Drillenissens afskedshilsen

Nej, nej, nej det handler ikke om mig eller noget andet alvorligt. Men drillenissen, der har plaget mig i et par dage, og som er sendt på kostskole til lidt opdragelse havde efterladt en lille afskedshilsen på jobbet til mig. På en eller anden sælsom vis havde den trængt igennem alle alarmsystemer, undgået videoovervågningen, listet rundt om direktørens kontor og ned trappen til kælderen.

Hvor den har byttet mine arbejdsbukser ud med nogle, der er ca 1½ nummer mindre end dem jeg havde før jul.

Det er altså bare lidt for småflabet. Øv.

Må vist hellere få justeret vægten til det arbejdstøj jeg passede så glimrende for 3 uger siden. Men det er ikke et nytårsforsæt! Det ligner bare.

Jeg har 3 hovedmistænkte (altså ud over den der imaginære nisse, med sin til tider lidt upassende humor). 3 ugers lediggang i modsætning til et hårdt fysisk arbejde, 1½ uges alene-tid, og ændringer i medicinen. Øv.

Det sidste kan jeg ikke gøre noget særligt ved, men de to første bliver ændret. Fra nu.

Og så må jeg jo se hvornår drillenissen vender tilbage og i hvilket humør. Men den lille fætter må vældig gerne bytte mine bukser igen.

… og så må jeg ånde ud …  og håbe at ingen bliver ramt af de flyvende lynlåse-dele.

Reklamer

14 comments on “Drillenissens afskedshilsen

  1. hehe, jeg tror vi har haft lidt fugt i skabet, Jimmi kunne ikke passe sin nye skjorte (den han fik i november )nytårsaften, så han måtte tage en af de gode gamle på..;-D

  2. Du har godt hørt, at kalorier er små dyr, der bor i garderobeskabet og syr dit tøj ind, mens du sover, ikke? 🙂
    Jeg kan simpelthen ikke få bugt med de små møgdyr!

  3. Og når du så har fået dine bukser igen, så bed ham lige om at komme forbi her, for her er altså også noget galt. Elastikken i mine søndagsbukser er strammet til.

  4. Drillenissen har også været her (han må have haft vældig travlt); mine søndagsbukser er også blevet ca. 1½ numre for små, og i mine hverdagsbukser skal knappen i anvendelse før lynlåsen kan lynes op. Ret så irriterende. Jeg har lidt på fornemmelsen at det er min nye medicin – Seroquel – der står bag, for jeg har ikke spist hverken mere eller mindre end jeg plejer.

    • Ved du hvad – jeg mistænker i bund og grund at det ikke er et julefænomen – men et vinterfænomen. Vi er alt for meget til indehygge og lidt god mad og ikke særligt aktive. Men medicin-skifte er altid en hovedmistænkt ved vægtforandringer.

  5. Det er altså helt urimelig opførsel selv af en drillenisse. Godt, at den er sendt på kostskole 😉 Her står det heller ikke for godt til. Især Gemalens kampvægt er øget. Så han kom med et langt foredrag om, hvor sundt vi alle skal til at leve. Hvorefter han smed sig på sofaen med en skål pebernødder. For at få bugt med dem forstås …

    • Ja, ikke?
      Men jeg kan nu godt følge hans ide om at det er nødvendigt at få ryddet ud i de sidste rester – især dem der frister for meget. Ligner vældigt meget situationen her på hattehylden – bare uden foredraget 🙂

  6. Den nisse kan godt pakke sig væk.. 🙂
    Jeg har også hørt at tøj kan ændre størrelse når det ikke er i brug hele tiden.. 😉

  7. Jeg kender godt den rådne nisse!!
    Den er dum.. Men nu er julen slut og julenisser må godt pakke sig. Der går en måned eller så og så har du fundet dine rigtige bukser igen! 🙂

    • Tror mange kender den buksebyttende nisse, der har en prædepression over at vide at julen er slut. Det er rigtigt unfair.

      Jeg er da i gang… 3 arbejdsdage og 1½ kg mindre.. siger vist noget om jobbets fysiske sider 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s