Er faktisk rørt

Kære alle skønne … og sjovt nok … kvinder.
Tak for jeres ærlige og vedrørende input til det forrige indlæg jeg skrev. Det er egentlig et indlæg, der har været rigtigt længe på vej for mig, men jeg manglede lige som en anledning og måske også et humør til at skrive det. At det så blev lidt provokerende for nogen kan jeg kun næsten beklage, men sådan er det jo ind i mellem.

Det har aldrig været min hensigt at beskylde nogen for at være dårlige familiemødre, dårlige opdragere eller andet grimt. Det var derimod lidt min hensigt at prøve at få nogen til at sætte sig i min mors sted, og tænke lidt over – hvad mon man selv ville stille op med sådan en situation – kunne man vælge et barn fra i forhold til et andet – osse når børnene var blevet voksne mennesker. Det er så enkelt at rette pegefingeren mod min mor og far, men tingene er som altid en hel del mere komplicerede.

Jeg tror ikke at min brors handlinger mod mig handler om dårlig opdragelse eller forældre der svigtede deres ansvar. Jeg tror, at hans handlinger bunder i simpel psykopati.

Jeg tror til gengæld at mine forældre har svigtet mig i de situationer, som de faktisk kunne se. Men jeg forstår hvorfor de bare troede at det var søskendefnidder. Svigtet opstår i at de ikke reagerede på det søskendefnidder når der nu var så stor aldersforskel på mig og min bror, at det blev en reel magtfordrejning med en mand på 21 og en pige på 11.

I mange bror-søster incestuøse forhold er der ikke nødvendigvis den aldersforskel, der gør den ene til en voksen mand og den anden til en lille pige.  Så er det jo nemmere at skubbe ind under søskende-fnidder problemstillingen, der kunne hemmeligholde den alvorlige del af relationen.

Og børn har hemmeligheder for deres forældre. Og somme tider nogle ganske grimme hemmeligheder. Og jeg tror desværre at mange ville blive ganske overraskede hvis de kendte til de hemmeligheder. Og for nogle (heldigvis ganske få) er hemmeligheden overgreb, vold og misbrug.

 

Reklamer

12 comments on “Er faktisk rørt

  1. Jeg har faktisk tænkt på, at det at blogge faktisk er et kvinde-fænomen; lang de fleste af de blogs jeg følger er skrevet af kvinder. Og det er ikke fordi jeg har sorteret mændene fra.

    Jeg ved ikke om jeg misforstår dig, men ingen kan da på nogen måde have ment at det der foregik mellem en mand på 21 og en lille pige på 11 var søskende-fnidder. Der burde alle alarmklokker have lydt, og dine forældre burde have grebet ind straks. De har svigtet deres forældreansvar!

    Jeg var ikke klar over, at der er så stor en aldersforskel på jer, og jeg synes, at aldersforskellen alene sætter det hele i et nyt lys.

    • Det med aldersforskellen står flere steder, så det har ingen hemmelighed været. Og ja, den store aldersforskel betyder en del i min vrede over at ingen greb ind. (skriver jeg osse om her). Men ingen anede at det var et sexuelt misbrug, der foregik. Ingen anede hvad der skete på hans værelse. Men de så chikanen og den øvrige terrorisering af mig. Og der måtte de ærligt talt godt have stoppet ham. Der svigtede de. Og det har jeg faktisk fortalt dem.

  2. Vi er mange kvinder her i Bloglandia… 🙂

    Ja dine forældre har svigtet, og det er der også andre som har, lærere og familien må også ha’ kunnet opleve at du ændrede dig.

    En af mine pointer går på, at når du ikke fortæller hvad han har gjort ved dig, så beskytter du ham, og det mener jeg ikke han fortjener. Men som jeg skrev til forrige indlæg, så forstår jeg dine bevæggrunde til at du stadig tier..

    • Der har været svigt – det er der slet ingen tvivl om. Og de svigt i situationer, der var synlige har jeg faktisk konfronteret mine forældre med. Men uden det store resultat.

      Ja, reelt beskytter jeg ham. Og det er mit problem – for giver jeg ham dermed også lov til at fortsætte? Som den første psykolog jeg kom til engang sagde. Har jeg det der medansvar for hvad der sker?

  3. Det skulle være normalt, at der må aldrig være sexuel tilnærmelser (eller værre) imellem familiemedlemmer eller andre afhængighedsrelationer!
    Men det der med “normalt” fordrejes tit…. Jeg kan godt forstå, at det nærmest er umuligt at være barn og frigøre sig fra omgivelsernes moralkodex, at få dem til at reagere på ens vejne… Det gør fandme ondt helt inde i de dybe instinkter!
    Selv i dag, hvor diverse sensible temaer kan diskuteres åbent, er det stadig meget svært at afsløre og stoppe overgreb…
    Man skulle gøre meget mere ud af at opdrage og oplyse forældre om deres roller og ansvar!

    • Jeg tror desværre aldrig at man får redskabet der præcist kan prikke misbrugsfamilierne ud, og lade de andre familier i fred. Det må desværre bare være sådan, hvis vi ikke skal skyde med spredehagl og lade beskyldningerne, der er så ødelæggende, flyve rundt i luften.

      Vi er enige mht tilnærmelser af sexuel karakter ml søskende og forældre/børn. Det er utilstedeligt og at begynde at diskutere sexualpraktikker der kan gøre det ok, er helt i skoven.

  4. Dit forrige indlæg så jeg som en søgen efter svar i forhold til dine forældre/din mor – ikke som en “anklage” om, at vi er dårlige mødre. Derudover så jeg det også som en udfordring til os forældre om hvordan vi rent retorisk ville reagere, hvis et af vores børn skulle blive en overgrebs mand af en eller anden slags, hvilket for mig er et utrolig svært spørgsmål.

    Hvis jeg har forstået dig ret, ved dine forældre ikke helt, hvad din bror har budt dig. De ved ikke det værste, men de ved noget har fundet sted. Og der hvor dine forældre ved, der er foregået noget, har de vendt kinden til. Der mener jeg så, at de har svigtet deres ene barn – faktisk jer begge – ved ikke at reagere.

    Børn har hemmeligheder for deres forældre. Jeg har også haft hemmeligheder overfor mine forældre, og det har mine børn da helt sikkert også. Du beskytter stadig din bror, men du beskytter din bror af hensyn til din mor.Og dine bevæggrunde for at beskytte din mor forstår jeg godt.

    • Du har forstået mig helt ret på stort set alle punkter. Og jeg er helt klar over de svigt, der har fundet sted, og jeg også konfronteret mine forældre på de punkter. Det ændrede desværre ikke meget andet end en stilfærdig accept af at jeg vil altså bare ikke se min bror. Hvor langtidsholdbar den så er, aner jeg ikke.

      Nemlig – børn har hemmeligheder… og det falder børn naturligt at have det. Det er derfor de er så nemme ofre for misbrug, for de går ikke ret gerne til deres forældre med de her oplevelser.

  5. Det er altså bare kanon-svært! Med kun et barn vil jeg aldrig skulle vælge, men jeg tror – efter at have tænkt ret meget over det – faktisk heller ikke, at man behøver at vælge det ene barn fra for at beskytte det andet. I det øjeblik man griber ind, bremser man jo (forhåbentlig) en udvikling i sygelig – for ikke at sige kriminel eller psykopatisk – retning. Og det må altså være i alles interesse.

    I dit tilfælde kan man måske sige, at dine forældre har svigtet både dig og din bror ved at ‘overse’, at der lå overgreb gemt bag søskendefnidderet. Tænk, hvis man havde smidt en spand ressourcer efter din bror og havde fået ham stoppet!

    Men hvis og hvis løser ikke noget,og jeg forstår godt, at du nu vælger at skåne din gamle mor.

    • Du og flere andre har tænkt og brugt noget energi på at følge min tankerække, og det er jeg glad for, og jeg tror at forståelsen er blevet lidt dybere af de problemstillinger der er i et liv i skyggen af incest.

      Jeg tror ikke mødre kan vælge.. jeg tror ikke mødre skal vælge. Men jeg ved, at det ville være det allerbedste for mig hvis hun gjorde det. Jeg må acceptere, at sådan bliver det ikke.

      Ja.. der har været svigt. Det har du set ganske præcist.

      Jeg ved faktisk ikke om nogen kunne have stoppet min bror i tide. Hvis vi antager at han har klare psykopatiske træk er det altså ganske svært at behandle. (eller opdrage ud af ham da han var barn, for den sags skyld).

  6. Du har fået sat ord på, så jeg i den grad har tænkt. Nåh ja. Det er da klart.
    Jeg ville nødig skulle vælge mellem mine unger. Men jeg ville også være dybt ulykkelig, hvis jeg nogensinde fandt ud af, at der havde været noget mellem dem, som absolut ikke var i orden.
    Og jeg skal da lige understrege, at jeg hverken har følt mig anklaget eller provokeret af dine skriverier.

    • Jeg tror ikke en mor kan vælge hverken til eller fra hvis det kommer til det. Uanset baggrunden. Og den fornemmelse er da kun blevet bekræftet af debatten i de sidste to indlæg her.

      Tak. Det regnede jeg egentlig heller ikke med. Men nogen har nok… og det var dét der ikke var meningen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s