Ferieindtryk #1

Jeg har haft ferie, og det har været helt fantastisk at få lidt ro på, inden jeg skulle tilbage til jobbet, stresset, flytningen, tidlige morgener, vækkeure, vasketøj og alt det andet hverdagelige, der venter herhjemme.

Endelig lykkedes det at holde ferie i sommerlandet til skt hans. Det har vi faktisk aldrig prøvet før, så vi måtte altså ud og kigge lidt på bålene. Har tonsvis af billeder af det bål, der var stort og flot. Og som væltede og udløste en vis panisk reaktion fra en flok teenagepiger, der bestemt mente at det 3 meter høje bål ville ramme ned på dem – selvom de stod ca 50 meter væk. Sikke lyde sådanne kan udsende, og jeg kom helt i tvivl om heksen var i bålet eller ved siden af.

Men jeg vælger altså kun at vise dette ene billede frem her, da et bål er et bål er et bål og som i øvrigt ligner alle de andre bål. Synes dog at dette billede er lidt specielt. Så det må I gerne se.

baal

Efter afsyngelse (synge og synge.. pipperi, nærmest) gik vi langs stranden hjem og nød den fantastiske skt hans aften Danmark var blevet belønnet med. Sjældent har det været så smukt, så dansk og så midsommeragtigt.

strand

Hjem til hytten på marken. Hjem til en kold øl, en skål chips og hygge på terrassen. Og udsigten, der er hænge-kæbe-måbende fantastisk.

rolighed

Reklamer

11 comments on “Ferieindtryk #1

  1. Kanon bålbillede.. Og sikke en fantastisk udsigt.. Gætter på du har mange himmeloghavhvorerdetsmukt billeder.. 🙂

    • Ja, det er et lidt specielt bålbillede.. som jeg er glad for. Der er mange detaljer i det og fin dybde.

      Har rigtigt mange af den udsigt, og det er efterhånden lidt svært at variere. Kommer nærmest lidt an på hvilke skibe der lige futter forbi. Et billede af Dannebrog er det også blevet til et år. Men det var med kitobjektiv og endte blot som en lille hvid cigar ovre ved den anden kyst.

  2. Du har helt ret i, at bålbilledet er meget specielt. Og meget smukt.
    De andre er også smukke – man bliver simpelthen bare aldrig træt af at tage de samme skønne motiver igen og igen, fordi man hver gang, man oplever dem, er lige stum af betagelse.

    • Tak 🙂
      Jeg er faktisk blevet lidt træt af det motiv og prøver derfor at udfordre det med at prøve at tage billeder i den blå time i stedet. Men det er svært at lade være med at stå og skyde ud over vandet og prøve at fange mågernes flugt.

  3. Superflotte billeder. Noget af ‘brændet’ ligner nu ikke helt almindeligt bålkvas?

    Det hører med til at være teenage-pige, at man kan hvine, så trommehinderne blafrer på de omkringstående 😉

    • Det er det skam heller ikke – det er en udskåret træfigur af en heks.

      Tror jeg undgik den der tid med en vis omhu og hvineri har nu aldrig hørt til mit repetoire 🙂

      • En udskåret heks. Det var da specielt. Jeg er kun vant til noget, der i høj grad minder om et fugleskræmsel af udstoppet, gammelt tøj.

        Jeg har heller aldrig hvinet, men Donnaen kan kunsten – kan jeg garantere 😉

    • Det gjorde vi.. vores første rigtige skt hans aften sammen. Det har altid været på hverdage eller møgvejr, så vi har ignoreret denne hedenske tradition i magelighedens navn.

    • Det var den i hvert fald – og jeg er taknemmelig for at det endelig lykkedes at opleve det – sådan som det helst skal være. Var jo nærmest magisk.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s