En Wagner aften

Kæresten gik tidligt i seng så jeg havde en fin sommeraften for mig selv. Sammen med hunden forstås.

Begyndte at pakke nogle gamle CD´er ned og kiggede efter om skiverne faktisk var i de rigtige covers, der er jo ingen grund til at slæbe rundt på tomme covers hvis skiverne for længst er væk. Det regnskab passede nu meget godt. Men så stoppede alt for jeg genfandt min gamle Wagner-box.

Stuen ligger for tæt på soveværelset, så dét anlæg ville jeg ikke bruge og satte mig derfor foran computeren med hovedtelefonerne på. Inden jeg anede hvad der var sket var der gået et par timer med Ringen. Det er et værk over 4 operaer der er meget, meget langt (ca 15 timer) men jeg var træt så jeg begik en nærmest blasfemisk handling – jeg zappede mig igennem Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Ragnarok.

Rossini sagde engang om dette værk “Wagner har smukke øjeblikke, men rædselsfulde halve timer”, og jeg må jo et eller andet sted give ham ret. Men når det er stort så er det kæmpestort. Alt er vildt overdrevet i det værk. Er det smukt er det så hårene rejser sig, er det kedeligt sover man, er det Fortissimo bør høreværn anvendes og er det Pianissimo skal man koncentrere sig.

Men jeg kan rigtigt godt lide Wagner og kan endnu bedre lide den historie der bliver fortalt. Storladen som Tolkien og bygget over den nordiske og tyske mytologi.

At lytte til Ringen i stedet for at se den er en helt anden oplevelse. De vigtige rekvisitter og aktører har hver deres lille musiktema, som en bestemt lille sekvens udført af en fløjte, en rytme på paukerne og sådan noget. Og efterhånden som historien udvikler sig bliver temaerne stadigt mere komplekse og viklede ind i hinanden og man skal lytte hårdt for at afkode handlingen gennem musik.

Og det zappede jeg så igennem i går – ved jo hvor de smukke øjeblikke er og det var dem jeg gik efter. For det var dem jeg havde brug for. Havde nemlig en MØGDAG i går på arbejde. Det skal jeg nok vende tilbage til. Gider ikke fortælle lige nu, inden jeg skal afsted igen. Så bliver jeg bare sur, ked og negativ. Og det er ikke lige frem den rette attitude på en fredag før pinse.

Tror jeg har fundet en ny kom-nu-ned-på-jorden-igen metode. Som dog bør udføres i enrum med hovedtelefoner. For der er ikke mange der deler min glæde ved Wagner.

Reklamer

12 comments on “En Wagner aften

  1. Det kan da komme til at tage lang tid at pakke ned.. 🙂
    Kender ikke meget til Wagner, men er nok også en af dem der hellere vil sove end lytte til det..
    Håber dagen i dag bliver bedre.

    • Det er vist det der hedder en overspringshandling.
      Men foreløbig har vi ingen dato for flytningen så vi tager den med ro. Og så passer det naturligvis med at vi er totalt underbemandede på arbejde så arbejdsdagene er blevet 1-2 timer længere, hver dag. I den her varme.

      Så synes jeg altså at overspringshandlinger er ok … 😉

    • Det blev den ikke. Altså meget bedre. Til gengæld rummer fredagen et charmerende element i form af fri i tre dage – bagefter.

      Det er Ringen nemlig.. Og lang, og kedelig, og høj, og kompleks… Ringen er det hele.

  2. Dejligt at finde en god kom-nu-ned-på-jorden-igen metode. At du så nok næsten har begået helligbrøde ved at zappe i Wagner (fy fy, slemme) er så ret uvæsentligt i den sammenhæng.

    Håber, du får en god fredag, så du får et godt exit til en dejlig Pinse 🙂

    • Jeg håber også på en dejlig pinse, selvom den byder på oprydning og især udrydning.

      ja – det er jo nærmest blasfemi, men jeg er ligeglad. Det er det der virker for mig så jeg gør som det passer mig, og ville ikke orke at høre/se Ringen igen – i sin fulde udstrækning. Tager den som regel lidt i bidder.

  3. Jeg bruger også musikken rigtig meget. Men er dog aldrig nået til Wagner. Jeg kan ikke rigtig finde rundt i de klassiske lyde.
    Jeg krydser fingre for en god dag til dig i dag.

    • Wagner er vist det der på godt engelsk hedder “An acquired taste”. Man skal lære at sætte pris på det og de første mange gange er det ret forfærdeligt. Jeg har dog været udsat for det hele mit liv.

  4. Håber du har haft en bedre dag i dag end i går!

    Jeg er aldrig nået til Wagner, for jeg tror, det er for kompliceret for mig. Jeg er til gengæld vild med Mozart især hans violinkoncerter og så ‘Sonatas for violin and piano’.

    Jeg kan forstå at I er begyndt at ‘rydde-flytte-op’; det er jo et kæmpearbejde. Held og lykke med det.

    • Det havde jeg ikke.

      Wagner er tungt og kompliceret. Det ved jeg godt men det er noget man lærer at sætte pris på. Men i små mængder. Jeg har været igennem Ringen over fire aftener (ons-lør) og det var stort, men ikke noget jeg egentlig ville have lyst til at gentage. Har det lidt sådan – at nu har jeg prøvet dét. Mozarts musik er også dejlig og ganske lettere i genren, men er jo egentlig ikke ukompliceret.

      Ja vi er i gang. Prøver at nå til at vi kan rykke med kort varsel uden at leve i en verden af hente-mad, paptallerkener og papkasser.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s