Bussens indhold

Jeg har nu pendlet med bus i ca et halvt år. Hver mandag og fredag på samme tid kl alt for tidligt om morgenen. Hver tirsdag-torsdag på samme tid kl næsten alt for tidligt om morgenen. Det vil sige ca et kvarter senere.
Selvom det går mange busser i timen er det ca samme indhold i bussen hver dag.

Der er den ældre velklædte indvandrer-mand, der ryger sine cigaretter gennem et lille rør. Og som hver morgen mumler et Godmorgen til os andre ved stoppestedet. Vi svarer som regel lige så mumlende et næsten uforståeligt morn. På den tid af dagen bliver almindelig høflighed lidt pinagtig, når man helst vil stå og glo ud i luften for sig selv.

Så kommer bøssen gående i sit hoppende trav. Tænder med lette bevægelser og strittende fingre en cigaret og undgår også i dag at sætte ild på hans alt for store tørklæde. Den morgen dét skete opførte han en lille dans, mens han ikke overvældende elegant forsøgte at vikle sig ud af et formentlig 5-6 m løst strikket tørklæde og mest af alt lignede en sær blanding af Ole Henriksen på speed og en siouxindianer ved en totempæl.

Ved det næste stoppested står den vrede dame på. Hun har en fast plads i bussen som hun forsvarer indædt med hele sit korpus (ca 100 kg fordelt på alt for få cm), og jeg har flere gange iagttaget hvordan hun ikke bare tilkæmper sig selve pladsen, men også retten til at komme først op i bussen. Man skubber og flytter lidt på folk – så er der plads. Selv til ca 100 kg på alt for få cm. Så sidder hun der på sit 1½ sæde og kan sidde i fred, for ingen vil kræve at få den plads der ikke længere er ved siden af hende. Det er sikkert derfor hun tager et “mor-barn” sæde, som jeg kalder det.  Selvom hun er vred er hun skæg at iagttage når hun fra sin lidt ophøjede plads surt kigger ud over os andre. Vi skal skifte samme sted, så jeg oplever hende på tætteste hold ved omstigningen og hun har også prøvet at skubbe med mig, og da jeg ikke lige har hendes vægtige argumenter overgiver jeg mig som regel. Et par gange er det dog sket, at vi skal forcere en ret lang trappe (op) fordi et eller andet er gået galt på banegården, og der slår jeg hende med flere meter. Hæ! Til gengæld lægger hun et stærkt lydbillede under den sidste del af rejsen.. pustende og stønnende efter hendes underholdende forsøg på at overhale mig. Op ad trappen – som i en ret lang trappe. Det lykkes jo lissom ikke og så kan hun være sur resten af vejen over det. For jeg når frem først og tager hendes plads. Bare for sjov.

Og så stiger bling-bling på. En yngre kvinde med perfekt frisure – også når det blæser – kommer ind og bedøver det meste af bussen mens hun tripper ned af mellemgangen. Altså bedøver passagererne med sin parfume. Hun bliver fulgt af mændenes blikke rettet en smule mod syd og samtliges forsigtige host og nys og fnys. Og finder en plads, der alt for ofte er i alt for meget nærhed af mig. Der sidder hun så og lufter sin moderigtige mobiltelefon (samsung, den nyeste – ikke iphone, det er alt for mainstream) med små blinkende sten, det fancy headset med vedhæng og prikker til dens tastatur mens hun skriver i et forrygende prikkende tempo. Jeg mistænker faktisk at hun har en blog – bloggers delight eller sådan noget.

Så stiger månemanden på. En høj tynd fyr med verdens grimmeste hat og et ansigt præget af kratere. Han hører alt for høj musik i sin mobil og ville meget gerne komme lidt tættere på bling-bling. Så hver morgen iagttager jeg hans forsigtige forsøg på at lære hende at kende. Ser hvordan han er begyndt at time sine busture og har ændret skifteplads så han kan – hvis han er heldig – få en chance for at dele ventetid ved et nyt koldt stoppested med hende. Foreløbigt ser det dog ikke ud til at være kronet med held.

Tre stoppesteder før jeg skal af kommer prinsessen på. Prinsesse hjælpeløs. Hende kollegaen, der egentlig kun nedværdiger sig til at tale til mig når hun vil have hjælp med noget. Og det ved jeg på forhånd, for når det sker så siger hun god morgen til mig og sætter sig i nærheden mens hun ser nærmest lidt eksamensangst-agtig ud. På den der lidt snoede måde. Prøver at indlede en samtale og sådan forsigtigt indikere, at der er noget hun vil, men at hun egentlig helst så at jeg selv bød mig til. Det gør jeg ikke, og jeg nyder hendes krøllede forsøg på at få mig til at sige det hun egentlig gerne ville høre. Men det gør jeg ikke. Jeg spiller dum. Meget dum.

Det har altså sine underholdende momenter at pendle med bus – den slags oplevede vi jo slet ikke, da vi kørte i bil. Det er nu så hyggeligt, det hele.

Reklamer

14 comments on “Bussens indhold

  1. Hihihi.. Godt observeret.. Jeg kan se dine medpendlere for mig.. 😀
    Måske skulle jeg begynde at se mig om når jeg sidder i toget hver morgen, i stedet for at proppe headset i ørene, lytte til P4 på iPoden, mens jeg læser blogs, tjekker mails og smider wf ord på iPaden..
    Gud ved hvad de observante forestiller sig om mig.. Der sidder pakket ind i grimt tykt vinterdress, med cykelbriller i håret, og fuldstændig lukket ind i egen iVerden, 🙂

    • Bryder mig ikke om at have musik i ørerne, når jeg er ude, så jeg kigger jo meget på andre mennesker. Jeg ved ikke hvad jeg ville tænke om dig, måske at du bare var jævnt kedelig, hvad jeg jo heldigvis ved du ikke er.

  2. Tak for turen. Det var jo næsten som at være der selv. Jeg har dannet nogle meget klare billeder for mit indre… Jeg har lige læst en bog, der opfordrer os kvinder til at være i nuet og ikke altid være langt foran i tankerækken. Og nuet i den offentlige morgentraffik er åbenbart slet ikke kedeligt 🙂

    • Så længe nuet kun har en varighed på knapt 20 minutter så kan det være ganske underholdende at være i det. Og morgenpendlere er sjove, for de har deres små helt faste rutiner som man let kan aflure. Og jeg er nok ikke selv nogen undtagelse.

  3. Hahaha. Skidegodt! Et Finn Søeborg eller Benny Andersen-værdigt indlæg – og større kompliment fås nok ikke rigtig fra min side.
    Det var levende, episk, ironisk, en lille bitte smule kærligt, satirisk, observerende … excellent.
    Der kommer forhåbentlig flere kapitler? 🙂

    • Ups, nej – så tror jeg heller ikke komplimenterne kan blive større.

      Jeg ved det ikke, for så skal jeg jo bryde mine egne rutiner og sidde i en anden del af bussen, vælge et andet stoppested eller sådan noget. Men skal nok begynde at kigge på nogle andre 🙂

  4. Det var en pragtfuld blogpost, tusind tak for en meget malerisk beskrivelse af hvad du oplever hver morgen. Det er simpelthen så godt iagttaget. Jeg kører med en A-bus, der kører mange gange i timen, så der er ikke de samme rutiner og faste holdepunkter, det er simpelthen for forskellige mennesker der stiger på, til at jeg kunne lave en beskrivelse á la din.

    Jeg tænker på, hvad andre tænker om mig: Jeg stiger på ved Hvidovregade efter at have nydt en cigaret ved stoppestedet, jeg finder mig et sæde, helst et enesæde og så hiver jeg min eBogslæser frem og når et par kapitler, inden jeg skal af ved første stoppested efter Kongens Nytorv. Jeg ser absolut intet omkring mig, men er helt opslugt af min eBog.

    I øjeblikket har jeg min kæmpestore lange grå vinterfrakke på – jeg minder nok mest om en soldat fra Den røde Hær – der dog piftes lidt op af et designer halstørklæde fra Nørgaard. Fødderne er svøbt ind i mine skønne vandrestøvler fra Meindl og jeg kunne bestige Kilimanjaro (igen) med dem på. Jeg ved ikke, hvad en blogger kunne få ud af det.

    • Har faktisk tænkt på at det er sært at det ofte er de samme mennesker der hopper på bussen, netop fordi der går så mange af dem. Jeg ved ikke hvad nogen vil tænke om dig, ud over at du ganske givet gerne vil være i fred. Og det tror jeg at manges brug af tablets og smartphones i busser og tog viser. Jeg ville nok bare tænke at du ikke var markant nok til at skrive om. Men man kan jo altid tiltrække sig lidt opmærksomhed ved at komme til at sætte ild til sig selv eller sådan noget 🙂

  5. Ha ha, sikke et skægt indlæg 😀 Jeg kører aldrig i bus (eller tog), og det er egentlig lidt trist, for jeg går jo glip af en masse. Til gengæld sidder både Donnaen og jeg med både øjne og ører på stilke, når vi en sjælden gang i mellem vover os ud i den kollektive trafik i Kbh. Jeg håber, du fortæller os, hvis månemanden en dag scorer bling bling.

    • Tak.

      Er helt sikker på at I osse oplever en masse selvom det kun er lejlighedsvist I bevæger jer ud i storbyens kollektive transport.

      Jeg skal nok give besked hvis han får held – men jeg tvivler.

  6. Skønt indlæg 🙂 Desværre har jeg ingen mulighed for at benytte offentlige transportmidler, og når man selv er chauffør, er der vigtigere ting at holde øje med, men at sidde et trafikeret sted i gadebilledet og betragte mennesker, kan være rigtigt interessant.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s