Er ked af det

Jeg prøver at sove – helt uden held. Er der nogen der har noget hårdt som jeg kan slå mig selv i hovedet med?

Jeg har spist af kærestens friskbagte kager, har drukket vand, jeg er træt, men sove det kan jeg ikke. For det har været en af de rigtigt grimme dage, hvor tankerne kører på kryds og tværs og slet ikke vil stoppe igen og blive mere normale. Altså normale for mig. Det er nok, lige i dag. Normalere, måske.

Har været på arbejde i dag. Og til psykolog. Og læge. Og drukket kaffe hos Inge. Og talt og talt. Og kigget på snevejr. Og jeg har tænkt:

På børn, der græder og bliver trøstet. På det med børn. Gode børn, onde børn og dumme børn. På min bror, der skabte et tavst barn. På alle de værste skældsord jeg kendte og som var bare lidt relevante, på depressionen, medicinen. På selvmordstanker der fløjter gennem hjernen, og som skal baskes væk hurtigst muligt. På hvad en narresut osse kan være. På en mur, der blev væltet. På julens flugtruter. På aerodynamisk konfliktløsning eller mangel på samme. På min store bror (det skal være i to ord her), på Gasolin for fuld lydstyrke. På trøst og straf.

På at kæmpe videre for hver af de små og store sejre jeg opnår, på at give op overfor de store tab jeg har lidt og lider.

På den lille piges store smerte. På den unge kvindes smerte. Erkende at begge er mig, og at jeg får hjælp og støtte i dag. Men selve smerten, ydmygelsen og skammen kan ikke fjernes helt.

På om man kan se på at jeg er offer, om mit kropssprog er så afslørende.

På om jeg er så modig som psykologen siger, så klog som lægen siger og så stærk/sej som I siger eller om det bare er et stort spil, hvor jeg lader som jeg er raskere end jeg er. På at huske mig selv på at grine af mig selv, tage mig selv mindre alvorligt. Det bliver altså bare ikke lige i dag.

Det er formentlig et af de uslest formulerede indlæg fra min side, og jeg skal nok prøve at binde det sammen til noget forståeligt. Snart. I et nyt indlæg. Når jeg er lidt mindre træt, lidt mindre ked og lidt mere skarp.

Nu skal jeg bare igennem … Og så holde op med at være så ked af det, at jeg ryster og dirrer af den her sære indvendige smertefulde kamp.

Tåreløst – for det er jo mig, ikk.

Reklamer

19 comments on “Er ked af det

  1. Det er ikke usselt formuleret, det er tanker og ord som trængte til at komme ud.. Håber det gav dig lidt nattesøvn..
    Du kan roligt tro det, når jeg siger du er stærk og sej.. 🙂

    • Har læst det igen og det er vist egentlig ganske sigende for hvad der lige foregår. Og det gav mig ca en times nattesøvn. Ikke helt nok men det er da gået i dag alligevel. Nu hælder kæresten lidt glögg på mig i aften og så sover jeg sikkert som en skudt ko et døgns tid.

      Jeg gør alt hvad jeg kan… altså mht tro på det og at det ikke bare er fordi du er et sødt menneske (med lidt hævntanker)…

  2. Jeg håber, at alle dine ord gav bare lidt ro. Og igen – jeg ser ikke noget usselt. Hverken ved dine ord eller ved dig. Men øv, hvor bliver jeg primitiv. Nogen skulle mærke. Sådan rigtigt mærke.

    • Det gjorde de – i ca en time. Vågnede med en lille panik ca en time for sent men nåede da på arbejde alligevel.

      Jeg ville ønske jeg havde lidt af din primitivitet… men låner gerne en smule. In absentia.

  3. Du har gravet dig op af hullet før, så det skal nok også lykkes dig denne gang, men for pokker, hvor kunne jeg godt ønske for dig, at du aldrig mere måtte falde i det.
    Så nemt er det desværre bare ikke.
    Det gør ondt inde i mig, når jeg læser dine ord – ville meget ønske, jeg kunne hjælpe.

    • Du har stor tillid til mine kampevner. Og jeg håber du har ret. Du læste dette – du kommenterede – du viser omsorg på den fjerne måde vi kan her – dét hjælper mere end du kan ane.

  4. Somme tider falder med i et hul og man kommer op igen. Du har gjort det før. Men søvnløshed er grumt og man bliver overtræt og så kører hjernen.
    Mange tanker og også et enkelt knus flyver over vandet fra min ø.

  5. Åh altså! Håber du fik sovet? Det er faktisk supergodt skrevet, for selv om jeg næppe aner dybden eller omfanget af din ked af det hed, så er det jo nemt at læse, at dit hoved er fuldt af uvelkomne tanker, der myldrer rundt uden at være til at stoppe, selv om du gør alt for at sige ‘hold kæft’ til dem.

    Det er (sgu) ret svært at skrive noget fornuftigt til dig, ud over at jeg, som Ellen, føler mig overbevist om, at du også kommer op af det her hul.

    Men, for selvfølgelig skal jeg lige have lidt ud mellem sidebenene, jeg synes altså, at du er urimeligt hård ved sig selv. Både arbejde OG læge OG psykolog på én og samme dag, er det ikke bare ALT for meget? Burde du ikke holde helt fri på de dage, hvor du skal til psykolog??

    • Fik ca en times søvn. Rent faktisk synes jeg også at det vandt lidt ved genlæsning her i formiddags og at det egentlig var ganske dækkende for det følelsesmæssige kaos jeg oplevede/oplever.
      Håber også at du har ret i din formodning.

      Ja, jeg er hård med de her aftaler. Men sagen er sådan lidt kort fortalt at jeg ikke har ønsket at skifte hverken læge eller psykolog da jeg flyttede langt væk, og at besøg hos disse indebærer nogle gevaldige køreture. Så jeg kan nærmest kun slå det sammen. Lægen og psykologen er helt indforstået med at beholde mig i deres praksis på trods af dette og jeg har nogle fine aftaler med dem mht tider og kontakt. Mht at være på arbejde de dage har jeg faktisk den halve dag fri altid. Det er derfor jeg kalder dem de magiske torsdage. Min helt faste halve fridag.

      Hvis jeg skulle holde en fridag i forbindelse med psykologen – burde det egentlig være dagen efter i stedet.

  6. Jeg tror faktisk at du er det modigste menneske jeg kender. Eller.. kender til. Og klog – jo, for helvede, du er usædvanligt klog på dig selv, og på dine egne reaktionsmønstre, sorte pletter osv. Det ER usædvanligt, og jeg tror at det er en stor hjælp for dig, selvom det måske kan virke som en forbandelse. Tænk på, hvor afsindigt langt du er kommet i forhold til hvor du har været. Hvor meget mod, klogskab og sejhed det har kostet. Og krævet. Jeg har den aller, aller dybeste respekt for dig. Hold op, hvor du klarer det – og dig! – godt. Og ved du hvad? Så må man godt have sådan nogle triste dage indimellem. Det er faktisk OK.

    • Prøver at kapere dine meget store ord her. Og jeg håber du har ret i det hele. Skal nok prøve at kigge lidt tilbage og se hvad jeg kom fra og erkende at det vist er et godt stykke. Men jeg skal ikke lige gøre det nu hvor jeg selv er gået i den forkerte retning igen.

      Jeg ved godt at det er ok – på sin egen vis – men det er jo ikke altid ok at fortælle om dem. Du kender den godt, ikke?
      – Hvordan går det?
      – tak fint og du?
      bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla…..

      – Hvordan går det?
      – Af helvede til og jeg er faktisk skide ked af det?
      – du ringer bare en eller anden dag – hej hej…

  7. Hvis der er nogen der svarer overfladisk på at man har det ad H til, så kender de ikke turen i grøften, heller ikke livets dybder. De mennesker findes, de snakker om andre ting – men er ikke værd at kalde venner.
    Hvem kan da kun være stærk, reflekterende, afklaret, dybsindig, følsom uden at kende livets smerter?
    Mon det trøster dig, at jeg tror på at hver tur i grøften hjælper os med at kende os selv, vores grænser, behov og styrker?

    • Jeg tror at det et pænt stykke af vejen ikke handler om at kende til det eller ej, men om simpel berøringsangst overfor mennesker, der har det svært. Alle har vel på et eller andet tidspunkt været nede og vende i en eller anden grad.

      Nej det trøster mig desværre ikke, for jeg tror ikke på det på samme måde som du. Kan godt se teorien i det, men tror ikke så meget på det i praksis, for der er mange andre mekanismer der spiller ind. Angsten for angsten for bare at nævne en. Hvis vi ved hvor grænserne er kan vi blive angste for at nærme os dem, og så bliver det til angst for angsten selv.

  8. Jeg kender godt det med ikke at kunne få ro inden i, og dermed ikke at kunne sove. Når det har stået på nogle dage bliver man så frygteligt træt og det er så hårdt, når hjernen bare kører med 120 i timen. Jeg er altid bange for at det udvikler sig til en mani hos mig.

    Nu ved jeg ikke hvor du bor, men hvis du har lyst er du altid velkommen til at læsse af hos mig over en kop te. Jeg siges at have en god evne til at lytte. Jeg bor i Hvidovre.

    Jeg håber du får sovet, for det er rigtig vigtigt.

    • Men det du beskriver dér kan jeg så slet ikke genkende fra mig selv, men nu har jeg jo læst dit indlæg (men ikke lige kommenteret endnu) så jeg kan sagtens forstå hvad du er nervøs for og hvorfor.

      Jeg fik sovet.. kæresten serverede en god stærk glögg, pakkede mig ind i tæpper og kløede mig lidt bag øret. Det hjalp en del.

      Tak for dit søde tilbud, som jeg dog nok må takke nej tak til. Det er ikke fordi du ikke er god nok eller sådan noget, men fordi jeg sådan helt personligt har opdaget at jeg ikke har godt af at være sammen med mennesker, der har haft de samme oplevelser som jeg, de samme traumer og de samme problemer. Jeg lukker helt af for at lære af andre, og bliver sær i hovedet af at alt for meget kommer til at dreje som de her ting. Det virker bare ikke for mig, så jeg søger nok i højere grad mod mennesker med mere “normale” liv hvor jeg også får lov til at være alt det andet – som jeg også er. Det skaber en bedre balance i mit liv når jeg får luft til at tale om andre ting også. Læsse af – og holde fokus på de her emner – det gør jeg hos psykolog og læge. Og kun der. Det virker for mig, det gør at jeg også kan fungere i min hverdag og ikke være fuldtids-syg.

      Jeg har også altid navigeret udenom diverse gruppeterapi tilbud, for det virker bare ikke for mig. Føler mig for fastlåst i en rolle som offer, og det dur bare ikke. Ikke for mig i hvert fald.

  9. Pingback: Bag døren | Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s