Ugode følelser

Jeg har jo været der før, det ved jeg.

Men har en dag i irritation, vrede og frustration over min situation. Jeg kunne nok skrive mange, mange ord om det, men jeg tror ikke nogen gider læse dem, så jeg holder det i mere begrænsede mængder.

Hvad er det lige der forventes af mig nu. Har kæmpet og slåsset mig tilbage i et liv, der ikke bare kunne leves men osse var værd at leve og nu sidder jeg lidt med følelsen af at samfundet hellere, trods alt, havde set at jeg havde lagt mig ned på sofaen igen, vendt ryggen til verden og var endt på passiv forsørgelse. Med hjemmehjælp, der kom og gjorde rent, ryddede op og tømte alt for fyldte askebærgre. Støttepersoner, der sørger for at kontakten til det offentlige opretholdes osv osv.

Sikke noget møg. Passer ikke ind i deres skabelon for hvordan sådan en som jeg skal leve, og så får jeg lov til at klare mig selv hele resten af vejen. Mon de hellere vil hjælpe mig 100 pct end måske… 10 pct?

Begynder at forstå hvorfor så mange er havnet på passiv forsørgelse i det her land for det nytter ikke en skid at slås for det modsatte.

Eller ønsker de bare at vi forsvinder helt af os selv og vupti – problemet er løst ?!?

Reklamer

20 comments on “Ugode følelser

        • Tror du der findes en form for genbrugsplads man kan aflevere sådan noget skrammel på, sige det her vil jeg ikke mere, og så bare køre videre.

          For jeg er faktisk utroligt træt af det skrammel. Men må nu nok leve med det. Overleve med det. Osse med det. 😦

  1. Jo det nytter at kæmpe og at slås – du er jo et levende bevis på at det nytter! Bliv ved – hold ud – kom tilbage i kampen. Du har meget der er værd at leve for, og ikke bare at overleve for.

    • Jeg ved det jo godt, men har lige lidt svært ved at overbevise mig selv om det. Har bare lige lidt svært ved at se pointen i endnu en gang at hive mig selv ud af den situation.

  2. Ja på en måde havde du sikkert fået mere hjælp, ved at give op og lægge dig på sofaen. Men dit liv havde sikkert ikke været nemmere af den grund, for så havde der været en masse andre ting at slås med. Jo det nytter noget at slås, men vejen kan ofte være lang….så hold ud, det betaler sig.

  3. læs lige det du selv har skrevet: Fra overgreb til kærlighed.
    Hvis et menneske som har været igennem det du har, kan finde kærlighed, og få et liv til at fungere med ptsd, så nytter det jo noget i allerhøjeste grad!
    Men jeg forstår det godt.
    Op igen!! Og kæmp videre

  4. Op lille Hans, Op lille Hans….. Når reserverne er små, er motivationen sværest at finde. S¢g din Tromme, som får dig i gang, men giv dig lov til at du slår en langsommere rytme ind imellem.

    • Kan godt følge dig, men ser du.. i og med at jeg er i et helt almindeligt job med helt almindelige krav (næsten) så er der altså bare ikke tid til at jeg slår nogen som helst langsommere rytme på den der tromme.

      Det er som om jeg har en powerknap installeret – on / off.. der er ikke noget der hedder halv power. Kun on og off. Og lige nu er den altså off.

  5. Man må godt have øv-dage, du skal nok finde kræfter til at klare dig, men jeg forstår godt din vrede på systemet, forstår heller ikke dets måde at behandle mennesker på…

    • Og det har jeg så i allerhøjeste grad pt. Systemet er gode til systematiserede mennesker… psykisk syge skal ikke arbejde – de har bare at være syge… så passer systemet skidegodt… men sådan en som mig der er gået udenom alle systemer for at komme i gang igen – passer ikke ind i deres systematiserede verden..

  6. Den måde du håndterer dit liv og hele din historie på er beundringsværdig. Det burde honoreres med imødekommenhed og forståelse. Jeg kan godt forstå, at du vælter ind imellem, men jeg krydser fingre og tror på, at du også kommer på banen igen og kæmper din sag.

    • Tak men jeg tror ind i mellem at jeg bliver en lille smule træt af at skulle leve op til mig selv. Og så får jeg lyst til at lægge mig ned med ryggen til verden og lade som om den ikke findes.

      Jeg krydser egentlig osse fingre, er bare en lillebittesmule træt af at skulle være et forbillede for mig selv.

  7. For det første gider vi altså godt læse dig …
    For det andet … og jeg skal forsøge at gøre det kort … forekommer det mig, at du er så ’uheldig’ at både se ud og agere fuldstændig, som om du ikke har brug for nogen som helst form for hjælp. Johns datter har det samme ’problem’ (undskyld alle gåseøjnene) som dig, hvilket er med til at forstærke og vanskeliggøre det, fordi I skal ud og overbevise systemet om, at I rent faktisk har det rigtig skidt og har brug for hjælp.
    Næh, min ven … bræk et ben eller få dig en langvarig fysisk sygdom, så er der ingen grænser, og ingen stiller spørgsmål om du har eller ikke har brug for hjælp. Sindets sygdomme – uanset karakteren af og årsagen til dem – er så vanskelige at forstå for de fleste andre end de professionelle, hvis hjælp af samme årsag bliver jer nægtet.
    Det er bare ikke i orden! Jeg håber du finder styrke nok til at kæmpe for, at du har brug for den hjælp for ikke at komme til at koste samfundet mange flere penge end dem, der lige nu bliver nægtet dig.
    Alle gode tanker – Ellen

    • Tak Ellen.
      Bemærkningen vedrørende at gide læse handlede nu mere om at jeg ikke troede nogen gad læse en lang og detaljeret jeremiade om at have ondt af sig selv og tilbringe 5 dage på sofaen med ryggen til verden.
      Har dog rejst mig derfra og er tilbage på min pind.
      Jeg tror din analyse af situationen er ganske klog og rammende og jeg tror ikke, at jeg kan være den eneste der er for syg til at have en almindelig tilværelse med job osv og for rask til ikke at have det. Men det føles nu ret ensomt at stå i den her situation.

      Bliver ind i mellem lidt misundelig på de der har en fysisk skavank, der er er synlig og nem at diagnosticere og behandle – måske lige frem helbrede. Men når jeg så går en rask tur ud i naturen, forcerer en stejl stigning over stenet grund for at komme op til mit gamle døde træ, så er jeg dybt taknemmelig for at være i besiddelse af en fysik, der bortset fra lidt slitage og lidt for mange kg er i god stand.

      Jeg skal nok (igen) finde styrken til at kæmpe enten med, uden eller imod det her system. Har vist egentlig overlevet det der var værre. Er bare lidt bange for den dag jeg bliver lidt træt af at slås for alt det så mange andre tager for givet.

  8. Øv, jeg bliver så træt af vores såkaldte velfærdssystem, når jeg læser om hvordan du ikke kan fortsætte med at gå til psykolog. Det er simpelthen så idiotisk, for en hver med bare den mindste sans for større sammenhænge kan jo regne ud, at det alene ud fra en pengemæssig betragtning godt vil kunne betale sig fortsat at hjælpe dig frem for at risikere, at du for alvor går ned med flaget. Dertil kommer så, at det selvfølgelig også vil være bedre menneskeligt. For dig og for dine nære omgivelser.

    Men jeg håber inderligt, at du i det mindste er blevet hjulpet så godt og så langt, at du er i stand til at kæmpe og klare dig igennem på trods af de urimelige vilkår.

    Og jeg gider sandelig også godt læse dine indlæg. Og at kommentere – i det omfang det kan lade sig gøre. For det sidste kræver – synes jeg – at jeg har noget bare tilnærmelsesvis fornuftigt at sige og noget ro til at formulere det. Og det kan godt knibe med begge dele indimellem 😉

    • Ja, man kan godt blive lidt træt og lidt bitter. Men det er vanskeligt at blive bitter på et helt system og lidt hovedløst. Du har så ganske ret i at det er dårlig økonomi for systemet det her, men jeg tror desværre ikke at man kan lave regler der dækker alle situationer. Og min situation er lidt et mellem-tilfælde.

      Jeg prøver at finde ressourcerne frem til at gå de næste skridt, for jeg ved at det skal til. Kan bare godt blive en lille smule træt af den tilbagevendende kamp for at få en nogenlunde almindelig tilværelse til at køre.

      Mht at gide læse med.. handlede om at jeg ikke troede nogen gad læse en lang tekst om at isolere sig i 5 dage og ikke tænke ret meget. Ville være ret uinteressante ord.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s