Det lysner

Og det er faktisk lidt barskt at udtrykke det på den måde. Jeg refererer til dette, og nu har chefen endelig fået fingeren ud af gaskammeret og har skåret afdelingen ned med 7-8 medarbejdere. Det er naturligvis synd for dem, det er gået ud over, og visse af dem har ganske givet helt legale grunde til ikke altid at møde på arbejde som de forventedes, men andre har bare pjækket fordi det var bedre økonomisk at lægge sig syg end at tage en dag, hvor opgaverne var få og daglønnen derfor var lavere.

Nu håber jeg, at det igen bliver til at lave en anstændig dagshyre i og med at de nu afskedigede medarbejderes opgaver skal fordeles mellem os andre. Jeg er naturligvis lidt glad og stolt over at være valgt til at kunne fortsætte, og jeg er ganske godt klar over at jeg, med min historie, sagtens kunne være røget i dét sving. Det er endnu en fjer i hatten til mig.

Det lysner også på sygdomsfronten. Det vil sige den front min kæreste og jeg har kæmpet på de sidste 3-4 uger. Langsomt men sikkert er vi ved at komme til kræfter igen, selvom jeg har visse fornemmelser af at min sygom de sidste par uger snarere har været en lungebetændelse end influenza. Men det har jeg da prøvet før, og ved at det tager kroppen sig selv af i løbet af nogle dage, hvor jeg bare skal passe lidt på mig selv og tænke over at jeg ikke får smittet mine omgivelser med mine skavanker. Skal tale med min læge senere i dag, så det kan være jeg lige spørger hende om der eventuelt skal noget antibiotika til eller sådan noget?

Angsten har osse fulgt mig nøje de seneste par uger, og jeg har været lidt ked af det, for jeg troede at det var medicinen, der ikke virkede som den skulle, siden jeg reagerede alt for meget på pludselige forandringer, lyde eller fornemmelser. Men jeg tror faktisk at medicinen virker rigtigt godt. Tror bare, at det er mig, der ikke lige føler energien til at passe bedre på mig selv og mangler mit beredskab og derfor er jeg endnu mere sart end jeg plejer.

Tror bare jeg flyver lavt nogle dage endnu mens jeg venter på at den infektion jeg render rundt med fortager sig og så bliver jeg sikkert helt mig selv igen. Og finder sikkert min udadvendthed, mit overskud og min humor igen. Jeg behøver sikkert ikke engang lede efter dem, men de kommer helt af sig selv. Tror jeg.

Reklamer

8 comments on “Det lysner

  1. Det lysner vist på flere fronter – heldigvis da, for det har også været lidt bekymrende på flere fronter.
    Det var dejligt, at du blev vejet og ikke fundet for let i arbejdssammenhæng, men for det første kan det vel ikke være særlig svært at få øje på dine kvaliteter, og for det andet ved en (god) chef vel også, hvem der bekvemmelighedspjækker, og selvfølgelig skal disse da ryge først.
    Mistanke om lungebetændelse … mon ikke lige du skulle få det tjekket asap?

    • Ja, der har været nok at tænke på, men nu er et par af fronterne da vist afviklet. Og det er en stor lettelse at jeg ikke lige nu skal ud og paniksøge et andet job. Egentlig havde jeg jo heller ikke regnet med at jeg skulle fyres, men mere at jeg måtte søge væk for at redde min økonomi.

      Jo – jeg skal nok lige få det checket.

  2. Hvor er det dejligt, at der nu kommer orden på dine arbejdsforhold. Det var på tide, at chefen fik taget sig sammen. Det må være lidt hårdt at være på timeløn med svingende indtægter til følge. Det kommer der vel også lidt mere balance i nu?

    Det er dejligt, at du er blevet vejet og ikke fundet for let. Jeg er sikker på, at du er en supergod medarbejder, og med de rette forhold, og med den rette chef, kan du udrette rigtig meget godt i hverdagen.

    Det vil være en rigtig god idé at blive tjekket for lungebetændelse; den tror jeg ikke, man skal rende rundt med i længere tid.

    • Ja, det er en stor lettelse at der kom lidt orden på arbejdet. Ved ikke om jeg er en supergod medarbejder, men jeg er i hvert fald en af dem hun kan stole på, og det betyder vist osse en del.

      Ja, ja.. jeg skal nok få det checket… gider heller ikke rende rundt med det mere.

  3. Afsted med dig og få tjekket om der skal noget antibiotika til, sådan en lungebetændelse er ikke til at spøge med og den dræner jo også en for al energi..Godt at du fik lov at blive og at der så forhåbentlig kommer lidt flere arbejdsopgaver til dig..;-D

  4. Selvfølgelig er du ikke blandt dem der var for lette.. 🙂 Håber lidt færre kolleger giver bedre arbejdsforhold for jer der er tilbage.

    Hmmm synes som andre, at du burde få tjekket om du slæber rundt med en lungebetændelse, det er bestemt ikke særlig sundt.. men det ved jeg godt du ved.. 🙂

    • Ahem, skal jeg læse din første sætning som at jeg er dygtig og pålidelig eller at jeg bør tabe mig en del? 😀 At jeg bør det er så en hel anden sag …

      Jeg skal nok få det checket… hvis det ikke bliver bedre.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s