Store drenges legetøj

Det siges, at den eneste forskel på drenge og mænd er prisen på deres legetøj. Og efter et besøg hos en svensk veteranjernbaneforening er jeg ganske tilbøjelig til at give dem, der siger det, ret.

Det var en ganske regnfuld dag, hvilket var lidt ærgerligt, da foreningens åbent hus arrangement vist var lagt lidt an på at det skulle foregå udendørs, hvor der var pænt og ryddeligt. Men vi luskede alle sammen rundt i hallerne og kiggede lokomotiver og gamle træ-togvogne i stedet. Og lidt andet til banevæsnet hørende og kørende effekter. Her var der egentlig ikke særligt ryddeligt, men det bidrog jo alt sammen til charmen.

tog_3tog_4

Man skulle næsten tro at mekanikeren dér fik dækket sit røgbehov, men piben hører vist med. Lagde mærke til at rigtigt mange af de store drenge røj pibe mens de hoppede rundt på lokomotivet. Tror måske, at det er en særlig politik, da det ikke sviner så meget på jorden og så er det jo altså lidt hyggeligt.

tog_10

Førerpladsen i sådan en gammel skinnebus (som jeg desværre ikke ved hvor har kørt) er indrettet ganske spartansk og der var flere skilte, der i indhold minder en del om de kendte. “føreren må ikke samtale under kørsel”, “døren skal være lukket under kørsel” og så maxfart angivelse ophængt så også passagererne kunne læse det. 80 km/t. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det må føles at køre 80 i sådan et forvokset folkevognsrugbrød.

tog_7tog_2

Vinduet i værkstedshallen (ovenfor til højre) var kæmpestort, som alt andet i værkstedet. Der var skruenøgler størrelse XL – vil gætte på 150-200 mm og lige så lange som trinbrættene de lå på. Turde faktisk ikke engang prøve at løfte på dem, men de så tunge ud.

tog_6

Et lille hjørne af betjeningsgrebene på et af de lidt større lokomotiver. Der er ufatteligt mange håndtag, drejehjul og styrstænger og jeg kunne stort set kun afkode et af dem – det var bremsen. Den havde direkte forbindelse til en stang, der gik ud af styrehuset og ud i hele lokomotivets længde, og havde direkte forbindelse til bremseklodser på kæmpehjulene. Det må have krævet nogle armkræfter at bremse dét tog, med mindre der var etableret en eller anden form for dampdrevet bremseforstærker på den, hvad jeg i øvrigt sagtens kan forestille mig.

tog_8

Et logo som ASEA klogeligt udskiftede i 1933 – en manøvre de i øvrigt foretog nærmest synkront med Carlsberg, det finske luftvåben, canadiske frimærkeudgivelser og mange andre.

tog_5

Og så var der den her herlige skinnebil. Det højere formål med at have en særlig bil med plads til 4 passagerer og en fører forstår jeg ikke. Tænker; man spærrer vel næppe et forholdsvis spinkelt dimensioneret jernbanenet af fordi der er 5 mennesker der skal frem? Men den var i flot stand, og jeg tror faktisk, at den stadig kan køre, selvom den ser lidt grundstødt ud her.

Kom så ikke og sig at lysdæmpere er en moderne opfindelse. Dette er et billede fra en 3. klasse vogn. tog_1

Der var hårde træbænke og over hovederne var de her fantastiske bagageholdere, som jeg dog ikke ville stole på kunne holde på ret meget, hvis toget ændrede fart lidt for pludseligt, eller hvis et sving blev lidt skarpere end forventet.

tog_9

Nysgerrige sjæle, der gerne vil vide hvordan sådan en dampmaskine egentlig fungerer i et lokomotiv kan med fordel læse/kigge her.

Reklamer

10 comments on “Store drenges legetøj

  1. .. Må kvinder ikke godt være med her? Jeg elsker også gamle toge!
    Vi har tit kørt i veterantog fra Nyborg til Odense og ind og se på jernbanemuseet. Det er guf for alle aldre!

    • Jo, der var flere kvinder, men desværre var vi de eneste der ikke også skulle stå for kaffeudskænkningen? Det var virkelig de store drenges legeplads – det var ganske tydeligt. Men vi hyggede os nu også fint med de der store, piberygende drenge.

      Jeg har også kørt med veterantog, men det er noget ganske andet at kravle rundt på dem og se hvordan de bliver betjent og styret.

    • Og helt klart noget at vende tilbage til – en dag. Men det hele var så pakket i de haller fordi det stod ned med regn. Og du kender mit forbehold mht at fotografere mennesker, så jeg havde en lille smule svært ved at få dé billeder jeg ville have.

      Manden med piben var jo en foræring 🙂

  2. Det er nok en eviggyldig sandhed, den med legetøjet, selv om jeg har fået på puklen for at udtale den 🙂
    Jeg kunne vældig godt lide dine bregnebilleder – er selv lige så fascineret af deres ‘udrulning’ hvert år.
    Det er lidt det samme med padderokker: også en forhistorisk levning, men ikke så smukke som bregner.

    • Ja, det har du vel. Men det giver nu altså stadig nogle smadderflotte billeder – det der legetøj din mand render rundt med 🙂 De er ret skægge de der bregner, og jeg ville ønske at man kunne lave en fotoserie der viste udrulningen. Men det er vist lidt besværligt når man ikke lige har en forårskåd bregne til rådighed. Lidt svært at finde den samme ude i skoven.

      Det skægge er også at jeg faktisk ikke anede at det var bregner før jeg fik billederne hjem på computeren – i øvrigt til kærestens store forbløffelse for, som hun mindede mig om, jeg burde jo vide det, fordi det pågældende sted altid er dækket af en underskov af bregner og at det er “da sådan noget man ved”. Det gjorde jeg så ikke.

      Padderokker – det er også en plante, ikke? *klør sig eftertænksomt bag øret*

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s