Rodløshed

Da vi flyttede her i sommer benyttede jeg lejligheden til at gå gamle hengemte kasser igennem. Kasser og æsker, der var gemt i andre kasser og æsker, der atter var gemt i en flyttekasse med det lakoniske “kælder” skrevet på siden. Kælder, fordi denne kasses indhold ikke må smides ud, men heller ikke har nogen plads i mit hjem. Så ned i kælderen med den, bagerst, inderst, nederst. Sammen med bilernes vinterhjul, parasolfoden ingen kunne løfte og en presenning endnu færre kan huske hvorfor vi har.

Der stod kassen, som med garanti har fulgt mig i uåbnet stand i flere år, og med garanti i flere år end jeg har kendt kæresten. Har en vag erindring om at den stod på en reol i min garage i Ruder Konges tid.

Og for nogle uger siden havde jeg så fat i kassen igen, og skulle lige til at smide den over i den nye kælderbunke, da en djævel for i mig. Tog den op i stuen og åbnede Pandoras Æske.

Den viste sig at indeholde forskellige barndomsting. Billeder af familiens hunde, et sært smykke jeg tror har tilhørt min farmor og så en masse billeder. Havde helt glemt alle familiens billeder. Og troede faktisk ikke jeg havde dem mere. At de fandtes mere som andet end negativer i en enorm samling negativmapper hos min far. Nu sad jeg så og kiggede på barndomsbilleder. Mig som 1 årig… 3 årig.. 6 årig på vej i skole og alt det andet. Og så naturligvis mig med en masse hunde af forskellig oprindelse og ophav. Hundene har altid fyldt meget i familien.

Jeg har da set billederne som voksen, for jeg har da selv pakket den kasse sammen, og jeg kan se på det øvrige indhold, at den kan dateres ca til gymnasietiden, og at indholdet er blevet opdateret med tiden. Men igennem en masse år er den bare blevet flyttet fra kælder til kælder uden, at jeg har orket kigge i den. (undskyld til Kong Mor der er en mester i flytninger, lister og organisering – men her har den altså svigtet for mig. Men nok af nogenlunde forståelige grunde og jeg er helt sikker på tilgivelse for dette flytteroderi).

Nu ser jeg altså billederne igen.

(første billede, kunstigt smil, pige ca 10 år med hendes bror i pænt tøj bag ved)

Det var ganske specielt at sidde og kigge på de billeder. At prøve at afkode de ansigtsudtryk, der var. At se billederne hvor jeg var sammen med min bror. Og hang på ham. Sært. Men billederne fortæller også en lidt skræmmende historie om et barn, der i hvert fald kunne smile på kommando, men at det sjældent så helt ægte ud.

Tænker – hvorfor pokker var der ingen der opdagede at der var noget helt, helt galt der. Hvorfor kunne jeg ikke selv bryde den mur af tavshed som jeg havde accepteret altid. At visse ting taler vi ikke om. At visse ting er forbudte at tale om for så bliver bror sur. Hvorfor accepterede jeg, at jeg ikke skulle spørge om det der forvirrede mig, hvad enten det handlede om vandrende skabe eller smertelige og forvirrende oplevelser på min brors værelse.

(næste billede – to børn, tre hunde, en mand og en punkteret fodbold)

Tænker for meget og har ingen svar på det, udover at jeg konstant frygtede at blive grinet af. Hånet for min uvidenhed blandt de voksne jeg jo delte familie med. Der var jo ingen jævnaldrende søskende at flygte med, og venner havde min bror skræmt væk ved at true (og skyde efter) dem med med sit frygtede luftgevær. Gud ved hvad der var sket hvis naboens dreng, der var min ven, havde fortalt dét til sine forældre. Mon nogen havde turdet tage opgøret med min bror om korrekt brug af våben. Mon der var kommet andet frem i den forbindelse også? Vi var ca 10-11 år på det tidspunkt vil jeg tro. Tror billedet af os i haven med tre hunde og en punkteret fodbold er ca derfra. Så  er det jeg undrer mig igen. Manden i baggrunden er min bror. Og her er han ca 20-21. Og stadig i gang med misbruget af mig. Og det er her ca han skyder efter naboens dreng. For først skød han efter hunden, der er med på billedet. Plus minus et års tid. Mon naboens dreng der nu er en voksen mand og selv har børn, begyndende måne i baghovedet og en karriere som soldat i en af specialenhederne, kunne fortælle mig noget om min bror. Mon han har andre ikke så rare minder om ham? Altså ud over at være blevet skudt på som dreng.

(næste billede)

En hund med mig, som ikke helt så lille pige. 12-13 år. Dyb alvor men ikke flere af de kunstige smil. Tror jeg er ved at have bokset mig fri af misbruget her. Men med tavsheden, forsigtigheden og tilbageholdenheden som faste følgesvende. Jeg lærte at tie stille. Og det gør jeg endnu. Skam sig. Og det gør jeg så. Stadig. 30 år senere og kan ikke komme videre.

Jeg ender med at pakke hele redeligheden ned – sammen med andre særprægede barndomsminder og køre det på genbrugspladsen. Småt brændbart står der på containerne jeg smider den godt forseglede og lettere illegale kasse ned i. Væk. Og jeg får lyst til at liste ned på genbrugspladsen om aftenen og smide lidt benzin ned til det og forvandle dét og alt det andet småt brændbare til et rigtigt bål.

Tilbage står jeg så i dag. Har mine forældre, som jeg sætter pris på selvom der er disse store emner som vi slet ikke skal tale om. Som vi ikke kan tale om. Og hvis jeg endelig ville tale om det, ville det få en behandling i stil med Festen-filmen.

Jeg har ingen anden familie som så. Tænker på hvordan mon det er at have søskende, mennesker man deler barndommes ferieoplevelser med, tager på storbyweekender med. Holder jul med. Kan dele sorger og glæder med. Have en mindre hær af nevøer og niecer man kan forkæle til jul og fødselsdage. Det må være rart. Forpligtende, men rart. Men jeg ved ikke hvad det vil sige. En hel normal ting som at have søskende kender jeg nærmest ikke til.

…. overvejer at melde mig ind på extrafamily.dk… lede efter en søster eller to, brødre har jeg ikke rigtigt mod på… så må jeg undvære al fortiden og bare prøve at sætte pris på nutiden og fremtiden.

Reklamer

10 comments on “Rodløshed

  1. Jeg vil lige gentage det her. Du er tilgivet. Noget rod skal aldrig pakkes ud – det skal køres til småt brændbart. Man skal jo kunne give slip på det. Efter man har set det i øjnene.
    FLOT at du åbnede kassen – turde kigge. Flot.. OG stærkt. Og modigt.

    Jeg fik min lillebror da jeg var 39.. Voksede op som enebarn. Kender godt følelsen af at undre sig over hvordan det ville være hvis så meget havde været anderledes.

    • Og jeg takker igen. Altså overfor dig og dit flytteorganisationstalent undskylder man jo næsten på forhånd når noget virker dårligt planlagt eller uhensigtsmæssigt.

      Jeg er dybt overrasket over jeres samlede reaktion om at det var særligt flot, eller modigt eller fint at jeg åbnede den kasse. Synes egentlig at det virkede mere stærkt at lukke den igen og smide den ud! Ikke bare sætte den i kælderen igen – men ud med den. Uigenkaldeligt ud.

  2. Det nemmeste havde været at sætte kassen uåbnet ind i et hjørne igen, men det gjorde du ikke.. Det er styrke af høj karat, hvis du spørger mig, og et godt bevis på at du er kommet videre.

    Den skyld og skam du stadig kæmper med, skal samme vej som kassen.. Det er IKKE din skyld og du har ingen grund til at skamme dig.

    • Er helt sikker på at jeg er kommet videre og har fundet noget styrke, men tror faktisk ikke jeg tænkte særligt meget over det lige i situationen da jeg sad med det. Eller valgte at smide den ud. Det var først da jeg havde gjort det at det gik op for mig at det var vigtigt at smide det møg af helvede til.

      Har stort set magtet ikke at tænke på det siden, men pga ugens planer der inkl et besøg hos psykologen er det dukket op igen i min aktive bevidsthed.

      Den er modtaget.. den med skylden.. den er ikke kørt igennem processoren endnu. Men data er ved at blive indlæst… og tak. Betyder mere end du aner.

  3. Det var en anelse modigt, synes jeg nok … godt gået. Og godt, at du har smidt det ud. Jeg håber, det var lige så meget en symbolsk som en reel handling.
    Jeg kan godt forstå, at du kan savne en søster, kusiner, niecer … noget familie, men græsset er som bekendt altid grønnere hos naboen – har lige hørt her til aften, at hver fjerde dansker har noget familie, de har valgt fra. Vi så et interview med en kvinde, der havde valgt sin mor fra.
    Som sagt: jeg forstår godt dine tanker og ønsker, men det behøver ikke nødvendigvis at være lykken at have en familie, som man ikke selv har valgt. Vennerne vælger man selv …

    • Det er i hvert fald en handling med stor betydning og på mange punkter. Men har gemt tankerne omkring det godt at vejen, fordi det hurtigt kunne komme til at fylde for meget. Men nu skal jeg jo hive minderne frem igen fordi torsdagen (dvs i morgen) jo rummer et besøg hos psykologen.

      Jeg lever højt på at have gode gamle venner, som har kendt mig længe. Ellers synes jeg godt nok jeg ville blive en lidt ensom sær gammel tante i verden. Men det er stadig lidt sært til højtider og sådan noget, at jeg og kæresten netop kan blive tante grøn og tante blå rundt omkring.

      Det er ikke frivilligt at jeg har valgt familie i normal forstand fra. Men det er bare sådan det er blevet.

  4. Måske skulle du virkelig have brændt den af, kassen. Det der med at brænde nogle broer er der vist rigtig meget symbolik i. Men nu er kassen væk , og godt for det. Mener lidt som Ellen, at græsset nok altid synes grønnere andre steder. Og at flere af os, end man lige går rundt og tror, har større eller mindre familiekvababbelser. I nogle familier kan det selvfølgelig fungere, men sådan noget som fx den store forchromede familiejul tror jeg altså er noget opreklameret. Der er altid nogen, der vil gøre tingene anderledes, og nogen, der tror, de dør, hvis ikke de får det præcis, som det altid har været. Ungerne skaber sig af lige dele spænding og sukkerchok, og de gamle harcelerer over gaveræset. Vært(ind)en er ved at gå i knæ over forventningerne til den klassiske julemiddag. Julestridigheder er der mange af. Selvfølgelig går du glip af ‘noget’ ved ikke rigtigt at have noget familie, men tro ikke det er lutter lagkage det hele. Puh, kan lige mærke, at her er stof til et blogindlæg eller to 😉

    • Selvom vi tidligere boede midt i fin natur, så var det stadig indenfor en bygrænse og jeg tror faktisk at det lokale brandvæsen ville mene et og andet om sådan en privat rituel afbrænding af en kasse indeholdende en god blanding barndomserindringer.

      Tror der er ballade i rigtigt mange familier og mange flere end man tror. Og jeg tror også at en side af vores brug af de sociale medier er at vi fremstiller os selv og vores tilværelse lidt mere attraktiv og spændende end den egentlig er. Og at det også gælder vores familierelationer.

      Der er vist stof til flere forskellige blogindlæg med flere forskellige forfattere… god skrivelyst 🙂

  5. Jeg ved godt, at du ikke føler dig supersej, men jeg synes, at det er så stærkt, at du får låget af kassen og får kigget igennem. Og endnu stærkere, at du får det kastet ud af dit liv.

    Familien fik vi i vuggegave, og så kan vi holde af eller lade være. Venner er et aktivt tilvalg. De har valgt dig, og du har valgt dem – fordi I har lyst. Og det er guld. Og det er sikkert også derfor, at man ind imellem finder det, man troede man skulle have hos “sine nærmeste” hos folk, som er ens rigtig gode venner.

    Dine beskrivelser af pigen på billedet gjorde mig så ked af det. Måske fordi jeg selv er mor og har billeder af børn på den alder.

    • Nej, jeg føler mig ærligt talt meget lidt supersej eller stærk eller noget. Er faktisk temmelig svag, når alt kommer til alt.
      Fordelen ved det der xtrafamily er jo netop at der er andre mennesker, der også af den ene eller den anden grund er familieløse. Det er mere lige på den måde.
      Men som tidligere nævnt – har gode nære venner og der er ikke ligefrem noget der tyder på at jeg eksempelvis bliver efterladt alene i julen hvis det skulle ske at jeg skulle vælge mellem familiejul inkl bror eller noget andet.

      Er faktisk endnu mere ked af at gøre dig ked af det. Mine erindringsbilleder har jo ikke noget med dine børn at gøre men kan godt se at det må gøre ondt at se en tryg barndomsverden vendt på hovedet på den måde.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s