Platformsgymnastik

Som nogen vil kunne huske fik jeg en fin gave af min kæreste til min fødselsdag. En iPad. Og indrømmet, jeg er rigtigt glad for den, men den kræver også noget af mig, for jeg er en varm tilhænger af synkroniseringsfunktionerne på de computere diverse.

Det vil sige, at jeg vil se de samme mails, se den samme kalender og have de samme kontakter uanset om jeg sidder ved en stationær computer, en bærbar, leger med iPad, netbook eller bruger min smartphone. Og her driller det altså for; stationær pc er med win 7, bærbar med win XP, netbook med linux ubuntu, iPad med et eller andet styresystem, der er opkaldt efter en kat og smartphonen har et iskage system fra android.

Intet problem, for jeg er jo osse google-entusiast. Men nej, selvom der er apps til alle platforme fungerer det kun halvt. Noget kan ikke synkronisere tit nok, andet kan kun synkronisere én vej og noget tredje laver dobbeltposter. Det har taget lidt tid at få styr på de her platforme, som næsten dækker et fuldt spektrum af muligheder på det område. Mangler lige en nokia, så er det komplet.

Det har kørt smertefrit indtil iPaden kom på banen, og jeg havde ikke rigtigt forestillet mig, at det kunne give problemer at forlange det samme af den som af de andre enheder – nemlig perfekt synkronisering, hvad angår hyppighed, nøjagtighed og korrekt formatering. Dét var så en udfordring at få til at spille sammen, for apple har sit eget fine system, der med garanti fungerer rigtigt godt – i et miljø med mac. Og måske pc. Men det er så sådan ca det. Og jeg har android og linux også.

Løsningen viste sig at være – ironisk nok – microsoft exchange. Efter et par timers eksperimenteren rundt fik jeg det hele til at spille. Nu skal jeg bare have overtalt kæresten til osse at skifte til google mail og kalender – så kører det hele. Exchange kommer ind i billedet fordi jeg ikke altid er tilfreds med de intervaller google apps og apples egne kører med. Exchange er mere direkte.

Næste opgave var et notesystem, der ligeledes kunne køre på alle platforme og som også synkroniserede uden problemer. Igen android og mac har hver deres rigtigt gode system. Google har google docs og windows noget tredje (her har jeg hidtil brugt google docs med stor fornøjelse). Kravet er simpelt: uanset hvilken dims jeg sidder med skal jeg kunne skrive noter, lister og kladder til blogindlæg, og så skal systemerne selv synkronisere hele tiden. Helst ville jeg jeg have et program til det hele, der kunne det hele, og hvor det var simpelt at dele en liste med kæresten, flytte indlæg til bloggen ovre på wordpress.com osv osv.

Løsningen krævede denne gang ikke så meget eksperimenteren rundt, for der findes faktisk et program, der kan det hele. Evernote hedder det. Findes som program til pc, til mac, til iphone/ipad og til android. Med det kan jeg lave tekster med rimelig avanceret formatering, jeg kan lave afkrydsningsliste (med afkrydsningsbox), tage billeder med telefonen og skrive en lille note direkte ved billedet og sende det hele til wordpress. Eller gemme det til korrektur på pc´en derhjemme. Eller sende det som en mail: “sidder her med rigtig god flaske vin – den ser sådan ud og kan købes på Irma”. Jeg kan sætte mig i en pause på arbejdet med telefonen med stikord i hovedet og skrive offline – samt gemme det. Næste gang telefonen er online synkroniserer den selv med serveren. På vej hjem fra arbejde fisker jeg iPad frem og skriver videre og endelig hjemme, får jeg teksten til at se pæn ud i det tema, jeg har valgt på wordpress på den store pc. Samme tekst på alle enheder.

I princippet kunne kæresten og jeg gå på indkøb i et stort indkøbscenter, og starte i hver sin ende med samme liste på telefonerne, og så krydse af efterhånden. Vi ville hele tiden kunne se hvad den anden krydser af, eller hvis hun tilføjede et eller andet, der også skulle huskes i mit hjørne af centret.

Det sidste får vi næppe brug for – men her er mit bud på en app, der vitterligt kører på tværs af det hele – og så må google klare resten. Selv på ipad (og iPhone for den sags skyld).

Men som det fremgår af forrige indlæg er det en lille smule nødvendigt med sådan et smånote-program.

Reklamer

4 comments on “Platformsgymnastik

    • Det er møgbesværligt med de der forskellige platforme, men sjovt når man så får det til at spille sammen på tværs af alle platforme. Tror livet ville være simplere med et rent apple setup, dog 🙂

  1. Evernote. Tak. Er noteret, høhø. Har måske bare lidt på fornemmelsen, at det vil være ‘overkill’ fra min side, men det lyder godt nok forjættende …

    • Det fungerer bare, det skidt.. jeg skriver rigtigt meget i evernote, og har gjort det lige siden jeg fik min htc telefon. Men det er først nu jeg har installeret det på alle de andre enheder også – og knyttet kærestens iphone evernote til min.

      Det meste nye er et overkill – indtil man finder ud af at man faktisk ikke aner hvordan man kunne leve uden 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s