Jeg har været hos psykologen i denne uge og hun var hård ved mig, Så hård, at jeg modsat de egentlige planer endte i sofaen hos Inge og drak kaffe. Igen. En spontan, men absolut veltimet invitation – og jeg har spurgt (på vej hjem) om hun havde gang i noget telepatisk viden om at kunne gøre en forskel, og fik et tekstet skuldertræk tilbage gennem WF. Ikke at vi talte om, hvad der var sket, men blev lige grounded en smule inden jeg listede ud i det totale trafikkaos igen, hvilket vist var ganske godt for trafiksikkerheden i almindelighed og for mig i særdeleshed.
Som annonceret tidligere var der et nyt navlepilleri-indlæg på vej. Og jeg tror nok, at det er ca dette jeg tænkte på – eller i hvert fald første halvdel af det. Og jeg har ikke rigtigt vidst hvordan jeg skulle angribe emnet, men blot vidst at det vist ca hørte med i hele historien. Ikke mindst fordi både sexolog og psykolog er helt enige om, at der skal tales om det særlige emne – nu.
Uden at negligere problemerne med høreskader sammenligner jeg det lidt med at have tinnitus. Jeg ved ikke hvordan det egentlig er – men jeg har fundet en autoriseret forklaring på hvad det er. Og det ligner faktisk meget godt det jeg oplever.
Når lyde kommer ind i øret aktiverer lyden de små sanseceller i øresneglen (det indre øre). Sansecellerne laver så lyd om til nervesignaler, der sendes op til hørecenteret i storhjernen via hørenerven. Når der ikke kommer lyd ind i øret, skal der naturligvis være ”ro” i nervebanerne.
Hvis der opstår en defekt i nogle af de små sanseceller i øresneglen, vil disse typisk begynde at sende fejlsignaler af sted i hørenerven. Dette fejlsignal vil når det når op i hørecenteret naturligvis blive opfattet som lyd og man har så tinnitus. Tinnitus kan altså opstå ved alle mulige skader/defekter i øresneglen.
Så meget for den autoriserede forklaring på tinnitus.
Det jeg oplever er en form for mental tinnitus. Støj, der forstyrrer mit liv. Støj, der gør gode ting dårlige.
Lyden af hånlatter, der forfølger mig hver gang jeg føler at jeg gør noget rigtigt godt. At jeg skal slappe helt af. At jeg skal slippe kontrollen. Giver jeg mig til at græde hører jeg den. Bliver jeg “kløet bag øret” af kæresten hører jeg den. Når jeg får skulderklap på arbejdet, fordi jeg har løst en særlig vanskelig opgave er den i baggrunden. Latteren, ordene om ikke at være noget værd, nedgørelsen og hånen.
Det annullerer mine landvindinger, mine sejre – det ødelægger samværet med andre mennesker, når jeg trykker mig ind i et hjørne pga den her indre nedgørende latter. At jeg bare ikke bare bedre værd.
Det ødelægger altså temmelig meget. Og noget tyder på at jeg her har fat i kernen af problemerne, uanset hvilket af de kloge koners speciale jeg har skal arbejde med.
Så nu skal jeg lære at føle i trygge rammer, lære at blive vred og få den ud. I trygge rammer. Sende min bror og ham den anden af helvede til ud af mit liv, så de ikke længere ødelægger så meget. Dét bliver svært for det kræver at man kan slippe kontrollen, bare en lille smule, og er der noget jeg er dårlig til – så er det det. Det forhindrer mig i at græde, at glædes, at elske, at rase, at reagere. For når jeg nærmer mig det så hører jeg hånlatteren indeni. Så længe alting er veldoseret og kontrolleret, så er latteren tyst.. men giver jeg slip, så giver jeg osse slip på den. Det har været en fin overlevelsesstrategi, som ganske givet har gjort mig meget godt, og som har hjulpet mig på vej i min utrolige udvikling gennem de sidste år – men som leve-strategi dur den bare ikke mere. Men hvad så? Det er dét jeg skal til at finde ud af.
Det bliver en proces, der kommer til at gøre meget ondt. Som bliver op af bakke og kommer til at kræve en indædt stædighed. Men jeg tror det hjælper. Nu.
Har læst lidt mere om det der tinnitus – måske kan jeg faktisk bruge nogle af deres strategier. Med mod-støj, med træning og øvelser.
Overleveren 
Jeg er glad for at du kom forbi, og glad for den her sammenligning, som tinitus ramt giver det mig en ret god forståelse for din kamp.
Og igen igen igen… Gid fanden havde de to idioter..
Det var jeg også – i den grad.
Det kom bag på mig at du var tinnitusramt, men din kommentar gør mig lidt glad, for så er sammenligningen vist ikke helt ved siden af.. når den bringer forståelse for hvad der foregår i hovedet på mig. Og det kan vist være lidt svært til tider.
Ja… gid fanden havde dem. Det kommer nok en dag.
Det er et fint billede, du kommer med. Jeg havde forbigående tinnitus for 6-8 år siden, så jeg ved godt, hvad du mener med en konstant mental støjkilde 😦 Er spændt på, om du kan bruge nogle af strategierne. Og glad for at læse, at Inge var der med en kop kaffe og et pusterum 🙂
Inges invitation var uventet men overmåde velkommen. Jeg skal arbejde med det og se om det virker. Har fået nogle gode forslag til hvordan og så må jeg se om det bringer mig nogen steder hen.
Den fysiske tinnitus må være en ren tortur… godt den kun var forbigående.
Som Inge sidder jeg også og bander.. over de to, og ganske givet mange andre. Men ja.
Nå og jeg synes det lyder som en god sammenligning med tinnitus.
Håber inderligt du kan bruge det til at komme det til livs og leve bedre og mere frigjort!
Jeg tror i hvert fald at redskaberne – sådan lidt oversat – kan bringe mig ind på den rette vej. Jeg ved jo godt hvor den er, men det er som om at jeg har stået stille ved vejens begyndelse temmelig længe. Nu skal den vej gås. Dælme.
Jeg kan også godt lide billedet med tinnitus; for det er vist en præcis beskrivelse af, hvordan du har det.
Jeg synes, du gør det fantastisk godt. Du kæmper og du kæmper på mange fronter på en gang. Du passer dit arbejde, hvor det ville være lettere for dig at være langtidssygemeldt. Du passer din kæreste, hvor det ville være lettere for dig at leve isoleret som single. Du arbejder med dig selv, hvor det ville være lettere at overlade rorpinden til andre.
Hvor er det godt at du har både sexologen og psykologen, og hvor er det godt, at du er så stædig, som jeg læser mellem linjerne at du er. Du skal nok komme ud på den anden side som et helt menneske.
Det var dejligt, at du kunne drikke en kop kaffe hos Inge. Blogland fører til mange gode venskaber – og til mange der kender en.
Jeg prøver at få et liv til at hænge sammen.. et helt liv… så normalt som det kan fås i min situation. Jeg beskriver jo min situation som “en der er meget syg, men som er rigtigt god til at lade som om jeg er rask”. Men det er rigtigt at jeg ikke kunne ret meget uden fortsat hjælp, uden kæresten.. eller en helt almindelig hverdag med job og udfordringer. Så det med kæresten og jobbet er ikke en gevinst som du næsten ser det – det er et af midlerne til at få et mere almindeligt liv. Et middel til målet, men ikke målet i sig selv.
Inge har et fint instinkt for den der kaffepause på vejen hjem. Og at det ikke lige er nødvendigt at padle endnu mere rundt i hvorfor jeg er så ked af det og rystet.
Øv altså. Man kan alt for hurtigt få ødelagt et godt menneske, men for hulen hvor tager det mere end alt for lang tid at få et helt menneske ud af et, der er gået i stykker … vi er åbenbart alt for svære at klinke, selv om der er flere dygtige og kompetente professionelle eller lægfolk, der gerne vil hjælpe til med processen.
Det er egentlig en spændende tanke, den med tinnitus – hvis du kan hjælpes af principperne her, danner det formentlig basis for en helt ny behandlingsform.
Tager lige det sidste først… du giver mig jo næsten lyst til at skrive en selvhjælpsbog (de er jo så populære) – så kan du oversætte den til hovedsproget og inden vi ser os om er vi begge millionærer 😀
Men jeg tror måske ikke lige at det er så nemt alligevel. Du har dog ret i at det er en ny og spændende tanke som måske skulle dyrkes lidt.
Det kan tage et helt resten af livet at få livet sat sammen igen. Jeg kunne osse lade være og så bare være en pseudo-eksistens. Det tror jeg faktisk, at der er mange der vælger at gøre i stedet. Men jeg er nok lidt født med et kriger-gen og det hjælper lidt på processen. Hvor langvarig den end er.
Sender dig lidt telepatisk styrke i håb om det kan hjælpe dig på vejen op af bakken.
Velkommen til 🙂
Dig kendte jeg slet ikke til..
Jo tak for alle gode tanker og de hjælper mig faktisk mere end I tror..
Der er mange bjerge i livets voldsomme landskab. Nogle kan være næsten umulige at komme over, men jeg beundrer din vilje til at gøre det.
Din beskrivelse med tinitus giver god forståelse.
Tak, men tror den rigtige måde at se det på er at jeg har vilje til at prøve.. det betyder ikke at jeg rent faktisk bestiger nogen bjerge. Men jeg prøver.
Det giver meget god mening for mig, og at det også virker for jer andre fortæller mig at jeg ikke er blevet helt kugle-tosset i hovedet. Endnu.