Det skal det være. Intet mindre. Og gerne 5 af dem.
Håbløs opgave jeg har fået mig dér.
For sagen er jo, at de blogs jeg følger og læser med på er smaddergode, og jeg føler mig som en tåbelig amatør ved siden af. Hvordan skal jeg dog vælge en (eller 5) frem for andre. Der er kun en mulighed, så vidt jeg kan se. At jeg vælger en særlig, perfekt, lærerig, tankevækkende, morsom, velskrevet, veldesignet, velfungerende blog. Den perfekte blog; hvor pokker mon jeg finder den?
Og efter hvilke kriterier? Hvordan skal de vægtes mod hinanden? Er man ude fordi jeg faktisk kender blog-ejeren. Sådan udenfor bloglandet. Eller er man ekstra inde.
Hvordan kan man overhovedet være objektiv om sådan noget. Tænker, jeg sidder jo ikke hos Inge ganske regelmæssigt og drikker kaffe og ligner en hængt kat uden at kunne lide hende, jeg agter jo ikke at stoppe på fyn på juleturen og hilse på Kong Mor og den semiroyale familie, hvis jeg ikke synes at lige dét er absolut genialt at bruge en værdifuld dag i juleferien på, og jeg stiller heller ikke op for Ellen og måske endda ende med at hjælpe med at male hus i en meget høj lift, hvis ikke det var fordi selskabet dér var umanerligt godt. Jeg prøver ikke at arrangere et kaffemøde med Susanne i førmævnte ferie, hvis det ikke var fordi jeg fandt hende og hendes historie interessant nok. Jeg bander osse over at Fruen i Midten er så langt væk, at midten ikke er lidt længere mod højre end midten. Rejen og hendes mand måtte også gerne byde på en tur i … et eller andet sted med en masse kryb… med lidt for mange ben.. eller for få.. jeg tror jeg kunne lære en del af ham.. om det der kryb.
Og hvad så med alle dem jeg ikke har lært rigtigt at kende – endnu. Hvordan pokker skal jeg vælge.
Jeg troede jeg havde en løsning på det. Skrev det fineste indlæg om det. Og kasserede det igen. Jeg opgiver. Jeg takker for æren, der landede hos mig. Men jeg kan ikke sende den videre til en eller nogle enkelte, for I er jo skønne på hver jeres måde. Men at sortere jer op kvalitetskategorier. Det kan jeg ikke. Desværre.
Så jeg vil benytte lejligheden til at vise jer en helt anden slags blog. Hun er professionel blogger, hun ved en dælens masse om sociale medier og om at bruge det professionelt. Hun er journalist. Hun er sjov. Hun har en datter, der er grafiker, så siden fejler bestemt ikke noget hvad angår logo mm. Man bliver klogere af det. Og så er hun så herligt selvuhøjtidelig. Selvom man ikke blogger for kunder eller for at få kunder så er der altså rigtigt meget lærerigt at hente hos hende.
Og så er hun forresten altid hurtig på knapperne når der går sære facebook-statusser rundt. Hun skyder dem ned som stod hun i bjørneskydningsteltet på Bakken.
Gode gamle Lise Nørgaard refererer gerne til en lidt ældre slægtning, der sagde : jeg kan ikke lide mennesker, der ikke kan lide hunde, for der skal nok vise sig at være noget andet i vejen med dem også. Webwoman har hund. Jeg kender den ikke, men den ser sjov ud på billeder.
Besøg webwoman.dk og bliv lidt klogere.. på rigtigt mange ting.
Overleveren 
At sende blogawards videre er hundesvært, din løsning er fin.. 🙂
Jeg har ikke set webmomans blog, men vil da fluks kigge ind hos hende, der er altid plads til at blive klogere.
Ja, det fandt jeg jo osse ud af. At det var svært, så det måtte være min pseudoløsning.
Den er absolut værd at følge lidt med på hvad enten det handler om ren teknik eller valg af skrifttyper eller alt det andet.
Det var en god, sød og meget diplomatisk måde at løse dit lille dilemma på.
Og det er altid rart at erfare om nye (for en selv … ) gode blogge, så tak for anbefaling.
Men jeg vil altså gerne have lov til at sige tak for de ualmindeligt søde ord, jeg lige fik med på vejen her 🙂
Jeg prøvede i hvert fald. Ganske ihærdigt. Og så ender jeg med at sende bolden ud over sidelinjen. For jeg tror ikke engang at webwoman opdager at jeg linker til hende, hendes besøgstal er vist skyhøjt 🙂
Det er absolut velfortjente søde ord.. og vi stiller i øvrigt gerne op. På mere end én måde.
Jeg takker også for de søde ord, og vi skal nok finde en dag til at gå på jagt efter kryb, foråret er nok bedst til den slags udflugter..Og ja det er smaddersvært at give awards videre, det er alt for mange gode, herlige, dejlige og tankevækkende blogge til at jeg synes man kan vælge nogen frem for andre, selvom man jo altid har nogle favoritter. 🙂
Det er jo lige det med favoritter, men synes faktisk at der bliver flere og flere af dem… hele tiden. Og jeg vil glæde mig til en sådan tur med jer… og måske andre (?) 🙂
Jeg ville godt nok også have svært ved at spilde bolden videre. Jeg vil se om jeg ikke kan gemme et par af de hjemmebagets brunekager til vores kaffe.
Ellers så tager jeg kaffen som den er, det er mindre vigtigt. Men vil naturligvis altid gerne smage hjemmebagte brunkager, der er jo er en mindre sjældenhed i dagens danmark. Jeg har i hvert fald aldrig givet det et forsøg.
Som du så valgte jeg at spille bolden langt væk og ud over sidelinjen… men stadig til en blog, der er et besøg værd.
Superfin løsning – også tak for søde ord – nu kan jeg så pakke min dårlige samvittighed væk over at pådutte dig en dum opgave. Og lad os så se, om vi ikke kan flytte midten mod højre eller højre mod midten en gang 🙂
Du skal ikke have dårlig samvittighed… overhovedet. Jeg er som regel i stand til at løse underlige opgaver, så denne skulle bare tænkes lidt over.
Joeh.. mon dog ikke.. vi krydser jo lidt rundt over broerne i landet ind i mellem.
Sådan har jeg også haft det de gange jeg skulle give en ting videre. Der er så mange gode. Jeg vil glæde mig til både dit besøg og til at læse på webwoman!
Jeg glæder mig osse.
Og godt at vide at jeg ikke er den eneste, der står magtesløs over for sådan en opgave.