Det har været en dejlig start på juleferien. Altså bortset fra at jeg begyndte med min misforståede influenza. Den er helt væk nu, hvilket jo nok skyldes, at jeg har været lidt mere omhyggelig med det der medicin.
På min tur gennem landet er jeg blevet mødt med åbne arme og varme knus. Det har glædet mig langt ind i sjælen at så gode mennesker, uden at være familie eller gamle venner har budt mig velkommen i kortere eller længere tid.
Det er julesind. Især fordi alle har sendt mig videre med ord om at jeg bare kunne komme tilbage, eller sige til hvis jeg behøvede hjælp i julen velvidende at de dage kunne betyde et forfærdeligt gensyn med min bror.
Det er næsten ufatteligt at vide at der rundt omkring i landet er mennesker, der næsten uden at kende mig stiller sig selv, sin familie og sin jul til rådighed på den måde.
Det rører mig dybt. Og glæder mig endnu mere.
Håber at se rigtigt meget mere til jer i det år der kommer.
Det blev lidt kort.. Men synes bare at I skulle vide dette og at jeg foreløbig har det godt og julehygger i snestormen. Og spiser klejner. Og drikker glögg.
Glædelig jul til jer alle.
Tak og jeg ønsker dig en glædelig jul også 🙂
Og så meget i lige måde… Håber I kan nyde sneen..
En rigtig glædelig jul til dig også. Jeg lover at gemme lidt af småkagerne til kaffevisit i bagjulen.
Det vil jeg glæde mig til… Og vi havde forresten ret: jordens undergang blev aflyst og vi ses på den anden side.. Om ikke så længe.
Julehygge i snestormen er rigtig godt, tilsat klejner og gløgg kan det slet ikke blive bedre.
Der er da vel ikke risiko for, at du kan møde din bror?
Og nu er alle nået frem gennem snestormen, så nu kan vi slappe helt af og vide at alt er i hus.. Og hvad vi mangler må vi improvisere os til.
Jeg tror ikke risikoen er stor, men han er berygtet for pludselige visitter, der ikke altid er annonceret på forhånd. Så derfor er det dejligt at kende nogle “safe houses”..
Også en rigtig god og glædelig jul til dig.. 🙂
Og i lige måde til dig… Håber du får en dejlig jul..
Rigtig glædelig jul! Håber den forbliver rolig og god!
Ellers er det godt at du ved hvor du kan vende dig hen!
Glædelig jul til dig og din skønne familie.
Jeg ved det men tror ikke det bliver aktuelt.. Vi har vist helt styr på deltagerne i år. Glæder mig til at se jer snart igen..
Klejner, gløgg og julehygge i snestorm er godt 🙂 Glædelig jul.
Tak i lige måde…og julen er ihvertfald begyndt godt… Sneen er dog væk igen.. Det samme er glöggen.. Klejnerne er dog repræsenteret i rigeligt antal.
Det er dejligt at der findes den slags mennesker, der bare tager imod andre med åbne arme, og kommer du forbi Virum så er du også altid velkommen, jeg har dog ikke hjemmebag i kagedåserne men et stykke chokolade kan jeg nok byde på, hvis Jimmi ikke har fået tømt slikskålen..(SHHH! jeg har et hemmeligt lager!)..Glædelig jul..;-D
Det er nærmest lidt ufatteligt med den omsorg for mig. Er meget rørt over det.
Tak til dig osse, og så skal jeg nok lade være med at sladre om dit hemmelige lager.. Men mon ikke Jimmi kender til dets eksistens om ikke til dets placering.
Uha, a safe house får pludselig en anden betydning, men godt, at du ved hvor de(t) der!
Her fra Sverige vil jeg ønske dig en rigtig god, glædelig og ikke mindst brorfri jul.
Ja, jeg ved hvor de er, men det bliver næppe aktuelt. Vi har vist styr på det.
Håber at du og John får en dejlig afslappet jul i Sverige…