Måske ?

I indlægget om hemmelighedernes land nærmede jeg mig en mulig forklaring på, hvorfor min bror misbrugte mig igennem de fleste af mine barndomsår, og hvordan det lykkedes ham at få mig til at holde på den og alle de andre hemmeligheder.

Det der fik psykologen til at se tænksom ud, var det store skel i voksen- og børneaktiviteter. Voksne ser voksenfilm, går på værtshus, må købe luftvåben og har sex. Børn leger og får legetøj. Og ser tegnefilm. Og går i børnehaveklasse og til børnefødselsdage.

Det var to helt forskellige verdener jeg skulle håndtere som barn, og den eneste måde det kunne lade sig gøre var at holde dem skarpt adskilt. Hemmelige. Det var ikke engang nødvendigt for min bror at true sig til at jeg holdt på hemmelighederne, det skete bare af sig selv.

Vi talte lidt om psykopat og sociopat-trækkene i det min bror gjorde, og hvordan han fungerede. Husk her at han er ti år ældre end mig – dvs at misbruget startede da han var ca 16 og fortsatte til han var 22-23 år.  Og efter det fortsatte han med mere tydelig chikane af mig, men han havde mig aldrig alene mere, og derfor var det fortsatte seksuelle misbrug umuliggjort.

Han var ikke noget barn, men stort set en mand. Og jeg var et barn.

Hun (altså psykologen) nåede frem til den egentlig ret indlysende tanke, at han nok så på mig som en med-voksen – og ikke som jeg nok hidtil har antaget som et stykke særligt legetøj. Det talte vi så lidt om, men indrømmet, jeg købte den altså ikke ubetinget. For det stred mod den tankebane jeg altid har haft med min bror; at han havde undgået almindelig modning, og at hans mentale alder var gået i stå omkring de 10-11 år. Sommetider lidt yngre – somme tider lidt ældre – men det var dér omkring.

Efter lidt snak frem og tilbage om vores forskellige måder at tolke hans handlinger på, tuner hun så ind på hvad jeg siger og fortæller om ham. At han virkede som en dreng i en voksen mands krop, med en voksen mands rettigheder og behov. Men stadig bare en dreng. Og kommer med det helt spontane og uofficielle bud (hun har jo faktisk ikke mødt ham): “det der – det lyder altså lidt autisme-agtigt”.

Hans skydevåben var drengens leg som røvere og soldater, hans terningespil på værtshuset, den voksne mands undskyldning for at spille – og misbruget var ikke sex – det var bare noget vi legede. Og derfor slet ikke kunne være slemt, uheldigt eller ligefrem ulovligt.

Hans særlige manglende evne til at forstå andre menneskers behov, manglende evne til at vide hvornår man skal holde kæft med sine egne meninger og sandheder og helt særlige evne til at såre andre undervejs pga dette. Han forstår ikke at nogen bliver sårede over hans handlinger og ord. Og hvis han endelig forstår almindelige sociale omgangsfomer virker det påtaget.

En snert af autisme… ja, det forklarer sgu en del.

Det hjælper ikke mig, men det giver ærligt talt lidt klarhed. Samtidig med at jeg jo godt ved, at den sandhed kun kan være min sandhed, så længe han ikke er blevet undersøgt for det. Og hvem kan mon forestille sig, at han lader sig undersøge?

Det er jo alle os andre, der er tossede, nærtagende og sarte.

Reklamer

4 comments on “Måske ?

  1. DET lyder slet ikke så fjollet.Det gør det altså ikke.
    Jeg har tit undret mig over hvorfor der er så mange autister eller folk med diagnoser nu – og jeg tror at det er den meget fokus man har på afvigende opførsel nu til dags.
    Der var garanteret ligeså mange anderledes mennesker før – der var bare ikke nogen diagnose på når det ikke var så grelt. Sinken fik lov til at gå i skole til hun ikke kunne mere, og alle vidste at hun ikke var så klog, men at få en diagnose var ikke nødvendigt.

    Hvad giver det dig? Jeg kan ikke forestille mig at du får mere ro i sindet af at der MÅSKE er en grund til hans handlinger.
    De bliver jo ikke mere okay bare af at han måske har haft en grund?
    Det er i mit hoved ligesom når man begynder at have ondt af overgriberen i ligeså høj grad som offeret. Det holder ikke.

    Selvom han måske har en snert af noget, og helt ærligt det HAR han jo – intet normalt menneske gør sådan – men om det lige er autisme.. det ved jeg ikke, men altså selvom han har noget – så gør det ikke hans handlinger acceptable. Måske kan man forstå hvorfor, men det legitimerer dem jo ikke.

    • Det er jo altså et ikke særligt velunderbygget bud, og jeg vil nødig have den samlede stand af bloggere med autistiske børn på nakken her. Men i mit tilfælde og sådan som jeg oplever min bror – så passer pengene egentlig meget godt.

      Nej det giver mig ikke en billet til hverken accept, respekt eller tilgivelse. Kun en snert af forståelse. Men jeg mener nu stadig at manden er fuldt ansvarlig.

      Det er klart at en sådan adfærd bunder i noget “et eller andet galt” – og viden om det gør at jeg kan forstå de mekanismer der kan ligge bag, og dermed også viden og forståelse for hvorfor “jeg ikke bare sladrede til de voksne”. Forstår du det? Min skyldfølelse og skamfølelse har haft et ben stående i netop det der – og det er vigtigt for mig at jeg prøver at komme den til livs. Og der skal lægges mange brikker i det puslespil – og viden om hvorfor jeg ikke søgte eller fik hjælp – det er en del af det.

  2. Uden at kende noget særligt autisme, så må jeg sige, at hvis det giver en eller anden form for forståelse for dig, og det dermed kan hjælpe dig af med din egen skyld- og skamfølelse, så er det en meget vigtig observation psykologen er kommet med.

    Som du selv skriver i dit svar til Stine, så er det en brik i puslespillet, måske endda en af de vigtige..

    Det er ingen undskyldning for hans misbrug af dig, den slags handlinger findes der ikke undskyldninger for.

    • Jeg kender heller ikke noget særligt til autisme og spurgte heller ikke meget ind til det, selvom jeg jo nok må gå ud fra, at psykologen har en eller anden form for viden om det. Det er nemlig rigtigt vigtigt at jeg får fjernet de der brikker, langsomt, sikkert og én gangen, til skyld-, skam- og medansvarsfølelserne. Og det er rigtigt vigtigt at få styr på relationen til min bror, da jeg var barn. Omdefinere den – for så kan jeg jo bedre håndtere den og ham som voksen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s