Hvornår er sex egentlig sex?

Dette spørgsmål findes der altså bare ikke noget simpelt svar på. Vi kan sagtens definere sex udfra alle mulige og umulige kategorier, fysisk, biologisk, psykologisk, sexologisk, historisk, juridisk. Jeg er faktisk sikker på at der også et eller andet sted i religionsvidenskabernes fjerneste kroge findes en definition på hvonår sex er sex – ellers havde de nok ikke så travlt med at forbyde det, hvis det ikke lige tjener til genernes videreførelse.

Og så i går rullede bolden for alvor – for nu blandede politikerne sig osse. Hvornår er sex egentlig sex. Kan man tale om sex mellem forældre og voksne/halvvoksne børn? Mellem søskende? Er det sex hvis det sker frivilligt og mellem myndige personer? Og incest hvis det ikke er tilfældet? Er det sex hvis det er en far med sin voksne datter? De overvejede sågar muligheden af at udvide definitionen af legal sex mellem blodsbeslægtede, såfremt praktikkerne ikke kunne skabe graviditeter og dermed uønskede indavlede børn.

Ok, vi tager den lige igen. Det er måske ok med oralsex? Analsex? Kondom? SM? Fetisch? Sålænge kvinden/pigen ikke bliver gravid, så er det sex – bliver hun gravid – så er det incest.

Det er noget forbandet sludder, og de store konsekvenser tror jeg ikke nogen har tænkt langt nok til. For hvordan afgør man nu om pigen eller drengen var helt frivillig deltager. Hvordan ved man at de er helt klar over hvad de gør?

Ja, noget forbandet sludder og jeg nåede da også at blive godt og grundigt forarget, vred og stødt. Men så gik det op for mig at det var en storm i et glas vand, godt hjulpet på vej af medierne der sultent efterspurgte nye nyheder herhjemmefra, nu hvor Sandy var overstået og vi ventede på Obama.

En jurist har dummet sig, helt sikkert. En politiker har dummet sig, helt sikkert. Og så var den pludselig i folketinget hvor man helt historisk kunne høre dem sige oralsex, incest og sex midt i folketinget. Hvis det ikke var fordi det var så alvorligt, ville jeg nok have fundet det ganske morsomt og underholdende (samt checket min kalender for 1. april). Men det er alvorligt, så jeg griner ikke.

En jurist har påpeget det absurde i at vi forbyder kærlighed og sex mellem to mennesker, der har genfundet hinanden som voksne, men som desværre er adoptiv hel eller halvsøskende, biologiske fædre eller lignende. Dét synes jeg ikke er incest, det er uheldigt. Men kan vi ikke lissom blive enige om at det er et specialtilfælde der i hyppighed bestemt ikke overgår den mere almindelige incestuøse relation. Må altså i min verden være muligt at dispensere specialtilfældet og så fastholde forbudet mod incesten. I alle dens former. Med eller uden graviditetsfremmende praktikker.

Og så et spørgsmål til jer.. mødrene. Andre må også godt komme med bud.

Min mor har lige været på besøg. Og nu er hun hos min bror. Ham der udsatte mig for grove overgreb, da jeg var barn/ung pige. Min mor ved det ikke, så jeg føler ikke, at jeg kan kræve af hende at hun tager stilling til det.

Men hvad nu hvis hun faktisk vidste det – ville jeg så kunne bede hende om ikke at besøge min bror? Bede om at hun holdt op med at elske ham? Se ham?

Kan I forestille jer det – at jeres børn får sådanne problemer og at I skal vælge side.

Nej, naturligvis ikke, for jeres børn er jo gode, søde, rare og alt det andet. Og det er jeres børn, ganske givet. Og det er slet ikke jeres børn mit spørgsmål handler om. Men jer.

Tror I at I ville kunne vælge hvis det ene barn udviklede klare psykopatiske (der ikke har noget særligt med opdragelse eller mangel på samme at gøre) træk og det gik ud over et andet barn?

;

I undrer jer over, I spørger mig til det.. hvorfor har jeg ikke sagt noget.. gjort noget.. men helt ærligt, hvad synes I egentlig min gamle mor på knapt 80 skal stille op med den viden. Vælge mellem os? Mægle?

Det ene er mere gak end det andet.

Reklamer

17 comments on “Hvornår er sex egentlig sex?

  1. Efter min mening er det helt ude i hampen, hvis man vil legalisere sex mellem søskende og mellem forældre og børn, uanset alder.. Argumentet om de få der finder sammen uden at vide de har tætte familierelationer, er i min optik ikke legalt. Man kan ikke lovgive ud fra enkeltstående tilfælde, og jeg tror nu heller ikke på det kommer på tale.

    Nej jeg mener ikke din mor kan og skal vælge eller mægle, og så længe hun ikke ved noget er det heller ikke i spil.

    Det er dit valg ikke at fortælle hende, hvad din bror har udsat dig for, og jeg respekterer og forstår dit valg med de begrundelser du har.

    • Jeg tror egentlig at vi er helt enige, om end du formulerer det en hel del mere fornemt end jeg. Men var nok stadig lidt ophidset af stemningen, da jeg skrev mit indlæg.

      Min pointe, der så ikke er kommet særligt godt frem er jo at hvis hun vidste det – hvilke konsekvenser kunne jeg så med rette forvente at hun ville iværksætte? Jeg forudser en personlig skuffelse af de større, netop fordi en moder ikke ophører med at elske sin søn, blot fordi han var/er småpsykopatisk.

  2. Det er så sygt som det kan være. Jeg nægter at tro på at det er børnene (døtrene) som forlanger det. Jeg kan jo også kun se to ældre mænd (fædre?) som siger at det er da i orden helt ned til 15års alderen..
    Sygt og jeg væmmes stadig.

    … hmm, og så til spørgsmålet. Jeg ville nok aldrig holde op med at elske mine børn. Men jeg elsker dem også på den måde at jeg viser dem hvad der er rigtigt og forkert. Selvom jeg bliver så vanvittigt træt af at skulle skælde ud og markere, så bliver jeg ved.
    Så hvis mit ene barn gjorde ting ved mit andet barn – der ikke er i orden – og jeg vidste det, ville jeg uden tvivl vælge at gøre noget for at redde offeret. Og for at redde det andet barn fra sine psykopattendenser.
    Men jeg ville ikke vælge mellem dem.

    • Det er sygt og så er det aldeles unødvendigt, netop fordi det fra start handlede om en helt anden situation, og at debatten trak emnet i en helt gal retning. Der er vist en del, der er blevet groft fejlciteret og artiklerne er fulde af små journalistiske undladelsessynder, da historien var lidt for god.

      Jeg tror du kan – med den helt forkerte opdragelse og familiestruktur – skabe en familie med incestproblemer. Men jeg tror altså ikke at du med den helt rette opdragelse kan forhindre, at et enkelt af børnene viser sig at have psykopatiske træk og at det kan ende med vold og incest eller pædofili.

      Men dine ord om ikke at vælge understreger min pointe. For det kan man ikke. Også her vil jeg spørge, tror du ikke jeg ville blive sørgeligt skuffet over min mor, hvis jeg faktisk brød den tavshed og så at det faktisk ikke fik andre konsekvenser end tårer og viden.

  3. Da jeg læste overskriften på BT/EB, tænkte jeg straks på incest. Jeg mener ikke, det er ok at have sex med ens barn. Jeg tænker her på et barn på 6-8-10 år, som endnu ikke har “en selvstændig mening” altså er voksen nok til at tage den beslutning at have sex med et voksent menneske. At der kan være gråzoner som du så udemærket påpeger er jeg også klar over.

    Og så til dit spørgsmål – helt ærligt … så ved jeg det ikke, for jeg har (og vil forhåbentlig) aldrig stået i den situation at skulle tage sådan et standpunkt. Jeg elsker mine sønner, men jeg ved også, at de ligesom jeg har fejl.
    Hvis det f.eks. havde været deres far, som havde lavet overgreb imod dem, ville jeg have gjort alt for at bryde kontakten til deres far.
    Hvis det havde været mine børn imellem, ville jeg nok have forsøgt at få anbragt den “skyldige” udenfor hjemmet. Men at bryde kontakten helt til barnet tror jeg ikke, jeg kunne …

    • Jeg tror overskrifterne var lavet bevidst for at give de associationer – for det er jo en god historie at politikerne drøfter at ændre i reglerne om incest. Men det var altså en storm i et glas vand. En mediehistorie, som visse politikere rendte med på for at få lidt personlig profilering og så kom det lidt ud af kontrol. Min forargelse i dag handler mere om at medierne får blæst sådan en historie op og at visse politikere dyrker sagen op på den måde.

      Heller ikke du ville kunne vælge og din konsekvens forudsætter jo at du vidste noget mens det skete. Tror også at du ville skuffe offer-barnet. Og det er helt generelt en af grundene til at børn ikke siger så meget om sådanne oplevelser, for de tror ikke på at det har nogen konsekvenser, de tror ikke på at det vil ændre i strukturen. Eller også tror de – fordi det er der nogen der har bildt dem ind – at det er dém der ryger ud af familien.

      Jeg ved godt at det er provokerende at sende den i hovedet af jer, men jeg håber at I måske får lidt fornemmelse for hvilke mekanismer der spiller sammen og mod hinanden her.

  4. Inge har sagt lige præcis det, jeg også mener om den omtalte legalisering – nogle få enkeltstående tilfælde skal ikke danne grundlag for en ny og fuldstændig absurd lovgivning på området.

    Mht. til dit spørgsmål om valg: det kan jeg simpelthen ikke svare på … jeg har kun ét barn og vil derfor ikke 100 % kunne forholde mig til det at skulle vælge, men er da helt sikker på, at det må være stort set umuligt, uanset hvad grunden måtte være.
    Jeg forstår dine argumenter for ikke at ville involvere din mor i dag, hvor hun er blevet gammel, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvorfor du ikke gjorde det, da det stod på. Det behøver du dog ikke at komme nærmere ind på – det var bare en tanke fra min side … har jo nok noget med den frygt at gøre, som incestforbrydere er så gode til at indgyde i deres ofre.
    Tove har ret i, at det må være uendeligt meget nemmere at vælge en mand fra end at vælge et af sine børn fra. Også selv om manden er barnets far.
    Jeg synes bare det er så synd for dig, at du ikke engang har dine allernærmestes forståelse for dine reaktionsmønstre og dine handlinger.
    Det ville have været din mors valg, hvordan hun ser på din bror, men ville det i virkeligheden have været bedre, om hun vidste mere om hvorfor du er som du er? Det er umuligt at sige, og som sagt er jeg helt enig i, at løbet nok er kørt nu.

    • Vi er ganske på linje.. det er specialtilfældene der egentlig blev drøftet, og de kan altså bare ikke danne grundlag for en lovændring med så vidtgående konsekvenser.

      Har du tænkt på hvor store krav du egentlig stiller til et barn, der er systematisk oplært i ikke have nogen særlig værdi og selvfølelse. Et barn, der har været udsat for overgreb, og som hele tiden frygter det næste overgreb. Du næsten tror at de render hjem til mor og far og fortæller.. men det gør de altså ikke. Det er hele kerneproblemstillingen i misbrugs-sager hvor der er mere end ét overgreb. At børnene forholder sig tavse og skamfulde.

      Ja, det er synd for mig at jeg ikke har de allernærmestes forståelse. Det må jeg så leve med. Der er meget der er synd for mig, men jeg er her jo endnu.

      • Ja, det havde jeg tænkt på – skrev det selv, det med frygten; havde jo hørt om det før … og har nu fået det uddybet af både dig og Hanne.
        Det er bare så ubærlig en tanke, at det er sådan, det er, men det ændrer jo ikke en pind på kendsgerningerne.
        Har dog stadig svært ved at forstå, at en mor ikke tænker over, at der må være et eller andet rivegalt i det bror-søster-forhold, for et eller andet må hun da have kunnet fornemme, vil jeg påstå. Men det var selvfølgelig det nemmeste for hende at lade som ingenting.

        Jeg er meget glad for, at du er her endnu. Vi er mange, der har har brug for sådan en som dig! Incestofre såvel som naive og uvidende personer som mig, der hele tiden kan blive bare en lille smule klogere.

        • Naturligvis fornemmer hun at den er helt gal. Hun er bestemt ikke dum. Selvom hun har en noget alternativ holdning til film som festen mm. Men hele pointen i at lokke jer til at tænke på de her ting som mødre er faktisk at I ser – at selvom man har viden så er det ikke givet at man er i stand til at drage konsekvenserne, fordi kærligheden til egne børn er ubrydelig. Så hvis min mor vælger at lade som ingenting kan det jo godt skyldes at hun helt instinktivt ved at “lade som noget” ikke nødvendigvis betyder at hun kan drage konsekvensen af den viden. Nemlig at bede min bror skrubbe ud af vores liv. Og forblive ude. Det kan en moder bare ikke. Punktum. Jeg ved det og forventer derfor ikke andet.

          Det ved jeg at jeg ikke kan forvente – det ved jeg at hun ikke kan. Derfor er tingene helt som de er.

          At hun så rystede mig mht Festen, som jeg skrev om i det indlæg – det er noget helt helt andet.

          Jeg er faktisk også ganske glad for at jeg stadig er her – selvom det har været “tæt nok på” lidt for tit. Selvvalgt eller bare situationsbestemt.

  5. Jeg fatter faktisk ikke debatten om sex i familien (men det er nok mig, der ikke har fulgt godt nok med), men det kan da ikke være rigtigt, at man vil til at lovliggøre det som jeg altså kalder incest. Så er det danske samfund da helt ude i hampen. Jeg synes på ingen måde at man skal legalisere sex i familien.

    Nu har jeg ingen børn, så jeg kan ikke svare på dit spørgsmål om at vælge.

    Men jeg kan forholde mig til dit valg om ikke at fortælle noget til din mor på grund af hendes alder. Jeg forstår dig godt. Det der havde været godt var hvis du havde fortalt hende noget mens overgrebene stod på; det havde forhåbentlig bevirket at hun havde sat en effektiv stopper for din bror. Men jeg ved jo godt, at man ikke siger noget, ofte på grund af trusler som man tror på, eksempelvis: “du kommer på børnehjem”, eller “mor og far bliver skilt, hvis du siger noget”. Børn tror på den slags trusler og kan ikke bare gå videre til en voksen. Det er sådan psykopaterne får magt over børnene.

    • Det kan ikke være rigtigt – og det er det altså heller ikke. Men det var en “fin” overskrift.

      Det er lige præcis, der problemet opstår. Børn fortæller jo ikke om et misbrug der fortsætter. Fortæller de ikke om den første oplevelse tvivler jeg på at de kommer til at fortælle noget som helst resten af vejen. Det er selve incestens væsen.

      At forvente at børn fortæller sådan noget til deres forældre er desværre ikke helt realistisk, og jeg tror at det kan ske i alle familier. Uanset hvor tætte relationer forældre har med deres børn.

  6. Det meste er vist allerede blevet sagt, både af dig og i kommentarfeltet, og jeg kan kun tilslutte mig det hele. Jeg synes, det virker sygt. Det er simpelthen uden for mine forestillingsevner (og så må nogen gerne kalde mig indskrænket), at børn – myndige eller ej – skulle have lyst til sex med deres forældre. Og hvis de alligevel siger, at de har lyst, vil jeg tillade mig at mene, at det alene skyldes massiv påvirkning fra den voksnes side. Og nej, man er ikke holdt op med at lade sig påvirke af sine forældre, bare fordi man er fyldt 18.

    Og søskendesex, nej tak! At forestille sig, at det kunne være ligeværdigt, er naivt. Den ældste/stærkeste vil altid kunne manipulere med den yngste/svageste.

    Øv altså, jeg må hellere stoppe her. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere sur og gal 😦

    • Du er ikke indskrænket.. du har bare en ganske fornuftig og menneskekærlig holdning til tingene. Og du påpeger jo helt rigtigt at lysten kan man tvivle lidt på og at der jo nok er et magtforhold i det også.

      Du måtte gerne have fortsat.. tror der var mere på hjerte dér.

  7. Jeg har tænkt meget over dit spørgsmål om at vælge som mor. Det tror jeg heller ikke jeg kunne, men det er fandme svært at svare på når man ikke står i den situation. Måske har din mor fornemmet at noget har været galt men måske ikke orket at finde ud af hvad der nøjagtigt var galt. Det der også undrer mig er at hvad med skolen, lærerne må da også have bemærket at noget var galt, men selvfølgelig var man ikke tidligere så opmærksom på de signaler som misbrugte børn sender, eller netop ikke sender, men du må da have forandret dig på en eller anden måde? Og nej jeg tror heller ikke at din mor kan bruge den viden til noget nu, og psykopater er jo netop skide gode til at være overbevisende “normale”.

    • Det er lige det. Jeg har måske nok brug for at hun vælger og det ved jeg at hun ikke kan. At det kan jeg ikke forvente af nogen. Men jeg er glad for at jeg har fået bibragt en lille forståelse for hvorfor tingene blev som de blev for mig – og mine forældre.

      Skolen er en historie helt for sig selv i mit liv, og jeg er helt sikker på at dé lærere ikke så noget som helst andet end det de lige synes de skulle se. Det var en anden tid.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s