De forsinkede julegaver

Kæresten indførte julegavestop i år. Altså os i mellem. Og jeg kan lige så godt sige med det samme at jeg bestemt ikke var tilfreds med det. Har et lidt barnligt glæde-agtigt forhold til at give og få julegaver, så jeg var en smule trist over en jul uden den højtelskede gave fra kæresten. Hun er en modig gavegiver, der giver ting man ikke vidste at man ønskede sig, eller ikke turde ønske sig og ting der vældigt hurtigt bliver aldeles uundværlige i mit liv. Ikke mindst fordi det er hende, som har valgt netop dette i år. Til mig.

Hun erkendte, at det var et fejlgreb og sagde så – at i år orkede hun ærligt talt ikke at være kreativ, så hvis jeg kunne vente til udsalget og på at hun kom hjem igen – så skulle jeg få en fin gave.

Accept. Der var jo lissom ikke noget valg.

Næppe var julen overstået før jeg begyndte at interessere mig indgående for en ganske særlig butik, der forhandler patagonia jakker. Og i så stort udvalg, at man faktisk kan forvente at de har hvad jeg vil have og kan passe. Stor var glæden over at se, at den jakke som jeg faktisk havde kigget langt og sukket efter i et par år var havnet på udsalg. Ovenikøbet i en acceptabel farve. Og den rette størrelse.

Gæt hvad der skete inden kæresten kom hjem. Jakken blev solgt. Og ikke til mig. Nøøøej hvor jeg bandede fælt. Og at betale fuld pris for den var udelukket.

Hun sagde til mig – hold nu øje med den side – se om ikke de får en retur og smider den på udsalg. Vældig skeptisk gjorde jeg som hun sagde og bingo – i lørdags dukkede den pludselig op og tre minutter efter var den bestilt og betalt. For nu havde jeg ventet så længe og hun havde vidst fra den første dag jeg kiggede på de jakker at jeg skulle have en – blot var de dengang alt, alt for dyre (ca 2200 kr).

Så nu ser garderoben på hattehylden i byen sådan ud:

IMG_1857

Midt i alt det grå, sorte og blå lyser den op. Hov, huskede jeg at nævne at den er pink. Har haft den i et par dage og er nærmest flyttet ind i den. Tynd som en sweatshirt, varm som en dunjakke og let som en fjer. Og pink. Huskede jeg at nævne det? Men det er da vist også meget passende for nogen har budt på tur i de svenske skove igen i løbet af vinteren og iført den er der vist ingen fare for at nogen tager fejl af mig og en elg. Med mindre at det er en elg med ganske særlige drag queen evner. Men så skal man nok passe på med at skyde den, for vi kan jo godt huske hvad der skete med den danske jæger, der kom til at nedlægge Norges hvide elg. Nej, jeg tror jeg går i rimelig sikkerhed – iført pink. Så skal jeg bare lade være med at sige som et vildsvin, der er brudt ind i butik med malergrejer.

Forsinket, men længe ventet. Også i år var der altså en fantastisk julegave til mig.

Og i går da jeg kom hjem havde postbudet kæmpet et stooort brev ned i vores uautoriserede og alt for lille postkasse. Den kære Susanne havde sendt mig en julehilsen, som jeg vist skulle have haft mellem jul og nytår, hvor jeg desværre måtte styre bilen forbi deres by pga sygdom.

IMG_1865

Hun har sørme strikket mig et par varme sokker, og jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at de også er blevet fast inventar. Jeg har dog visse problemer med min hund, der er  helt overbevist om at det er legetøj til den og ikke mine sokker. Så jeg bliver nærmest småbidt i tæerne. Og mens jeg skriver dette ligger den med næsen begravet mellem mine fødder og indsnuser duften af hjemmestrikkede sokker.

Jeg er altså glad for de sokker – det er meget lang tid siden nogen har strikket sokker til mig og jeg er helt benovet over at Susanne fik den tanke.

Og så håber jeg bare at hunden holder op med at sidde og stirre på den skuffe hvori de opbevares når de ikke er i brug. Stirrer og småpiver som den plejer at gøre når den vil have noget – eksempelvis det særligt pivende legetøj, som ingen af os kunne holde ud at høre på og derfor midlertidigt deporterede til en hylde højt på bogreolen eller at holde stirrekonkurrence med den store plastbøtte med hundefoder. Eller for den sags skyld kigger på dørhåndtaget på altandøren. Ikke fordi den vil derud (der er også bare koldt) men fordi den ved, at vi derude opbevarer en pose med særligt stinkende hundeguffer (tørret okselunge). Den gør det ikke hver dag – men ind i mellem lader den os forstå, at den altså vældigt gerne vil have et stykke af den ildelugtende substans.

Og det var så et indlæg om noget helt andet end det der fylder. Svigerfars sygdom og min tur til psykolog i morgen. Det er altså stadig ikke bare for sjov, det der. Øv.

Reklamer

17 comments on “De forsinkede julegaver

  1. Jeg mener ikke, der er danske elgjægere i nærheden 😉
    Det lyder som en superlækker jakke – kan godt forstå, du var glad for den.
    Morede mig en del, da jeg læste om hundens reaktion på sokkerne – det er sandelig bare med IKKE at glemme dem på badeværelsesgulvet!
    Kan du ikke sprøjte dem med noget parfume, som hunden ikke kan lide? Det gør ikke så meget, at du heller ikke selv kan … fødderne er så langt væk fra næsen 😉

    • Med danske jægere kan man jo aldrig vide 🙂

      Det er en dejlig jakke og da jeg så den første gang var det virkelig kærlighed ved første blik, men den var udenfor rækkevidde – sådan rent økonomisk.

      Kom lige i tanke om at du jo selv har været udsat for dens stirre-kampagne og leet af dens tålmodighed. Mht sokkerne har jeg ikke særligt meget lyst til at parfumere dem – de deler jo skuffe med andre effekter. Jeg må leve med hundens interesse og hygger mig lidt med den – ser den som en lille særlig hilsen fra Susanne og hendes hund.

  2. Jeg har en tilståelse………….patagonia jakker er ikke lige mig ! MEEEN de hjemmestrikkede sokker derimod, er jeg grøn af misundelse over. Jeg har 2 par hjemmestrikkede sokker, og de er bare det bedste, noget lignende kan ikke købes for penge. Sommetider forsvinder mine sokker et par dage, men har efterhånden fundet ud af hvad der sker……..sønnen, den store unge, har med tiden fået lige så store plader som den gamle, og han har også fået hang til de hjemmestrikkede 🙂

    • Patagonia-jakkerne er sådan lidt.. love it or leave it… Jeg har nu to og elsker dem.

      Jeg kan godt forstå at du er grøn af misundelse over de sokker – for de er intet mindre end helt fantastiske og udsender det herligste signal om sofahygge og god tid.

  3. Sig mig engang, har du ikke allerede sådan en jakke.. Du kan da ikke have to på.. Måske skulle du bare glemme den pink i Bymarken, og sokkerne kan fint være der også.. 😉
    Super lækre efterjulegaver du har fået.. Min mor har strikket et par sokker til mig, og jeg elsker dem..
    Du må have kaffen tilgode for i morgen, jeg når nok ikke hjem.. 🙂

    • Jo, jeg har en dunjakke – og nu har jeg dens syntetiske fætter. Endnu tyndere og næsten lige så varm den. Og pink. 🙂 Du må gøre noget aktivt for den glemsomhed, for jeg tror ikke lige at jeg bare glemmer den. Men du kan jo naturligvis gemme den i en lomme ..

      Tykke hjemmestrikkede sokker – det er altså bare.. så godt. Ikke mindst pga tanken i arbejdet med dem.

      Regnede nu heller ikke med at du lige nåede hjem til i dag men tager den hjertens gerne en anden dag.

  4. Jeg kan se, at de klæder dig ;o)
    Dodo har været løbet med den ene. Måske det er hende, der kan lugtes af en hundesnude. Jeg er kun glad for, at de skabte glæde.

    Jeg håber, at du kommer godt igennem dagen i morgen.

    • De klæder mig rigtigt godt og hygger mig lidt med hundens særlige interesse som jeg nu kan forstå faktisk ER en hilsen fra Dodo..

      Jeg skal nok komme godt igennem.. det er bare ikke verdens skæggeste agenda.

  5. Jeg har kun hørt om Patagonia-jekkerne, men har altså også hørt, at de skulle være enormt lækre. Tillykke med den; er sikker på at du bliver glad for den. Du kommer helt sikkert ikke til at ligne en elg, så jeg tror, du kan få lov at gå i fred i de svenske skove.

    Dejlige sokker du også har fået. Der er ikke noget så lækkert som hjemmestrikkede sokker.

    • Patagonia er et af mine top-yndlingsmærker hvad sådan noget angår. Kvaliteten er altid i top og produktet holder hvad producenten lover. Men de er dyre.

      Ja, sokkerne er vidunderlige og med skægge striber. Susanne har ramt dem og mig lige i plet.

  6. Lækker jakke. Sejt, at du vælger pink 🙂 Mht sokkerne har Susanne vist givet forklaringen, måske mister de deres tiltrækning efter vask?

    PS: Oversprings-blogning er ikke blot tilladt, men også fuldt ud forståeligt.

    • Det er lidt sejt, synes jeg selv. Men er ikke ligefrem nogen lille feminin nips-ting, så der er vist ingen der mistænker mig for et girly-girly valg 🙂

      Ved ikke om en vask hjælper, og tvivler egentlig lidt…

      Overspringsblogging – hvilket fantastisk begreb.. lige til sin egen tag.

    • Det er der også god grund til.. Susanne kunne starte en produktion af dem.

      Meget pink elg – i så fald. Men må jo indrømme at jeg ikke har valgt farven fordi jeg skulle ud i den skov, men fordi jeg synes den var sjovere end sort..

  7. Pingback: Er her endnu | Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s