….altså fra mobilen, så tilgiv lige slåfejl mm ….
Helt væk er jeg altså ikke, bare rolig. Men jeg er træt og slidt og har det ikke alt for smart. Tror at det er en blanding af det med psykologen, flytning og ferien jeg ikke har haft i et års tid. Trænger så meget til ferie, og den venter lige om hjørnet, og jeg glæder mig intenst til kun at skulle leve op egne krav og forventninger i et par uger.
I næste uge vil jeg bede chefen om en snak om hvordan vi kan sikre, at jeg fortsat kan fungere i firmaet til alles tilfredshed. Hun ringede mig op i går og ville bare fortælle mig at den opgave jeg havde fået ekstra forleden var blevet klaret superflot, og om det var en opgave jeg kunne tænke mig fast. Og min reaktion var helt klar; neeeej, kan ikke rumme det. Og så talte vi ikke mere om det. Men tror det er godt tidspunkt nu til den snak.
I dag skal jeg ned til lægen og have en snak med hende om det hele. Håber at få noget ud af det. Og så skal jeg skæres i, uha, for jeg har et modermærke der opfører sig lidt for sært, og nu skal det fjernes.
Er ikke det mindste nervøs for det, men tror faktisk at lægen spekulerer lidt på hvordan jeg reagerer på at blive skåret i..
Håber jeg trods alt får en god dag og I ønskes det samme.
Godt at du kan sige fra på arbejdet, og en snak ville være godt så du ikke får påtaget dig for mange opgaver, ingen grund til at gå mere ned pga arbejdet. Ferie er en skøn ting, jeg glæder mig også meget til vores ferie. Pøj pøj hos lægen og en god dag til dig..
Tak, det blev faktisk en ret ok dag, især fordi den var så kort pga den der lægetid. Men det har så i sig selv også kostet lidt kamp – at få den der halve fridag. Men så blev det nemmere at overskue tingene når man ved at man slutter lidt tidligere end ellers.
Hos lægen gik det fint, ingen problemer dér.
God ide at få en snak med din chef, hun skal vist lige mindes om, dine behov for en god og stabil job-hverdag uden alle mulige specielle ekstra opgaver.
Har sagt det til hende nu – at hun ikke slipper for en snak med mig i starten af næste måned. Det blev hun ikke sur over, men måske lidt bekymret. Hvad ved jeg. Men der skal luges lidt ud i opgaverne nu hvis jeg skal kunne fortsætte, og dét job er dælme ikke værd at gå ned på 🙂
God modermærkefjerning!!
Tænkte faktisk på dig og dine barndomsmanøvrer – da lægen sagde “den klipper jeg af”. 😀
Hahaha!! Der kan du bare se!!
Havde ryggen til så jeg så ingen ting men kunne mærke klippet. En lidt død, uøm, sær følelse. Og så blev det brændt – og jeg fik et plaster på – og det hele tog max 5 minutter. Effektiv dame.
Godt!
Sender hun det til analyse?
Ja, det er vist standardprocedure… men den vil ikke vise noget farligt.
Det lyder ikke som om du har det ret godt – jeg ønsker dig god bedring.
Næeh, det kunne godt være bedre. Men jeg er da stadig i gang og gør hvad jeg kan for holde det dér.
Det ER altså også ret meget at tumle med på én gang. Det vil kunne taget pippet fra de fleste. Håber, du får en god snak med lægen (og din boss), og at modermærkefjerningen forløber glat.
Det ved jeg ikke – synes alle ser så stærke ud og har styr på tingene og føler alt for tit at det nok bare er mig der ikke kan klare lidt bølgegang i livet. Har ikke snakket med chefen endnu, hun skulle have ferie fra i går og havde ikke tid, men hun ved godt at der skal afsættes tid til en snak med mig nu – når hun kommer tilbage.
Det gik fint, ikke noget at være bange for, og der er formodentlig ikke noget farligt i det der blev fjernet som bare tillod sig at klø gevaldigt i varmen på arbejdet. Tog vel 3-5 minutter for lægen fra hun havde bedøvet og til jeg stod på gulvet igen.