Endelig

I går kom kæresten hjem igen, og hvis ikke det var fordi jeg havde husket forkert mht landingstid i lufthavnen, så havde jeg hentet hende i bil, kørt hende hjem til et fint måltid mad og en nyluftet og rigtig glad lille hund.

Men desværre havde jeg fået ind i hovedet at flyet ville lette ca på det tidspunkt, det faktisk landede på. Så det endte med en træt mig på en perron, iført arbejdstøj, og en bustur hjem med kufferter og det hele. Hunden var glad, men nok i første omgang mest for udsigten til den ventende luftetur. Der stod stadig lidt opvask på køkkenbordet, og der var ikke købt ind. Udover den nødvendige mælk til kaffen, fremskaffet i stationens 7/11.

Men som sagerne står for hende var det absolut problemer i den mindre kategori, og hun satte pris på det måltid jeg faktisk lykkedes at frembringe af hvad køleskabet nu lige rummede. Samtidig med at jeg fik taget den der opvask.

Hunden modtog hende med stor glæde og mange lyde, og det varede ikke længe før den lagde sig godt til rette op af hende i sofaen og gryntede tilfreds. Hver eneste morgen har den stået ved soveværelsedøren og kigget ind på sengen, for at se om hun dog ikke skulle være dukket op i løbet af natten. At det i så fald ville indebære at hun skulle kravle op af en stige og ind at vindue er undgået dens opmærksomhed, da den har sin seng i umiddelbar nærhed af vores hoveddør, og at intet passerer der uden at den er klar over det. Men det kunne jo være, at den store mester alligevel kunne transmogriffe sig ind i seng, uden hunden så det, så det skulle checkes – hver morgen og aften. Jo hunden var tilfreds med at få sin flok samlet igen.

Vi har snakket, grædt, grinet og talt det meste af natten, og nu venter en hård arbejdsdag os begge. Og egentlig ville vi nok helst putte os under dynerne igen. En ting er at få sparket hverdagen i gang igen – men det her – er et decideret los i røven udført med en entreprenørmaskine, så det kan altså mærkes.

Og så en tur til psykologen for mit vedkommende. Jeg kan ikke en gang huske hvornår jeg sidst var der, men det var engang i foråret. Det var før, vi overhovedet havde fundet ud af, at vi skulle flytte.

Før alting, sådan føles det næsten.

Det bliver lidt specielt at genoptage den behandling, med alle de ting der er sket i mellemtiden. Sommerferien med det store NEJ til at se min bror, sygdomme, ændringer i arbejdstider, flytningen, de små og store åbenbaringer hos sexologen og alt det andet. Der bliver nok at tage fat i.

Aldrig har en magisk torsdag været så ganske umagisk og dybt irriterende.

Reklamer

17 comments on “Endelig

  1. Dejligt for dig at have kæresten hjemme igen. Kan godt forstå, at I var nødt til at snakke,grine og græde den halve nat. Mon ikke I klarer dagen idag på den opvind af gode energier, som hjemkomsten har givet jer. Ønsker dig et udbytterigt besøg hos psykologen 🙂

    • Ja, det er dejligt. Sådan en uge alene lærer virkelig én at påskønne sit liv med et andet menneske.

      Det var ganske udbytterigt, men vi skulle lige “lave en opsamling” på de sidste måneders strabadser.

  2. Hvor er det skønt for dig (og hunden) at kæresten er kommet hjem igen 🙂 og selvfølgelig skal der snakkes, grines og grædes den halve nat. Håber at dagen i dag på trods af træthed har været god og udbytterig 🙂

    • I dag er det fredag og vi er om muligt endnu mere trætte end i går… nøøøj hvor skal vi slappe den i weekenden og ikke lave dagens gerning og sove længe og sådan noget.

  3. Godt at hun er hjemme igen. Håber alt er så godt som det kan blive dernede.. Og at det ikke er for svært for hende.

    Mærkelig torsdag – men godt at du starter igen!

    • Mærkelig torsdag – det er da så absolut dens nye navn.

      Det er svært for hende, meget svært. Men jeg tror kun man rigtigt kan sætte sig ind i hvor svært det er, når man har stået i det. Og det er vi nogle stykker her der ikke har. Men vi prøver alligevel.

  4. En gang i mellem kan man godt klare at springe en nat over, nemlig når der skal snakkes, grine og grædes. Hvor er det godt at kæresten er hjemme igen til at passe på dig og hunden 🙂 . Jeg håber, du er kommet godt igennem torsdagen, og at det var godt at se psykologen igen.

    • Tror for kærestens vedkommende at det er en del nætter, der er sprunget over. Og det er da hårdt for hende.

      Jeg kom fint igennem torsdagen og det var rart at få den behandling tilbage på sporet.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s