Kan I holde til det?

Nej, det handler ikke om intime detaljer der kommer frem under samtalerne med sexologen eller blodige, ulækre detaljer om gamle overgreb. Det handler derimod om hende, den søde, jeg deler mit liv med.

Hun har hidtil holdt sig på sidelinjen hvad angår min blog. Har vidst at den fandtes og at jeg ofte skrev indlæg. Men hun har faktisk aldrig læst med. Jeg tror ikke engang, at hun har adressen, men ofte sidder hun ved siden af og kigger mig lidt over skulderen. Så der er altså intet hemmeligt i det her, hun holder bare en lille respektfuld afstand. Men nu vil hun til at læse med, siger hun, og hun skal da være hjertelig velkommen.

Tror dog ikke at I vil se nogen ændringer af den grund, jeg ændrer hverken stil eller emner og hun vil formodentlig aldrig kommentere noget som helst, men tage det op når vi sidder ved spisebordet eller ruller os sammen i sofaen.

Jeg er glad for at byde hende velkommen om bord her, for det har ærligt talt været temmeligt akavet at hun ikke læste med, men både psykologen og sexologen gjorde det. Og begge forventer at hun naturligvis læser med også. Så der er ingen tvivl om at visse ting bliver lidt lettere når alle har samme ord at forholde sig til, omend indgangsvinklen naturligvis bliver temmelig forskellig. Kæresten er der jo i det daglige. Hun har set alle mine opture og nedture. Hun har set mig glad, grædende, angst og vred. For hende har jeg ingen hemmeligheder, men visse ting herinde er nok formuleret en smule mere præcist end hun ellers har kendt til.

Jeg er derfor ganske spændt på hendes reaktion når hun begynder at læse op på bloggen. Og ønsker hende god “arbejdslyst”, for bloggen er jo efterhånden blevet til et ret omfangsrigt pdf-dokument. Som hun klogeligt har valgt ikke at skrive ud.

Hun er min evige støtte, når familien bare bliver lidt for meget. Hun er min buffer når vi skal håndtere emnet “mig og min storebror” og hun er lynende hurtig med sine afværgemanøvrer når mine forældre nærmer sig ubehagelige emner. Jeg tror slet ikke hun tænker over det mere.

Har jeg nogensinde skrevet om hvordan hun fik at vide at min bror havde misbrugt mig? Det var psykologen, der måtte fortælle hende det, mens jeg sad tavs ved siden af. Jeg kunne ikke fortælle hende om det, og det eneste hun vidste var, at jeg havde et yderst belastet forhold til min bror. Men psykologen gik forsigtigt og klogt til værks og fik hende til at forstå, hvad det betød for mig aktuelt, og hvad det havde betydet for mig i mit liv. Og kæresten blev en del klogere på rigtigt mange ting, og blev også meget bedre til at håndtere mig, når jeg synes at livet bare blev alt for meget. Den dag hos psykologen ændrede vores liv sig. Pludselig kunne jeg ånde friere, for jeg vidste hun forstod. Pludselig kunne hun ånde friere for hun vidste at jeg vidste at hun vidste.

I dag har hun så meddelt at hun også vil med herinde. Læse med på indlæggene og kommentarerne, og surfe videre til jeres blogs – og ikke bare med en vis spænding stille op til blog-møder ude i virkeligheden. Ikke at dette ikke er virkeligt – men alting bliver lidt mere virkeligt, når man sidder omkring et bord og drikker kaffe.

Reklamer

26 comments on “Kan I holde til det?

  1. Uh, forstår ikke du tør lade andre læse med.. Det kunne jeg godt nok ikke.. Min verden ville gå under, hvis nogen vidste hvad jeg skriver.. Det er beundringværdigt.. (:

    • Der er der ikke meget ved at have en blog, hvis man ikke tør lade nogen læse med 🙂 Men ok, jeg forstår hvad du mener – du tænker på de nære relationer, at lade dem læse med. Det har jeg nu heller ingen problemer med, så længe det er mennesker der i forvejen kender mig og min historie. Men skal da gerne indrømme at jeg ikke lige frem linker til den her blog fra eksempelvis min facebookside.

      • Ups.. Det var dårligt formuleret.. Det var de nære relationer jeg mente selvfølgelig..

        Det kommer vel også an på, hvad man bruger sin blog til.. Min er sådan en hemmelig dagbog.. Nu er jeg også meget blufærdig med mine tanker og følelser.. Der er også en masse jeg skammer mig over og tænker, at det skal ingen have at vide.. Nogensinde.. Det er fandme stærkt, at du blotter dig på den måde overfor mennesker, du skal se i øjnene bagefter..

        Du må virkelig være afklaret med, at det er en del af dig og det er den du er.. Jeg har en masse ting jeg ikke vil kendes ved.. Det kommer nok på et tidspunkt.. Du har sluttet fred med det, det har jeg ikke.. Tror det er der forskellen ligger.. (:

        • Det ved jeg godt, måtte bare lige drille dig en smule.
          Jeg tror – uden at kende dig – at du skammer dig unødvendigt, for det du tænker og føler og oplever har andre garanteret tænkt, følt og oplevet før dig og endnu flere vil gøre det efter dig. Men du har ganske ret i at jeg er ret afklaret med mange ting og flere i mit private netværk kender til bloggen og læser ind i mellem med, og flere af dem der læser med er kommet ind i mit privatere netværk. Og det sidste var altså ikke helt planlagt.

          De ting du rummer og som du ikke vil kendes ved, de er en del af dig og hvis du gemmer på dem lærer dine medmennesker dig jo aldrig rigtigt at kende og kan heller ikke vise dig at du er god nok selvom du rummer disse ting. Uden at fornærme dig (håber jeg) må jeg også stilfærdigt minde dig om at jeg nok har haft betydeligt flere år at stifte fred med mine engle og dæmoner).

          • Jeg ved det godt.. Jeg er bare bange for at støde andre fra mig.. Jeg er også bange for, at de vil bruge det imod mig.. Og når andre ved det, skal jeg jo se det i øjnene sådan rigtigt.. Så bliver det virkeligt på en helt anden måde.. Jeg ved godt det ikke er ærligt, at skjule alt muligt, men jeg kan bare ikke gøre det anderledes..

            Du fornærmer mig overhovedet ikke.. Tror også at det kommer engang i fremtiden, at jeg tør vise noget mere af mig selv, ligesom du gør.. Tror bare jeg skal finde fred med det hele først..

          • Jeg kan godt forstå dig, men du skal være opmærksom på at det kan være en risikabel strategi at skjule for meget, for den dag kommer hvor nogen gætter godt eller får det at vide – og så kan det bruges imod dig. Hvad flere ved kan ikke “afpresse” dig, for så risikerer du mindre ved at det kommer frem. Men det tager tid at finde freden med det – at erkende behovet for det er det første skridt på rejsen.

          • Det har du da egentlig ret i.. Sådan havde jeg ikke tænkt på det.. Jeg må bare vente og se.. Ligenu er det i hvertfald umuligt.. Tak fordi du tager dig tid til at give nogen gode svar.. (:

  2. Selvfølgelig skal kæresten da læse med; det er jo her, du deler ud af de detaljer, som kan være svære at formulere mundtligt, når man sidder sammen – men som er så vigtige for dig og for den du er. God læselyst til kæresten!

    • Skal bringe din hilsen om god læselyst videre, men jeg tror hun har holdt sådan en lidt respektfuld afstand til det, hvilket er lidt sært for vi har ingen problemer med at logge på hinandens facebook eller mail hvis den der sidder ved computerne lige skal finde et eller andet til den anden (der eksempelvis står i køkkenet). Men at sætte sig for at læse med her har åbenbart været en større beslutning for hende. Måske fordi hun ved at her får hun tingene serveret lidt mere barskt og råt end når vi sidder i sofaen.

  3. ihh hvor er det dejligt at få hende ombord – jeg tror det er super godt at hun også ved hvordan du formidler det til omverdenen (os)
    Og jeg vil meget håbe jeg får muligheden for en live-cup en dag!!

    • Ja, jeg håber også hun ender med at være tilfreds med at læse op på det her.

      Du skal nok få chancen… du flytter til DK og ovenikøbet til en del af DK som de fleste af os kører forbi når vi krydser rundt i landet for at besøge familie og venner.

  4. Dejligt at hun kommer med ombord, herfra skal lyde et hjerteligt og varmt velkommen.. præcis som ude i den virkelige verden 🙂

  5. Hvor er det godt, hun er med nu! Det er åbenbart et kærestesymptom her i blogland … John var meget lang tid om at have lyst til at læse med hos mig. Uden at han selv har formuleret det sådan, tror jeg han næsten havde det som at bryde brevhemmeligheden og nærmest følte, at han snagede i mit privatliv 🙂

    Hvor er du sød at linke til mit indlæg – jeg blev helt varm indeni, da jeg så det. Nogen synes, at ‘den slags’ skal eller kan ties ihjel. Jeg kunne ikke være mere uenig, men synes samtidig, det er meget modigt af Lisbeth – og af dig og af alle, der gør det – at stille sig op fortælle om de barske sandheder, der har ødelagt så mange barndomme og så mange liv.

    • Tror du formulerer det meget præcist med “at bryde brevhemmeligheden”. Det sjove er at dét har vi så ingen problemer med internt. Vi logger som jeg tidligere skrev gerne på hinandens mail og FB hvis den der lige sidder på kontoret skal finde noget til den anden der er andre steder – og bruger i øvrigt også hinandens computere helt frit. Men det sker naturligvis efter aftale. Men bloggen der jo i øvrigt er helt offentlig tilgængelig synes hun lige var lidt svær.

      Jeg synes du satte en anden vinkel på emnet i dit indlæg – en personlig erfaring fra den anden side – derfor.

      Der er ingen tvivl om at det er modigt af Lisbeth – og nok osse mig – men du skal være klar over at der også er store forskelle på os. I og med at hun træder offentligt frem og fortæller sin historie om at bryde den sociale arv, og jeg ikke gør det bliver vi vidt forskellige. Og du skal også huske at jeg ikke er en mønsterbryder, jeg har ikke brudt den der arve-ting. Jeg har i lighed med rigtigt mange (og det er oftest ukendte ofre) simpelthen valgt at jeg ikke vil have børn for jeg vil ikke være i stand til at passe dem ordentligt. Lisbeth har børn og er så vidt jeg kunne se i stand til at passe på dem. Hvis du lægger mærke til det er dem der træder offentligt frem og fortæller om deres barndom med misbrug/incest/mishandling ofte “vinderhistorier”, der handler om succes på trods. Min historie er ikke en vinderhistorie, for jeg måtte opgive det undervejs og så prøve at skabe et andet liv, der var brugbart.

      Vi er meget forskellige. Har meget forskellig historie.

  6. De sidste par indlæg, jeg har læst hos dig, bliver jeg advaret om at det er usikkert indhold, om jeg er helt sikker på jeg vil åbne og læse med 🙂

    Godt at nogen, bl.a. du vil, kan og tør fortælle åbent om dit liv, omend det er bag en hemmelig facade, og den forstår jeg så udmærket. Selvom det ikke var incest, der nær havde taget livet af både mig og manden 🙂 så ville jeg have ønsket, at han havde skrevet, nå nej, han skriver slet ikke, men så fortalt om det, der foregik inde i hans hoved. Jeg skrev dagbog, hver eneste dag, og han har senere læst det hele, fordi jeg bad ham om det. Han kunne slet ikke genkende sig selv.

    Her har vi heller ingen hemmeligheder. Min blog har Allan læst med på fra starten af. Der kommer ingen breve, sms, mails som den anden ikke må se, det har vi det fint med, men vi gør kun brug af det, hvis den anden beder om lige at tage affære. Jeg synes det er rigtig godt at kæresten vil læse med og jeg tror det vil gavne jer begge.

    • Uha, det kan skyldes at de sidste par indlæg har været ret utvetydige i deres sprogbrug. Men jeg kan i øvrigt love dig at indholdet har været ganske usikkert og farligt – især for mig. Men det handler nok mere om hvad jeg skriver end hvad siden indeholder af sær programmering.

      Jeg ved faktisk ikke om jeg ville turde kigge i kærestens dagbog hvis jeg fik at vide at en sådan fandtes. Men jeg ved at jeg har været en skræmmende opgave og at det kun er fordi hun virkelig vil mig og tør mig at hun har udholdt smerten i at se mig krølle sammen.

      Vi har heldigvis også åbent for det hele, men problemet er at det bliver smaddersvært at overraske med fødselsdagsgaver og sådan noget, for vi åbner jo hinandens mail mm hvis vi skal udskrive arbejdssedler ift job og sådan noget. Bruger ofte også hendes telefon hvis jeg skal opdatere noget for hende. Nej, ingen hemmeligheder. Det har vi slet ikke råd til. Men det er trist til fødselsdagen og jeg HAR set ordrebekræftelsen fra en eller anden netbutik.

      • At kende gaven på forhånd er der ikke meget ved. Det har jeg oplevet et par gange, når jeg lige går i netbanken. Jeg har bedt ham hæve penge i en dagligvarebutik, og betale med kontanter, og så har vi lavet en konto, som kun han kan se. Han går nemlig ikke i vores fælles netbank.
        Er det ved at være jul eller fødselsdag, spørger jeg, om han nu er helt sikker på jeg ikke ser noget jeg ikke vil 🙂 Jeg VIL ikke vide noget 🙂

        • Nu har jeg jo altså en supersød kæreste, og hun er ærligheden selv. Så ærlig at hun ikke kan holde på den slags hemmeligheder, så jeg ved som regel hvad der er i pakkerne både til jul og fødselsdag. For når de først er købt kan hun ikke holde mund. Vil give mig det med det samme, men først og fremmest fordi… hun kan ikke lyve eller fortie.

          Kunne være jeg skulle foreslå hende jeres strategi – men jeg tvivler på at det vil ændre i grundsynet på fortielser og løgn – heller ikke når det er de søde af slagsen.

  7. Jeg er overvældet! Overvældet af en kæreste, som formår at give plads, men også formår at nærme sig, når hun er parat til det. Som formår at st¢tte og tilpasse hendes omgangsform, når hun kender mere til dit liv.
    Flot klaret af jer begge to, at I skaber den nærhed, dybde og omsorg for hinanden.
    Og jeg er overvældet over alle I andre, som læser og kommenterer, som deler jeres liv og tanker i dybden, dérnede, hvor man egentlig ikke mere vèd, om man vover at se hinanden i ¢jnene, når man siger det, for smerten ved en afvisning er ubærlig.
    Det er dejligt at vide, at livets dybder ikke skal forblive tabu og gemt, men delt og levet.
    .

    • Jeg har været ganske heldig med kæresten, så meget kan jeg jo altså godt betro dig. Hun er et dejligt menneske, der kan rumme tingene uden at eksplodere. Men jeg belaster hende ikke altid med det, og så må hun jo hive det lidt ud af mig – eller lade være fordi hun ved at når jeg er tavs, så er det fordi det er ekstra tungt. Og så går vi en tur i skoven i stedet.

      Jeg har de dejligste blog-læsere, deri har du set ganske ret. Men det bedste ved dem er at de ikke altid giver mig ret, sådan bare, eller synes det er synd for mig, sådan bare – men også losser lidt til mig. Og kan tåle hvis jeg losser lidt til dem ind i mellem.

      • Det er jo de rigtige venner der tænker h¢jt og ryster kærligt på hovedet…. og de bedste venner, der ligeledes giver plads og måske endda forandrer deres tankegange… de er sjældne, skal plejes – men man (kvinde) kan jo se at de findes!

        • De findes.. det ved jeg. Men jeg mistede rigtigt mange af de jeg troede der var mine rigtige venner da jeg blev syg for en del år siden efterhånden. Og sært nok mistede jeg nogle meget nære venner, da jeg boksede mig fri af sygdommen og begyndte at arbejde igen.

          Der er nogle få særligt betroede mennesker fra min egen verden der læser med her, men de kommenterer nu ganske sjældent; dem der kommenterer her er alle mennesker jeg har stiftet bekendtskab med som blogger – gennem bloggen. Gennem deres ord og mine.

          • Jeg kender det – og har selv lagt ryggen til bekendte og venner gennem livet.
            Jeg har lært at omgås det med flodens filosofi:
            Vi f¢lger hinanden i et stykke af livet, til tider meget tæt – og for det meste er der et-eller-andet der binder os til hinanden. Når 1 forandrer sig, m¢der en modstand eller en anden str¢mning, så opl¢ses en del af bindingerne. Det kan f¢re til brud, eller mindst til forandret kontakt.
            Det er nemmest for mig, at acceptere forandringerne i venskaberne således, og komme videre. Pr¢ver at dulme smerterne med de erfaringer de venskaber efterlod i min rygsæk.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s