Mit dagsprogram og et lille fototrick

Hvis I undrer jer over min tavshed i øjeblikket så får I lige en forklaring her, og den handler naturligvis om flytning.

Jeg står op ml 4 og 5 om morgenen for at få morgenkaffe, lufte hund, bade osv. Kl 5.45 kører jeg hjemmefra, så jeg kan være klar på arbejde kl 7.20.

Så arbejder jeg hårdt og brutalt til ml 14.30 og 16. På vej hjem svinger jeg omkring hattehylden og læsser 5 flyttekasser + det løse af – bærer det op og stabler kasserne i 5 etager. Kører hjem og lufter hunden i en god times tid. Træner med den og lader den løbe energi af i jagten på pinde, mus og andet godt.

Så pakker jeg bilen med andre 5 flyttekasser + det løse. Går ind og får serveret noget mad, hvorefter vi sammen pakker minimum 5 kasser + det løse til dagen efter. Når kl er 9 om aftenenen sover jeg på sofaen. Og har ikke set en ærlig nyhedsudsendelse, har ingen anelse om hvem der fører tour de france, har ikke læst en avis eller nogen blogs, dårligt åbnet min facebook. Så det bliver ikke til meget aktivitet fra min side i blogland, og jeg ansøger derfor et om passivt medlemskab for en stund.

Jeg glæder mig vildt til flytningen, hvor det her slutter og hvor der er mere normal bemanding på arbejde, så dagene atter bliver menneskelige. Dertil kommer så en rejsetid til og fra arbejde, der bliver reduceret med næsten en time hver vej og 2-3 dage om ugen med 2 timer på vej hjem, fordi jeg ikke længere skal vente på kæresten, så vi kan følges hjem i bilen og dermed spare lidt på billetterne til offentlig transport, der endnu ikke giver rabat til folk, der kun skal den ene vej.

De tre uger, der går inden vi flytter, er hårde og hundens tålmodighed bliver testet, for selvom den bliver luftet, er det nu bedst når det er mig der gør det. De tre uger skal altså bare overstås. Nu. For det her flyttemarathon i slæberi kan jeg ikke holde til mere. Kroppen siger i den grad fra nu og påstår stædigt at jeg er en voksen dame som skal begynde at passe lidt bedre på sig selv. Psyken siger fra. Og det eneste jeg ønsker mig er at gemme mig i soveværelset i flere dage og sove og hvile og lave ingenting. Væk fra alle mennesker. Så langt væk som overhovedet muligt.

På den anden side venter kortere arbejdsdage, frihed til at tage hjem når jeg er klar og ikke at skulle vente på kæresten med bilnøglen.

På den anden side venter mere tid til mig selv – bedre tid med hunden og følelsen af frihed.

Desværre venter også byen, betonen, busserne, lydene og alt det ukendte. Jeg har god grund til at føle en smule nervøsitet.

Men lige nu føler jeg bare – træthed. Og så er det jeg tænker, at herfra er det bare stædigheden der bærer igennem.

Øj, jeg må ikke glemme… har efterhånden vænnet mig til at tage billeder med iPad´en. Og den er dælme smart, er det bare mig det er kommet bag på, at den har et ganske avanceret lysmålingsprogram indbygget. Når man tager billeder med den, kommer der en lille firkant, og hvis man trykker på den så stiller den skarpt og måler lyset (vælger eksponering) efter det der er i firkanten og ikke i hele billedet. Og holder man den nede til den begynder at blinke så låser man eksponeringen og kan komponere billedet om.

Sådan noget kan jeg altså godt lide at opdage. Og jeg vidste det ikke, så det ved en tilfældighed. Vidste I det? Skal jeg føle mig en lille smule dummere nu? Eller skal jeg bare erkende at apples univers og kvaliteter er en ukendt størrelse for mig?

#Update – var vist lidt træt her – det smarte i det kamera er at man kan flytte på firkanten ved at trykke på andre dele i billedet. Så stiller kameraet lys og fokus på det nye område.