Gamle og nye rutiner

Hos en sexolog bliver der altså talt meget om ting, man normalt ikke taler så meget om. Visse taler ikke engang med deres kæreste eller ægtefælle om det. De gør det bare. Altså det der med sex. Hun – altså sexologen – skaber et frirum og stiller de rette spørgsmål, der leder en samtale i en retning, der kan afdække hvor og hvorfor jeg har problemer. Og ja, det går tæt på, men faktisk ikke helt så tæt på som man kunne forestille sig. Det er bestemt ingen kogebog i sex; at så gør man sådan og sådan og sådan – og så er den hjemme. Slet ikke. Det er en mere terapeutisk tilgang til tingene, men med fokus på nærheden og det der med sex. Og udført af en person, der har et detaljeret kendskab til de emner, der direkte eller indirekte har berøring med dét, der nu er hendes speciale.

Hendes kompetence tvivler vi ikke et øjeblik på, og det gør det hele lidt tryggere at vide, at hun ikke stammer fra et eller andet sært weekend-kursus på et landsted, men derimod er jordemoder med overbygningsuddannelsen til sexolog, vist fra et universitet i Sverige. Vi har ikke spurgt, men hun sidder på et stort offentligt sygehus på et lille specialafsnit som jeg har været så heldig at blive henvist til. Det er bestemt ikke alle forundt at få tilbudt den type hjælp efter sexuelle overgreb, den slags forventes man selv at kunne klare og hvis man er heldig får man betalt eller tilskud til 12 x psykolog-timer. Det er altså ikke helt det samme. De uløste problemer mht nærhed og intimitet kan skabe nye problemstillinger som psykologen er dårligere til at løse op for gennem samtale, fordi dette ligger i gråzonen mellem det mentale og det fysiske.

De sidste par gange har hun sat fingeren på noget, som jeg måske nok vidste, men som jeg ikke har tillagt ægte betydning, og som i den grad spiller med i mit liv i dag med kæresten. At hun rent faktisk er den første (ekskl diverse one-nights) i mit liv der aldrig har presset mig, tvunget mig, slået mig, misbrugt mig til sex. Det er faktisk en ret barsk erkendelse at skulle gøre når man er et eller andet sted i 40´erne og klinisk set i overgangsalderen. Føles som om jeg har spildt en masse år, hvor jeg ikke lige fik oplevet hvad andre tager for givet. Men det kan vist nås endnu, hvis vi gør en indsats og ikke misser denne gyldne mulighed for at få hjælp. For det behøver jeg.

Jeg skal lære nogle nye rutiner og jeg skal lære at sige til og fra og ikke bare vente på at få stillet et ultimativt krav hvad enten det er forbundet med en belønning eller en straf, hvis jeg ikke er god nok eller undviger. Skal lære det hele fra bunden med at finde ud hvad det lige er jeg har brug for, og ikke mindst lære at kommunikere det til kæresten. I tide. Og hun skal lære at lytte. For jeg kan ikke ordene, kan ikke rutinen og aner faktisk ikke hvordan man gør, hvis det ikke skal være robotten, der bliver sat på auto for at holde kroppen og følelserne adskilt, fordi andet er for smertefuldt. Kroppen har jo lært at der er straf og vold inde i billedet og er derfor allerede i forsvarsposition. Og som kvinde er det altså en ret skidt strategi, når det egentlig ikke er nødvendigt. Ødelægger lissom lidt af fornøjelsen.

At få tilbudt en sexologbehandling er guld værd med min baggrund. For hun kan virkelig nogle ting som ingen af de andre kan. De har læst sig til noget af det, og kan måske også sætte ord på – men en sexolog er mange gange bedre til at tale om sådan noget og betragter det ikke som tabuiseret. Jeg er den jordemoder, der henviste mig, evigt taknemmelig for at hun gjorde noget, for lægerne gjorde ikke noget ved dét her.

Der er meget at lære.. og så lidt tid.. men nu har vi snart ferie og kan være mere for hinanden end i hverdagen.

Reklamer

10 comments on “Gamle og nye rutiner

  1. Det er dejligt atkunne få hjælp som kan bruges. Og gudskelov at hun ikke er typen som har været på weekendkursus!! Hun har stået i første række om jeg så må sige.

    Det er rart at vide at hende kæresten er sådan et menneske – hun er god for dig – men det ved du jo!
    GOD ferie!!

    • Det kan du tro jeg ved.. hun er mit livs lys og center..

      Og det er godt at hun netop giver mig fred og ro og deltager så meget hun kan i det her projekt. Selvom det retteligt er mig der har problemet.

    • Det er hun sandelig osse, og vi er superglade for at min sag endte på hendes bord… og ikke kollegernes, som vi kun har set gå forbi på gangen og de er faktisk lidt skumle et par af dem 🙂

  2. Godt at I får hjælp, sex er jo en del af et parforhold og det skulle gerne være rart for begge parter…En rigtig god ferie til jer med masser af nærhed..

    • Ja, og jeg tror at det jeg egentlig prøver at væve lidt rundt i er at det bestemt ikke er den nemme løsning at vælge her for mig… det nemme er hvad jeg har gjort før jeg mødte min nuværende kæreste.. lade som ingenting. Den går bare ikke med hende den skønne her… så jeg er jo nødt til at tage tingene lidt alvorligt.

      Vi håber der bliver tid til det hele.. mellem ferie, flytning, besøg og alt det andet… men bedre tid og flere energiressourcer til rådighed hjælper nok en del.

    • Jeg var lige ved at skrive… er det en ret? Nu gør jeg det alligevel, men tror faktisk at vi er rigtigt mange der aldrig har oplevet det, eller kun sjældent i hvert fald. Men jo, det er faktisk ganske fantastisk at vi får den her hjælp.
      Skægt, det vil det offentlige gerne.. men at fortsætte psykologbehandlingen til en brugbar afslutning af – det gør de ikke. Så nu må jeg fungere i sengen men ikke i hverdagen. 😉 Absurd.

  3. Det lyder som om, der er kompetent vejledning. Jeg glæder mig over, at der er hjælp – også til den del, for det kan være rigtig fint, og det er en vigtig del i parforholdet.

    • Det ER dejligt at der er nogen der tager det alvorligt og hjælper i den rigtige retning. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være ikke at få tilbudt den hjælp, velvidende at der er så mange derude, der har de samme eller næsten de samme problemstillinger som jeg. Og som ikke få den samme gode hjælp.

      Og det er som du siger.. så vigtigt at få til at fungere til en aller anden grad.. så godt det nu kan lade sig gøre.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s