Arvesynden

Det er sådan noget med at de næste generationer pr automatik arver forrige generations synder og stadig må tage straffen for dem.

Sådan må det vist også siges at være i min familie, hvilket jeg bliver mindet om ca en gang om året. Nemlig her til jul, når vi skal ud og købe julegaver. For der er altså bare ikke så mange gaver at tænke på for mig. Kæresten, mine forældre og det er sådan ca det. Jeg skal altså ikke klage over at bruge for mange penge på det, eller at slæbe mig en pukkel til. Men det minder mig også om at når mine gamle forældre ikke er mere, så har jeg ikke noget familie mere. Jeg har ingen kontakt til min bror, og jeg ønsker det heller ikke. Og jeg har ingen kontakt til hans børn heller, og jeg er ikke engang sikker på at jeg ville være i stand til at genkende dem hvis jeg sådan lige gik forbi dem i det lokale supermarked eller et andet sted hvor jeg ikke forventede at se dem. Men det er da klart at i de rette omstændigheder ville jeg ikke være i tvivl, da det siges at sønnen ligner sin far. Ganske meget.

Egentlig holder jeg sgu meget af den søn, men jeg kan næsten ikke holde ud at se på ham, og det er derfor flere år siden jeg sidst har talt med ham.

På grund af faderens synder mod mig får denne søn bare ingen julegave af mig – det er da også en form for arvesynd. Den er ikke helt rimelig, men den er mere end praktisk, da jeg ikke kan rumme min bror og hans familie. Og jeg kan ikke sortere i dem uden at lave rod i systemerne for alle.

Men i dag, da kæresten lokkede mig ud og få indkøbt julegaverne (+ det løse til det obligatoriske pakkespil til store julefrokost), var jeg dælme lettet over at det kunne overstås så hurtigt. Selv hendes families gaver var nogenlunde enkle og til at have med at gøre. Nu er vi altså klar med dén del og kan stort set tage den med ro.

Og så gaven til mig selv.. et par varme uldsokker. Skulle have købt nogle flere – men må nøjes med et par og så kigge på vejrudsigten og beslutte mig til hvilken dag, der bliver den koldeste og så tage dem i anvendelse dén dag.

I dag går det i øvrigt meget bedre. Er stadig en lille smule påvirket af den medicin jeg tog i går, og jeg ved af erfaring at den virkning holder sig ca et døgn efter indtagelse. Så længe jeg altså ikke tager de der piller regelmæssigt, for det er sådan nogle man bliver vanvittigt afhængige af. Hvilket også indebærer at kroppen bliver små-resistent overfor dem og kræver stadig større doser stadig oftere for at opnå samme virkning. Men når jeg tager en ca hver anden måned så får jeg altså den fulde effekt. Den, der gør mig sløv og smådøsig og nærmest lidt ligeglad med hvad som helst i et døgns tid. Jeg virker ikke synderligt påvirket af den – men ved at bilkørsel er helt forbudt i 24 timer. Dette testede vi faktisk for et par år siden, da kæresten bød op til et spil grand turismo  (et racerbanespil) på playstation. Jeg tror, at jeg smadrede alle biler, ca 400 tilskuere, et dommerhus, pitstop samt forurenede en flod, der løber igennem en by ved at køre i den også. Jeg var kort og godt ude af stand til at køre noget som helst, og jeg har efter den oplevelse været endnu barskere med ikke at kombinere rat og de piller.

Jeg har i øvrigt et bud på hvad det var der gik galt for mig i går. Jeg har fået en kommentar på et blogindlæg om min brors familie. Og så røg jeg tilbage på at føle ansvar for hans børn … jeg ved det godt.. at det har jeg ikke.. at det er hans ansvar. Men følelsen sad i mit i et par dage. Og det er måske dér, det startede i går.

Reklamer

10 comments on “Arvesynden

  1. Det kan være rigtig svært med familie, og så har der i min familie ikke været det som du har været udsat for. Alligevel kan der være problemer så store, at man til tider ønsker kun at have dem på væggen, og som du skriver, har den slags med at blusse op til højtiderne, og især op til jul. Jeg har et job, hvor den slags rigtig kan mærkes, og hvert år er vi ikke i tvivl når højsæsonen sætter ind, for dem det bliver for meget for, altså dem som vælger at gøre en ende på livet…december måned er anstrengende måned på mange områder….især med familien.

    • Tror at dem der har familie – og hvor der er lidt problemer – der bliver det forstørret voldsomt til jul hvor mantraet er “hyg jer nu for fanden”, hvad enten man har lyst til det eller ej..

      Og dem der ikke har familie bliver mindet om at “det har alle de andre”..

      Jeg kan sagtens forstå at julen er hård for dem, der næsten ikke magter dagligdagen.

  2. Jeg kender godt til det med familie og jul. Det er til tider mere end svært, at få det til at gå op i en højere enhed. Jeg endte også med ikke at se familien, og nu er min mor død, og så er den potte ude.

    Dejligt at høre, at det går dig bedre i dag. Det lyder til at være nogle barske piller du får, men bare de hjælper, så pyt med resten.

    • Pillerne er barske.. men nu ikke nogen jeg tager regelmæssigt.. når ikke at tømme en 30 stks pakke før de bliver for gamle..

      Det er jo nok osse den vej det går for mig – at jeg glider ud af familierelationerne når mine forældre ikke er mere.

  3. Den gamle floskel om, at man kan vælge sine venner, men ikke sin familie, er trods alt rigtig. Men man kan vælge familie fra, og at du gør det om føje tid, kan vist ikke komme bag på nogen.
    Barsk, men effektiv kemi, den der … kan godt forstå, at du vil gøre alt for at undgå afhængighed af den medicin.

    • Ja, det grumme piller, men i disse lidt særlige tilfælde er jeg altså glad for at have adgang til dem, uden først at skulle have fat i en læge (og jeg tror faktisk ikke at vagtlæger giver dem – i hvert fald ikke ret gerne). Jeg har dem bare. Nød-pillerne, kalder jeg dem. Og jeg bliver ikke afhængig af noget som helst. Aldrig. For i samme åndedræt mister jeg min kæreste, da vi har en aftale om afhængighed og misbrug – at det er en “opsigelsesgrund”.

      Ja, der kommer nok en dag hvor jeg dropper min familiære baggrund.

  4. Jeg har fået en kommentar fra en adopteret kvinde.. som valgte at få annuleret sin adoption. Så nu er hun slægtsløs. Skræmmende for mig. Men fornuftigt og rigtigt for andre. Somme tider ville jeg dog ønske det kunne lade sig gøre for biologiske familier også.
    DU har ikke ansvar overfor din brors børn. Det er ham som er svinet. Fra nu af og i al evighed amen.
    Hans ansvar. Ikke dit!!
    Det ændrer ikke ved at det er hammersynd for hans børn. Men det er IKKE dit ansvar.

    • Ja, det må være skræmmende for dem der har tætte familiebånd at forestille sig at man pludselig står uden de bånd. Men det er en tanke jeg vænner mig mere og mere til.. for der er ingen tvivl om at det er den vej det går for mig.

      Tak og nej.. det er jeg vist ikke.. men det viser mig bare hvor sart en balance lige præcis det emne hviler på. Det må og skal være min brors ansvar og ikke mit. Og ja, det er nok temmelig synd for de børn, der altså er voksne i dag.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s