Hjælper det?

Altså al den behandling jeg får, så jeg kan fungere bare nogenlunde i verden. Både privat og i offentligheden (og her mener jeg sådan ca på jobbet). Det er en tanke der trænger sig på en gang i mellem, når jeg bare synes at det hele ser så endeløst ud. Vist jeg har da succes på min egen sære skæve vis, men hjælper det overhovedet. Alle samtalerne, al medicinen og alt det andet. Problemstillingen er jo at jeg ikke har verdens fjerneste anelse om hvor jeg ville have været, hvis der ikke var sat så effektivt ind.

Jeg ved godt at det er en gammel traver der bliver trukket af stalden her, men tvivlen nager altså ind i mellem, og paradoksalt nok er det meget markant i øjeblikket. Og det burde det jo slet ikke være. Jeg tror, at der er mange andre ting, der spiller mig et puds her.

Og så gider jeg heller ikke tage billeder i øjeblikket. Måtte næsten tvinge mig selv til at tage kameraet med ud at gå tur i det fine vejr i dag. Kom hjem med et enkelt billede. Det må I gerne se. Atypisk på sin egen vis, for det motiv plejer altså at være med måger.

IMG_1657

Satte mig lidt i en solstribe og tænkte mig om. Nød freden og de manglende krav. Spekulerede lidt over den kommende uges besøg hos psykologen.

Så nu kommer der altså snart endnu et navlepilleri indlæg fra min side. Jeg advarer bare lissom lidt på forhånd.

Reklamer

8 comments on “Hjælper det?

  1. Hvis ikke det hjalp, ville du formentlig ikke bruge tid og penge på medicin og psykolog, så mit bud er at det hjælper dig.

    Et billede er nok, når det er ramt så godt som det du viser her.. 🙂

    • Jeg håber det, men ind i mellem opstår der en slags huller i optimismen på det her og en lettere følelse af håbløshed tager over.

      Billedet er vist ikke helt tosset. 🙂

  2. Mit bud er også at det hjælper dig, for du fungerer jo fuldstændig fint i hverdagen; du passer dit arbejde og dit hjemmeliv med kæresten, og hvad kan man næsten mere forlange. Du har selvfølgelig ret i, at du ikke kan vide, hvordan livet så ud hvis du ikke tog pillerne og ikke gik i behandlingen, men pyt med det. Du skal fokusere på livet som det nu er.

    Det er et rigtig dejligt billede du har taget og viser frem for os.

    • Jeg håber det. Og du peger da vist på et par steder hvor jeg godt kan være tilfreds nok. Tror det er noget usikkerhed og en lille frustration, der ind i mellem dukker op her.

      Tak for ros til billedet… der er lidt anderledes.

  3. Jeg tror også, det hjælper. Har slet ikke fantasi til at forestille mig, at man kan gennemgå det, som du har, uden at have brug for massiv hjælp. Måske kunne man teoretisk set overleve uden hjælp, men så – tror jeg – ville man nok være nødt at bygge så monstrøse forsvarsværker op omkring sig, at man dels ville være ude af stand til at have tætte relationer til andre mennesker, dels ville miste kontakten til en væsentlig del af sig selv. Man ville være ude af stand til at forstå sine egne reaktionsmønstre, og man ville gå i konstant fare for at im- eller eksplodere. Jo, jeg tror det hjælper 🙂

    • Wooops.. behov for massiv hjælp. Det er vist første gang jeg ser de ord og forstår dem på den her måde. At det faktisk er ok at jeg har brug for hjælp – også selvom den er massiv?!? Jo, det er det vist.

      Jeg er uden ord til svar på dine øvrige ord.. men de rammer dybt og meget rigtigt… sidder og er lidt tavs her. men tak for klarheden.

  4. Mit bud er også at det hele hjælper dig, selvom det måske umiddelbart ikke altid føles sådan. Jeg gætter på, (uden at vide det) at behandlingen er to skridt frem og et tilbage, som det f.eks. var med den behandling Allan fik for mange år siden. Det så lidt håbløst ud alt sammen, men det lykkedes at komme ud på den anden side. Det håber, tror og ønsker jeg også for dig/jer.

    Billedet er i hvet fald meget smukt

    • Jeg tror ikke du gætter helt galt og dit gæt bunder jo så osse i en vis erfaring. Jeg håber du har ret i din formodning, om to skridt frem og et tilbage… Men jeg er i gode hænder og tillidsfulde rammer.

      Det hjælper lidt på optimismen at læse alle jeres kommentarer om at det nok skal hjælpe.

      Tak for ros for billedet.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s