Valg

Og nej, jeg vil ikke plædere for et nyvalg til folketinget selvom nogle nok ville mene at gode gamle Danmark efterhånden kunne trænge til at få regeringen skiftet ud. Eller byttet – til den gamle version. Faktisk gider jeg overhovedet ikke diskutere politik hvis jeg kan blive fri – herinde.

Overskriften handler derimod om en række store og små valg der tårner sig op over mit hoved i denne tid, og som har været medvirkende til at jeg har holdt fuld radiotavshed i nogle dage. Jeg har virkelig haft brug for ro og fred.

For det første er kæresten jo hjemme igen. Meget, meget ked af det og fuld af negative oplevelser fra dagene omkring hendes mors begravelse. Det har ikke været noget svært valg at støtte hende og bruge en masse tid til at klø hende bag ørerne og lade hende fortælle og snakke og tale det hele igennem. Lytte til de problemstillinger, der tilsyneladende følger med sådan et dødsfald. Minde mig selv om at det er vigtigere at lytte end at komme med løsninger i maskingeværstempo. Jeg tror ikke det er passende at gå ind i problemernes kerne her, men resultatet er desværre blevet, at vi har besluttet, at vi vist hellere må holde juleferie hver for sig. Hun tager afsted til sin familie i 12 dage for at prøve at få løst problemerne og hjælpe sin far med at få orden på sagerne og ryddet lidt op garderoberne. Øv. Men det er da godt at vi har lidt flere dage end det og må holde en hyggelig nytårsaften som vi plejer. Det ville ikke have været en løsning at tage afsted sammen, og hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke at familien har brug for at have for mange svigerbørn til at blande sig i tingene, eller som faderen føler han skal være vært for. Derfor tager jeg ikke med.

Det giver mig til gengæld 12 feriedage alene hvor selve julen formentlig bliver hos min familie (uden min bror!) og resten af tiden med at besøge venner rundt omkring. Jeg skal nemlig holde ferie med hunden og designikonet (bilen). Så jeg agter at bruge tiden godt og grundigt med at få set til mennesker som jeg har svigtet alt for længe, fordi de bare bor lidt for langt væk. Turen går altså til nordjylland, midtjylland, vestjylland, fyn og så stopper jeg et par gange på sjælland også. Kæresten skal hentes på vej tilbage og så holder vi nytår med venner i sverige, inden ferien er slut og vi vender tilbage til vækkeure, arbejdstøj, chefer og kolleger efter nytår.

Også på jobbet sker der et eller andet forholdsvist uoverskueligt. Har haft en snak med min chef og hendes chef. Sagen er at firmaet skal have orden på formaliteterne og at der i den forbindelse skal vælges en sikkerhedsrepræsentant. Det blev forsøgt for nogle måneder siden men ingen stillede op, og funktionen varetages nu af ledelsen selv. Det er så vidt jeg kan se i orden ift. reglerne, men vi kan vel hurtigt blive enige om at det ikke er vildt optimalt. Min chef har så meddelt ledelsen at hun i sin stald har en kandidat. Mig. Hvilket havde fået ledelsen til at slå kors for sig og vifte med hvidløg og hvad ved jeg. For jeg er kendt for at gøre tingene efter bogen. Og være firkantet. Så nu har jeg en formel opfordring til at stille op til dét valg. Det er dog ganske problemfyldt, for hvorfor opfordrer ledelsen én medarbejder til at tage tjansen. Er det fordi jeg er nem at gøre nervøs? Eller er det fordi de vil have en aktiv medarbejder? Eller er det fordi jeg stikker lidt udenfor mht evne til at forstå komplekse sammenhænge og instrukser ift til andre? Jeg aner det ikke. Men ved, at hvis det skal være, så skal der først være nyvalg, så skal jeg stille op og så skal jeg vælges. Hvis jeg altså siger ja.

Det er slet ikke noget der skal ske nu, men det er klart at jeg har tænkt ganske meget over det. For der er meget mere i det end som så. Jeg tog altså en ny og lidt mere ærlig snak med min chef. Spurgte hvorfor hun havde kig på mig. Svaret kom hurtigt: du er skarp, du forstår regler, du siger mig imod og så er jeg bange for at dagen nærmer sig hvor du ikke har nok med de arbejdsopgaver du har nu. Nok hoved- og tanke-arbejde. Så jeg tænkte at vi ved fælles hjælp skulle gøre dig til SR for hele virksomheden, og det er de facto et skrivebordsjob 4 dage og kun 1 dag på gulvet pr uge.
– Kære ven, jeg vil så forfærdeligt nødig af med dig.

Gisp… tilbage til hovedarbejde? Kan jeg overhovedet det? Uden at blive syg igen?

Og hvad er det lige for en historie vi er ved at skabe her? Jeg er jo psykisk syg for pokker? Eller er jeg?

Jo, jeg er. Kæmper stadig med angstanfaldene som oftest kan holdes under kontrol. Kæmper stadig med konsekvenserne af PTSD og ved at jeg skal leve med dem. Men er alligevel sådan en nogen tør satse så mange penge på, for det er bestemt ikke billigt at uddanne en SR repræsentant for en virksomhed med over 300 ansatte, der for de flestes vedkommende har betydeligt større risici på arbejdspladsen end et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Nå – ugen bød osse på et besøg på dådyr-stedet. Bukken gemte sig oppe bag træerne, men jeg fik dog kig på disse tre. Som jo osse fik kig på mig. Og I (og indehaveren af stedet, der nu også kender til min blog) kan måske se at der ikke er noget, der afslører geografien. Eller at disse dyr bliver holdt som husdyr. Rent faktisk er marken de bevæger sig rundt på ganske kuperet og der er træer og små hulninger og bakker over alt. De har det vist egentlig ret godt, de dyr.

IMG_1764

Om en uges tid vender jeg tilbage og håber på buk i brunst og gerne så synlig at jeg kan rette kameraet mod den uden at forlade gårdspladsen.

Advertisements

12 comments on “Valg

  1. DET lyder som en ganske aldeles herlig juleferie når nu det ikke kan være anderledes. (jeg vil tillade mig at glæde mig!!)
    Det er synd at det roder for kæresten og det er nok også bedst at hun kommer tilbage til rødderne for at rydde op mentalt og fysisk. Ikke nemt nej.

    Jobmæssigt. Hmm. Din chef kan se dit værd, det er jeg helt sikker på. Og hun vil ikke af med dig så hun tilbyder dig en mere fast stol. Om hun kan se din grænse ved jeg ikke, men så bliver du nødt til at være meget skarp med at markere den – grænsen.
    Når det så er sagt så synes jeg det er dejligt og positivt og rygklappende at du får tilbudt det.
    Og jeg er sikker på at netop du vil forvalte den stilling og det medfølgende ansvar helt som den slags skal gøres – især hvis du husker at få skrevet lufthuller ind i kontrakten!!

    • Nej, hun har det ikke så nemt i øjeblikket og jeg tror også at det er den rette beslutning vi har taget. Når vi nu har så lang juleferie, at det faktisk kan lade sig gøre uden at bruge af næste års feriedage også. Tror også det handler om at være med sin far denne første jul efter moderens død.

      Jeg får ikke som sådan tilbudt pladsen – det er noget man bliver valgt til. Men det er klart at det hjælper at have ledelsens omend noget tøvende støtte. Jeg har ikke tænkt så langt som at kontrakten skal ændres (skal jo lige vælges først) men tror det faktisk ikke. Tror bare ansættelsesforholdet bliver forandret en smule. Ellers gælder vist alle de samme regler og aftaler.

      Jeg vælger at se det som et rygklap og især at hun har “advaret” mod at godkende mig, hvis jeg bliver valgt, fordi jeg er et “by the book” menneske. Det er nok ikke den værste egenskab at gå til sådan en opgave med.

      … og altså.. jeg glæder mig nu osse ganske effektivt …

  2. Godt at høre fra dig igen!

    Du vil få en dejlig juleferie; det lyder så skønt at bruge 12 dage på at tage rundt til gamle venner, som du ikke har mulighed for at se så tit.

    Jeg kan godt forstå, at du tænker grundigt over det med at blive sikkerhedsrepræsentant, for det er da en stor udfordring på en virksomhed med 300 ansatte. På den anden side så har du kraftige opfordringer fra din chef, og bedre anbefaling kan du ikke få. Din chef tror på dig og stoler på dig. Det må være rigtig dejligt. Vurderet ud fra dine skriverier på din blog kan jeg ikke se, at du ikke skulle kunne klare en masse hovedarbejde – du er på den rigtige side af kvik! Jeg synes med andre ord, at du skal tage udfordringen op, og jeg er sikker på at du kan klare det.

    • Det bliver nemlig rigtigt godt og ikke alt for stresset, og det glæder jeg mig især til. At der ikke sker noget særligt ved at jeg bliver forsinket undervejs pga vejr eller tilsvarende. De andre år har vi altid nervøst fulgt vejrudsigter og prognoser for trafikken fordi vi skulle afsted nøjagtigt samtidig med alle andre.

      Det er lige det der er problemet – at jeg nok er på den rigtige side af kvik, men at der er visse begrænsninger i hvor længe af gangen jeg er det. Det er derfor jeg ikke kan passe de jobs jeg egentlig er uddannet til at passe. Men måske kan blandingen her være den rette hylde for mig. Men et eller andet sted er det jo absurd at forsøge at få en psykisk syg til at passe sådan en tillidspost i så stor en organisation.

  3. Der er mange valg at træffe, og de er hverken nemme eller uden omkostninger.. Jeg tror på du træffer det rigtige valg for dig og for jer, uanset om du tager mod firmaets udfordring eller ej.

    • Jeg håber jeg træffer de rette beslutninger i disse valg. Det er helt sikkert. Men det er ikke noget jeg sådan lige beslutter. Der skal tænkes en del for det er en kæmpe udfordring.

  4. Hvor trist at I ikke kan være sammen i julen, men kan godt forstå du ikke tager med kæresten hjem, der er jo ingen grund til at forværre problemerne for hende. Det er en svær beslutning du skal tage med hensyn til SR-jobbet, men din chef må have stor tillid til at du nok skal klare det når hun tilbyder dig det, det er da et stort klap på skulderen selvom du har en psykisk lidelse, men det er selvfølgelig kun dig selv der kan tage beslutningen og kan mærke om du er klar til jobbet. God søndag til jer.

    • Ja, det er lidt trist. Men sådan må det være i år. Det er ikke optimalt, men alle alternativer er værre.

      Jeg er jo ikke som sådan blevet tilbudt det, det er stadig noget jeg skal vælges til. Men jeg har ledelsens opbakning velvidende at jeg er en stivstikker der følger reglerne og bliver lidt småbesværlig for dem, og det er meget værd.

      Om jeg ender med at stille op er noget jeg skal tænke ganske godt over, men ser det naturligvis som et skulderklap, at jeg får sådan en henvendelse min sygdom til trods. Det er vist egentlig lidt specielt.

      Håber osse at I får en rigtig god søndag og nyder livet og hinanden.

  5. Det er synd for jer begge mht. julen, men jeg tror, at I gør det rigtige med det valg, I har truffet.
    Det andet valg, som du ikke selv har så meget indflydelse på, vil jeg helst slet ikke forholde mig til – det kan kun du selv vurdere, om du kan eller vil klare.
    At jeg så alligevel tror, at du vil være supergod, er noget helt andet 😀

    • Ja, det er synd for os. Meget. Men alternativerne er trods alt værre. Her var vi i en situation hvor ingen løsninger var gode, og vi måtte finde den mindst ringe.

      Mit udgangspunkt er faktisk også at jeg ville være god til det der… og at det i høj grad handler om timing. Der går nogle måneder inden valget kommer, så jeg har god tid til at tænke mig om og “sondere” hvad stemningen egentlig vil være, hvis jeg stiller op.

  6. Øv, det er nu lidt surt, at I ikke kan være sammen i julen. Det eneste, man kan sige, er vel noget med, at så er det godt, I har hinanden til daglig, og at der kommer flere juler (hm, håber ikke Ellen ser, at jeg skriver ‘juler’), hvor I forhåbentlig kan være sammen.

    At nogen tror så meget på dig, at de vil gøre sig til sikkerhedsrepræsentant, er da det største skulderklap du kan få!! Jeg kan slet ikke se noget absurd i, at en psykisk syg skal være sikkerhedsansvarlig. Men alle parter skal selvfølgelig være opmærksom på, at du måske har nogle kapacitetsmæssige begrænsninger. Det har vi jo alle, men du rammer nok grænsen lidt før os andre. Om du vil sige ja til at stille op, afgør du selv. Men jeg synes, at I skal have en god plan B, hvis det nu viser sig ikke at være lykken.

    • Det er netop vores argument – at juler (tror ikke Ellen opdager det) kommer der nok af. Men der er ikke ubegrænsede forældre. Og jeg tror det er vigtigt at vi prioriterer andre før os selv – i år. Men sådan er hun nu osse – hende min kæreste… ikke særligt selvisk.

      Ja, det er et skulderklap, men det er dælme osse en udfordring af de lidt større. Absurditeten er jo at sådan nogen som jeg skal være i skånejobs og sådan noget..
      Har slet ikke tænkt i plan B tanker, så det er jeg faktisk glad for at du lige minder mig om her. Ups.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s