Facadefald

I går blev mine magiske torsdage genoptaget. Det er den slags torsdage, hvor jeg ved, at jeg har tidligere fri og at jeg ved det flere måneder i forvejen. Det er derfor de er magiske, fordi det er min tid, mine eftermiddage hvor jeg kan lave planer lidt længere ud i fremtiden uden at skulle involvere min chef i ønsker om at få fri til hvad-jeg-nu-har-brug-for-at-få-fri-til.

En af de planer, som jeg ikke ønsker at indvie min chef i er besøgene hos sexologen, hvorfor disse naturligvis bliver placeret på de særlige torsdage. Det var dér, jeg var i går. Og denne gang alene, da det ikke var muligt for kæresten at få fri til at følge med. Hun har også andet i hovedet i øjeblikket end mine sære traumer og behandlingen af disse. Så det var jo fint nok.

I går var det ærligt talt en barsk oplevelse og jeg gik derfra en smule rystet. Ikke fordi hun var dum, men fordi hun var klog. Og klog nok til at indse, at hun havde brudt igennem en ret omhyggeligt opbygget facade.

Vi talte om det konkrete misbrug uden at gå i detaljer med min brors handlinger. Det var slet ikke nødvendigt, og det er jo sådan set ikke dér hendes ekspertise er og det er noget hun i nogen grad skal overlade til psykologen. Men vi talte om tanker, om skamfølelser, om fantasier og børns spirende sexualitet, der dog intet som helst har at gøre med de overgreb, jeg har været udsat for. Det ved jeg jo godt, sådan rent intellektuelt. Jeg er jo heller ikke dum. Men derfra og så til at føle dét sådan helt inde, der er altså ganske langt. Og ind til videre en smule for langt.

Under samtalen kigger hun mig i øjnene og siger bestemt, det var ikke din skyld, du var et barn, han var jo en voksen mand –  … det… var … ikke… din… skyld.

Det virker som en kliche, men den virker og langsomt trænger budskabet ind. Jeg er mig sørgeligt bevidst om, at der er store elementer af skyld og skam begravet her. Og at de spiller en stor rolle i at jeg overhovedet sidder overfor hende. Der er for mig ingen tvivl om at hun har afdækket nogle blokeringer, som jeg jo godt vidste fandtes, men som jeg bare ikke fattede betydningen af. For jeg bliver jo ikke misbrugt i dag. For jeg har jo verdens sødeste kæreste. Og formodentlig den mest tålmodige.

Hvorfor er jeg så bange for at blive skammet ud, at jeg holder fast i facaderne under alle omstændigheder. Også de omstændigheder jeg sidder dér for at få lidt bedre styr på.

Min reaktion på hendes ord og hendes spørgsmål var en direkte billet til en tur til mig selv, ca 6-8 år gammel, men i stedet for min brors hånlatter hørte jeg hendes ord om at det ikke var min skyld, at det ikke var min skam. De trængte ind, men der er stadig et stykke vej til forståelsen og det følgende oprør, der skal opløse skammen og den indre lyd af latteren, når jeg besøger min egen sexualitet. Eller bare mærker den.

Facaden skred sammen, og jeg havde ganske store problemer med at styre bilen hele vejen hjem – med ordene ringende i baghovedet – at dette var vigtigt, at dette var noget vi skulle snakke lidt mere om og arbejde videre med.

Men nu vil jeg tage fat på denne dag på arbejde og prøve at slippe de her tunge tanker. Vil glæde mig til at få en afslappet weekend uden at skulle tænke alt for meget. Lige lade de her emner synke lidt ind.

Og det bliver en god weekend, for vi pakker bilen (designikonet for at sikre en vis sikkerhed for levering til tiden) med hunden og kameraet og det ikke alt for pæne tøj og kører op til Ellen og John i deres hus i Sverige. Jeg glæder mig rigtigt meget til at hilse på dem, da jeg ikke har haft den fornøjelse før. Har fået at vide at det er et smukt område, og at jeg osse skal glæde mig til turen i sig selv.

Og det gør vi så. Men nok mest til at lære de her to mennesker lidt bedre at kende.

Advertisements

16 comments on “Facadefald

  1. Det lyder faktisk som et udmærket facadefald.. Det VAR og ER jo ikke din skyld, og det SKAL heller ikke være din skam.
    I får helt sikkert en skøn weekend, kan sidde her og blive lidt misundelig over at vi ikke skal til Sverige denne weekend.
    God tur og god weekend.

    • Jeg ved det jo godt.. sådan et eller andet sted derinde. Men sig det til mig direkte og overbevisning og se mig smuldre. Det er så svært at få at vide fra andre.

      Jeg er ganske sikker på at det bliver ganske hyggeligt og I kommer jo nok til Sverige i løbet af ganske kort tid, andet ville da ligne jer ganske dårligt.

  2. Håber I får en dejlig weekend og at du kan slippe tankerne lidt og slappe lidt af..Er ligesom Inge misundelig over en weekend i Sverige, forhåbentlig kan vi en anden gang mødes enten hos Inge eller Ellen, det kunne være sjovt med et lille blogtræf i det svenske..;-D

  3. Rigtig god tur til Sverige 🙂 Jeg kunne forestille mig, at netop sådan en weekendtur vil være den helt rigtige terapi oven på en hård , facadenedbrydende samtale med sexologen.

  4. Nøøj hvor er du heldig!
    Det bliver sikkert en skøn weekend – hvor du kan slappe lidt af oven på de tanker der er blevet frigjort.
    Og jeg vil godt lige sige igen: DET VAR IKKE DIN SKYLD!

    • Jeps.. ganske heldig. Trods alt.

      Jeg planlægger ihvertfald at prøve at slappe lidt af. Bare lidt.

      Det er SÅ svært at høre, lidt lettere at føle.. nemt at tænke.. men forstå? Det er næsten umuligt.

  5. Det lyder rigtig dejligt med godt selskab i det smukke svenske. Jeg håber, at I nyder, og at I vil finde hinandens selskab rigtig godt.
    Selvfølgelig har det aldrig været din skyld. Hun er en klog kvinde. Men det er vel i virkeligheden det, de krænkende er så gode til. At putte både skyld og skam i deres ofre. Jeg håber, at dette er starten på noget godt, og at du får skylden lagt væk på aller øverste hylde.
    God weekend til jer alle.

    • Det regner jeg da med at vi vil.

      Jeg tænker sådan ca sådan her om det – at i og med at skyld, skam og alt det andet bliver puttet ind i ofret/barnet bliver dette dermed unormalt ved at tænke at det der sker er unormalt. Jeg lærte (dengang) at det var normalt. At sådan var det i alle familier, uden at man talte om det, og at der hvor det ikke skete – at det var det unormale. Hvorfor skulle jeg så undre mig? Og skamme mig over skammen?

      Det er vitterlig en skadelig lærdom at putte ind i et barn. Omsiggribende.

      Også god weekend til dig.

  6. Hvor er du sød – vi glæder os så meget til at møde jer 🙂
    Og hvor er det bare ikke en god tanke/viden, at man kan putte den slags skyldfølelser ind i hovedet på et barn. Skyldfølelser, som det er meget svært at få hevet ud af samme hoved så mange år efter. SelvFØLgelig var det ikke din skyld, men den er givetvis svær at slippe efter den gang hjernevask (for slet ikke at tale om alt det andet), du har været udsat for.

    • – og det er da så ganske gensidigt.

      Det er skræmmende hvad man kan lære børn af helt forkerte ting, og endnu mere skræmmende for mig personligt, når jeg tænker på hvor meget alt for forkert jeg åbenbart har lært og har troet på. Men allerværst er det altså at vide, at selvom jeg ved det er forkert så kan jeg ikke bare radere det. At alt det forkerte stadig sidder så dybt i mig, at jeg ikke kan håndtere at få at vide, at det er forkert.

  7. Det er på ingen måder din skyld. Du var barn og han var voksen, og som barn er man forsvarsløs, og man tror på det der bliver sagt. Men det var ikke din skyld, og du har ikke nødigt at føle skyld og skam. Jeg synes, det er forfærdeligt at du har lært at det var normalt, og at det skete i alle familier. Intet kan være mere usandt. Men jeg tror, det er krænkeres måde at prøve at beskytte sig selv på. Du arbejder med dig selv og det er rigtig godt; langsomt skrælles løget og langsomt kommer du ind til kernen i det, der er dig. Når du når dertil, er du fri for skyld og skam.

    Rigtig god weekend hos Ellen og John. De er bare så søde og der vil I føle jer meget velkomne.

    • Jeg håber du har ret, for det er egentlig lidt belastende at være i det her underlige limbo-agtige opgør.
      Men børn ved jo faktisk ikke hvad der er normalt i andre familier, for man bruger jo sin egen familie som referenceramme. Jeg kunne heller ikke forestille mig hvordan det ville være at have jævnaldrende søskende som de andre havde. Og jeg tror at netop dét forhold spiller en rolle i min accept af min situation. At vores familie havde det der store spring i alder.

      Vi satser da på at få en god dag dér… men mon ikke vi gør, når jeg tænker på alle de der småmisundelige kommentarer jeg har fået fra dejlige mennesker, der så gerne ville have været i vores sted med den invitation 🙂

  8. Jeg er lige faldet ind på din blog og har kun læst “Facadefald”. Du skriver i et svar: .. men mon ikke vi gør, når jeg tænker på alle de der småmisundelige kommentarer, jeg har fået fra …….” Andres “småmisundelige kommentarer” må du ikke tage med i din egen forestilling om “at noget bliver godt”. Hvad ville du have gjort, hvis de havde skrevet “Godt, det ikke er os, der skal af sted”. Forhåbentligt ville du have taget af sted og ikke have glædet dig mindre af den grund. Som et mindre barn, der står i en ukendt situation, har man kun de voksnes ord for, at noget er godt og rigtigt – hvorfra skulle barnet dog selv kunne have en mening om det? Som voksen kan man selv vurdere og må ikke lade sin forestilling farve/afhænge af, om andre er “småmisundelige”. Hvorfor skulle din tur dog blive bedre af, at andre gerne ville have været med! Glem de bemærkninger og GLÆD DIG. Du skal sige til dig selv: “Jeg er voksen nu og behøver ikke andres bedømmelse af, hvad jeg skal, til at bestyrke mig i, at jeg skal noget godt/rigtigt.
    Jeg sender dig mine kærligste tanker!

    • Velkommen til.

      Jeg tror du har misforstået bemærkningen en smule, men det er måske fordi du ikke har læst ret meget af det andet 🙂

      At andre er småmisundelige betyder blot at det er et besøg på et vidunderligt sted hos nogle dejlige mennesker, som andre har haft fornøjelsen af før og gerne ville have igen. Vi derimod havde ikke besøgt dem før og havde det til gode. Var derfor et godt tegn at andre udtrykte misundelse (som jo ikke er misundelse i normal forstand men mere en glæde på vores vegne) at vi faktisk havde noget at glæde os til.

      Jeg kan sagtens se at den kunne misforstås, men overså lige at det nok var en lidt intern formulering…

      Håber at se dig igen herinde.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s