Jeg har taget dette billede i lørdags. Det er fint skarpt, hvidbalancen var lidt forkert og kameraet misforstod totalt hvad jeg egentlig ville vise. Men da jeg fotograferer med kameraet indstillet på at tage både JPEG og RAW af samme eksponering kan jeg alligevel bruge det til et eller andet. Motivet var ikke så godt på billedet som i virkeligheden, men det tjener da alligevel som illustration for min kæphest med RAW. Der ligger ca 3 minutters arbejde med at efterbearbejde RAW billedet her. Det kan gøres meget bedre, meget nøjagtigere og der kan bruges oceaner af tid på det. Men så vil de fleste stå af på forhånd. Men tre minutter på et billede, det kan man måske lige bruge, især hvis det er et billede man er ked af ikke blev bedre.
Og når det er gjort kan man lade computeren gemme det som JPEG og bruge det på nettet, i sine blogs, på sin facebook og hvad ved jeg.
Her ovenfor er den ubehandlede eksponering som kameraet valgte at gemme den i JPEG. Her har kameraet komprimeret farver og ændret i indstillinger sådan som den lille computer dér tror jeg vil have det.
Og her er billedet fra RAW filen. Det ligner meget mere hvad jeg faktisk så. Kameraet har ikke komprimeret for mig, det har ikke pillet ved indstillinger for mig. Det har simpelthen gemt nøjagtigt hvad sensoren “så” på hukommelseskortet.
Der er rigtigt mange, der er lidt puritanske med billeder, at det er snyd at efterbearbejde, snyd at tage i RAW og sådan noget – men svar mig så – hvorfor pokker lade kameraet lave snyderiet? Når det endda er så ringe til det?
Jeg vil prøve at skrive et indlæg om det her.. og give lidt flere tips. Men her var min hovedbegrundelse for at lade kameraet gemme sine billeder i RAW.
Overleveren 
Jeg kan selvfølgelig sagtens se pointen med RAW, men jeg vil ikke bruge 3 minutter på hvert billede, de skal helst kunne hives direkte fra kortet og ind i et blogindlæg.
Jeg oplever selvfølgelig også at kameraet snyder mig, men jeg tager så mange, så der er altid et andet der kan bruges.
Bare rolig – har opgivet at omvende dig 🙂 Du er uforbederlig..
Men jeg har jo osse JPEGen der kan bruges.. æv bæv… hvis den er god nok. Hvad den ind i mellem er.
Det er da en fantastisk forskel, der er på de to billeder – jeg var slet ikke klar over, at der kunne være så meget forskel. Mit kamera kan også tage i RAW-format, men jeg har aldrig brugt det, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad det var.
Jeg glæder mig allerede til dine næste indlæg om RAW-formatet.
Det er samme billede, samme filnr og det hele. Det ene rummer bare meget mere information, har korrekt hvidbalance, korrigeret farvestik og større farveskala. Prøv at klikke på billederne og se båndene på stenene. På billedet fra RAW kan man se strukturer og nuanceforskelle.
Skal nok levere.. bare rolig. Og så må Inge lukke ører og øjne…
Jeg har sørme tænkt mig at læse med på dine tip om RAW optagelser.. det skader jo ikke at blive klogere.. Måske en dag når eller hvis jeg får tid til overs, kan det da ikke udelukkes, at jeg skal udforske RAW verdenen.
Jeg sagde måske.. 😉
🙂
Dit billede af broen fra i lørdags var også meget blåt, men jeg regnede med, at det var bevidst fra din side at vise noget ‘blue’, fordi du fik det angstanfald …
Mine jpeg-billeder ligner nu mere det andet end det første – automatikken i mit lille kamera er nu slet ikke så tosset endda. Hvilket er udmærket, for det kan slet ikke tage raw-billeder 😉
John er i øvrigt startet med at øve sig i at lege med raw-billeder …
Det er rigtigt godt set, Ellen. Jeg tror at det var sådan jeg så den. Med blåstik og det hele, og det var dét jeg ville genskabe gennem kameraet.
Automatikken er her fin. Men det er det jeg vil skrive om i næste indlæg om RAW om fordelen ved at slå den fra, men der er også ulemper. Og det her var én af dem. Jeg har også et autoskudt billede af stenene, som referencebillede og der er farverne rimeligt pæne, men lidt flade, og der er ikke mange nuancer i det lyse eller dybde i det mørke.. prøv at kigge på vores billede af ko nr 21 – og se på panden. Den hvide pels. Der kan du se forskellen i at tage i jpeg og raw.
Spændende om han holder ved og ser fordelene ved det – og hvornår det kan bruges og hvornår det ikke lige er nødvendigt.
Ja. Jeg lagde mærke til forskellen på pandepelsen med det samme, da jeg så vores næsten ens billeder … det er et meget illustrativt eksempel.