Muren faldt

Altså ikke den der lange mur i Berlin. Men en helt bestemt mur i mit barndomshjem. Og jeg var med til at rive den ned.

Jeg har ingen verdens anelse om hvor gammel jeg var, men et skud ville være en 12-14 år eller sådan noget i den stil. I hvert fald var min bror ikke bare flyttet hjemmefra men så langt væk hjemmefra, at der lissom ikke rigtigt var grund til at bevare hans værelse. Nu havde han selv kone og børn, et helt hjem, en bil og vist nok også en båd. Så hans værelse, der bare havde stået som sådan en slags altmuligt-rum og gæsteværelse skulle inddrages i stuen.

Jeg kan huske at jeg luskede lidt rundt i baggrunden da mine forældre begyndte at dække møbler og andet godt med plastik og min far hentede værktøjet frem. Slukkede for strømmen, så vi ikke kom for skade at klippe ledninger over undervejs.

Jeg tror slet ikke mine forældre forstod min begejstring for at gå løs på den væg med en hammer. At rive væggen ned til min brors værelse var som at fjerne det uhyggeligste sted i huset. Lige bag den væg havde hans sovesofa stået. Lige der bag den væg havde han brugt mig. Lige bag den væg havde jeg alle disse forfærdelige oplevelser. Og nu skulle væggen ned og værelset fjernes.

Bang – jeg hader dig!
Bang – lortebror!
Bang – hvorfor?

osv osv

Det var på sin egen helt skæve vis en befrielse at gå løs på den væg med en hammer. Uden at tænke på om det svinede eller hvad jeg ramte. Jeg fik bare lov til at slå og slå og slå på den. Jeg har aldrig hævnet mig sådan for alvor på min bror, for det han gjorde mod mig. Men jeg fik lov til at slagte hans værelse. Fik lov til at smadre den dør han så omhyggeligt havde lukket og låst bag sig når jeg var inde hos ham. Fik lov til at flå hans hjemmedesignede højtalerstativer ud af væggen og fra hinanden. Fik lov til at forvandle hans ølkassereoler til pindebrænde (uvidende om at sådanne kasser en dag ville blive ganske værdifulde). Jeg smadrede det værelse med en hammer. To vægge røg ned og jeg tror nok at min fornuft i dag fortæller mig at mine forældre hjalp godt til, men i min egen lille private hukommelseskasse – der gjorde jeg det selv. Helt selv.

Det var også en stor befrielse for mig at værelset ikke længere fandtes, at rummets indhold ikke længere lugtede som min bror, føltes som min bror og så ud som min bror, men derimod blev til den del af stuen hvor det fine flygel stod (sådan et hjem kommer jeg nemlig fra).

Det var en endnu større befrielse for mig, da huset blev solgt.

Mit barndomshjem bød altså ikke kun på dårlige oplevelser, og jeg kan ikke kun huske de dårlige. Dette var helt klart en af de bedre.

Reklamer

12 comments on “Muren faldt

  1. Når jeg læser, kommer jeg tit til at danne mig billeder. Og her er de meget klare. Det må have været godt for dig at fjerne ham fra hjemmet.
    Det sidste billede af pigen ved flygelet er slet ikke så tosset. Kan du spille?

    • Nej, jeg kan ikke spille.. Er desværre ikke særlig musikalsk. Nævnte det egentlig for at give et mini-indblik i familiens øvrige liv.

      Der er vist meget klare billeder i den tekst og jeg tror, at de fleste vil mene at det var mig velundt at deltage i den nedrivning.

      Det var rigtigt godt at få ham helt ud af huset, så han i højere grad kom som gæst. Gjorde det lettere at lade som om at alt var ok.

  2. Hvor skønt at kunne få afløb for nogle af de følelser du ikke kunne komme af med ellers. Ved at smadre en mur. Faktisk er der en god symbolik i det..

  3. Sådan en mur er god at bryde ned, jeg kan næsten se for mig dig svinge hammeren helt vild af glæde over at det forhadte rum blev brudt ned..

    • Det var ganske godt at få rettet vreden mod noget, der virkelig var noget. Og som gav lidt modstand. Det var rigtig dejligt at slippe af med det værelse i huset. Det lettede en del. Det betød så bare ikke at han ikke kom mere, men den daglige påmindelse forsvandt.

  4. “Nu havde han selv kone og børn”. Den sætning får hårene til at rejse sig på mine arme. Hvor godt kender du hans børn?

    • Velkommen til.

      Jeg kender ikke hans børn særligt godt, men ved af omveje at den ældste har det svært i livet.

      Han og hans familie har ikke haft nogen særlig høj prioritet i mit liv – af forholdsvis indlysende grunde.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s