Er jeg klar?

Jeg har taget lidt af en beslutning nu. For andre er det ganske givet det naturligste i verden, men for mig er det meget større. Jeg har tilmeldt mig firmaets julefrokost i år. Gisp.

Jeg håber, at jeg kan holde angsten i ave og ikke blive alt for påvirket af alt for mange mennesker, alt for meget støj omgivelser, jeg slet ikke kan kontrollere. Det eneste jeg kan kontrollere er hvornår jeg forlader festen, og heldigvis er vi så mange i firmaet, at der formodentlig ikke er nogen der opdager det hvis jeg lister af før tid. Jo, og så kan jeg jo naturligvis også kontrollere mit eget indtag af alkohol, så jeg ikke bliver mere sensitiv end godt er.

Men tror også, at det er lidt vigtigt at jeg får testet mig selv på det her. Kan jeg – eller kan jeg ikke?

For egentlig er jeg jo slet ikke så bange for mennesker mere som jeg har været. Tør faktisk være social på trods af min dybe angst for ikke at kunne komme ud af en ubehagelig situation. Og hvad der kan være ubehageligt for mig er desværre et vidt begreb.

Der bliver lige taget et nyt lille livtag med min sygdom her. Og så til en firma-fest. Jeg gør vist ikke tingene på de nemme måder.

Til gengæld har jeg en meget lang juleferie, der starter netop den dag til at komme mig over det, hvis det går galt. Og kollegerne har et par uger til at glemme alt om det hvis jeg bliver pinlig.

Chefen, der modtog min tilmelding, kiggede lidt skævt på mig og jeg ved at hun tænkte sit. Men gav da udtryk for at hun var glad for at jeg endelig deltog i noget socialt, der ikke lige handlede om job og arbejdsopgaver, der skulle løses.

Reklamer

16 comments on “Er jeg klar?

  1. Jeg bliver helt morgenglad af at læse her. Det er sejt på den gode måde at springe ud i det. Jeg krydser fingre for, at du får en rigtig god oplevelse, når den dag kommer.

    • Det er en af fordelene ved at bo i nærheden af sit job – man kan faktisk kan komme fra sådan et arrangement når man selv vil. Så nu tør jeg godt. Man skal jo udfordre sine grænser hvis man vil vide hvor de faktisk er.

  2. Det er modigt gjort af dig, jeg krydser også fingre for at det bliver en god oplevelse og forhåbentlig med lidt god mad indenbords..;-D

  3. Det går helt sikkert godt, og jeg ville blive yderst forbavset, hvis du gik hen og blev pinlig 🙂
    Jeg har hørt, at det skulle være så sundt for sjælen bagefter, hvis man foretager sig noget grænseoverskridende, hvilket dette vist må siges at være for dig, så skal vi ikke bare satse på, at påstanden holder? Jeg ønsker dig i hvert fald god fornøjelse.

    • Uha, Ellen… jeg kan blive rigtig pinlig… Nej, nok ikke lige. Men har et klovne-gen godt gemt i mig som bliver foldet ud ved særlige lejligheder. Men jeg tror – og det er nok snarere det du mener – at jeg når at fange evt angstfyldte pinligheder og foretage en hastig exit inden det går galt.
      Det er klart en grænseoverskridende handling, jeg foretager mig dér. Er ikke helt sikker på at den holder hele vejen, men jeg gør i hvert fald et forsøg.

  4. Nej, for mig er det overhovedet ikke en naturlig ting at tilmelde mig firmaets julefrokost. De sidste 2-3 år har jeg ikke været med, fordi jeg simpelthen ikke brød mig om konceptet ‘høj musik, dårlig mad og meget alkohol’. I år er konceptet anderledes, så jeg har meldt mig til i håb om at få en hyggelig aften.

    Altså er det okay at veje for og imod og melde til eller fra. Og at du har meldt til er STORT. Dejligt, at du er så tryg ved både dig selv OG dine kolleger, at du mener, at ‘det nok skal gå’ . God fornøjelse 🙂

    • Jeg har også holdt mig væk – af nøjagtigt de samme grunde. Men måske er mine støjgrænser lidt anderledes end dine. Men i år tester jeg dem – med åbent hjerte og sind. Og håber på en sjov aften med de kolleger jeg har mest med at gøre.
      Ellers har jeg nummeret på en god taxa 🙂

  5. Tillykke med din beslutning. Jeg håber, at du får en dejlig aften, og som du selv skriver, så kan man jo bare gå, hvis der er noget eller nogle, der bliver for meget :-)!
    Og det er jo din eneste mulighed for at teste blogoverskriftens indhold!

    • Jeg synes bare at det er på tide at jeg får det afprøvet. Har hidtil undgået sådanne festligheder, men dette er så passende uforpligtende at det kan jeg nok styre.

  6. Godt gået overlever, selvfølgelig bliver du ikke pinlig. 🙂

    Jeg er igen begyndt at deltage i julefrokosterne i firmaet, efter mange år hvor jeg ikke gad det cirkus, men når baren åbner, musikken skrues op og lyset dæmpes, så finder jeg mit gode tøj og drager hjemover.

    • Det er i hvert fald ikke lige planlagt og jeg tror jeg vil anlægge samme strategiske fremgangsmåde… vil sætte pris på maden og de gratis drikkevarer og så smutter jeg nok når folk bliver for fjollede og ja.. musikken for høj.

  7. Jeg synes, det er virkelig flot, at du har tilmeldt dig årets julefrokost. Det er så vigtigt at lave den slags små ‘testere’ for at se, hvor langt man er nået. Du kan altid gå, hvis du ikke kan lide at være der, eller hvis de andre bliver fulde og dumme, men det er virkelig godt at du prøver. Jeg synes det er så sejt af dig!!!

    Jeg har også meldt mig til julefrokosten i år. Jeg har ellers ikke gået til julefrokoster i årevis, men nu skal det prøves, fordi jeg har hørt at Moderniseringsstyrelsens julefrokoster skulle være rigtig sjove. Jeg har jo tillige den udfordring, at jeg ikke drikker. Men jeg siger til mig selv, at hvis de bliver fulde og dumme kan jeg bare gå hjem. Så har jeg prøvet det og jeg har vist at jeg godt vil være med til noget socialt. – for det er også en vigtig kompetence at have.

    • Det er lige hvad det er – en test-øvelse. Om jeg faktisk er klar til sådanne helt uoverskuelige sammenkomster. I flere år har jeg med stor omhu undgået den slags og holdt mig til de lidt mindre. Heldigvis har vi tålmodige venner, der helt fint forstår at jeg ikke lige nødvendigvis er noget plus i selskabet til et bryllup eller sådan noget.

      Jeg har stor forståelse for din ekstra udfordring mht at drikke. Men igen, jeg agter ikke at drikke til vores julefrokost, og jeg tror ikke at nogen synes at det vil være sådan vildt underligt. Direktøren kommer til at bekoste en stor bunke colaer til mit bord.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s