Erkendelse

Det lyder alvorligt, men det er det ikke. Ikke endnu, ihvertfald. Det handler om det forrige indlæg og om at mobilbilledblogge “on-the-fly”.

Det var et forsøg, og det er vist ikke noget jeg skal gentage, med mindre jeg får fat i en smartphone med et lidt bedre kamera. Bare et kamera, der som minimum kan stille skarpt. Bare lidt. Så kan det da kun blive bedre end det der roderi. Træværket er flot, men billedet ligner jo noget der er løgn.

Jeg må tilbage til det hus med et rigtigt kamera. Eller kærestens iPhone.

Men altså, mig og en iPhone. Det er jo et paradoks. Ja og jo og måske. Den har et godt kamera, den er af god kvalitet, den har god batteritid (ift htc). Nej, det går altså ikke. Jeg må se hvad den nye motorola kan. Det bliver ikke sådan lige nu, men når telefonen skal skiftes må jeg hellere finde en med et lidt bedre kamera.

Det skal dog med i billedet at min nuværende telefon faktisk er ældre end min blog, det har aldrig været planen at jeg skulle tage billeder med den, og da slet ikke nogen, som skulle vises frem.

I går var jeg forbi Inge i Roskilde, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er rigtigt meget snak, der af andre vil blive betragtet som noget værre nørderi. Hun synes absolut at jeg skulle tage en Samsung. Hun er jo en klog dame, så jeg kigger på det. Selvom jeg altså stadig er lidt varm på den nye Motorola Razr Maxx. Så forresten ikke hendes hus-solsort. Den sad i baggrunden og skældte ud, da Inge ville vise mig reden, og jeg må medgive, at det er et ganske upraktisk sted, den har slået sig ned.  Men dens værter er fantastiske!

Dette indlæg er ikke til kommentarer, der udspringer af religionskrigen mellem android og iPhone (og nokia for den sags skyld). Forleden dag hørte jeg et par unge mennesker snakke om hvad der var bedst. Samsung eller iPhone. Og svaret fra den unge fyr var “iPhone er bedre – fordi det er en iPhone”. Og det argument, hvor hult det end lyder, er fuldt af indhold, men dog et noget andet indhold end den unge mand nok selv var klar over. At iPhone ikke længere behøve bevise sit noget, fordi det er en iPhone. Det er blevet en standard. Take it or leave it. Men det er ikke noget for mig. Og religionskrigen der er mellem de to/tre systemer finder jeg latterlig og en smule trættende. Iphone er det rigtigste for mange, men det er lidt for meget one size fits all tøj for mig.

Hvad der lavet og designet til at passe alle, passer ingen helt perfekt. Androiden kan jeg tilpasse så den passer mig helt perfekt. Når jeg altså får fat i en med et bedre kamera.

Reklamer

8 comments on “Erkendelse

  1. Jeg har en Samsung Mini Galazy og den er jeg superglad for….Man skal selvfølgelig vælge det man føler er det rigtige for én selv, så pyt med hvad den hedder..;-D

    • Jeg er heller ikke interesseret i navne-religionen, men problemet er jo at man ikke altid kan forudsige hvad der vil blive det bedste valg, og de der smartphones er altså lidt dyre bare at bytte rundt efter forgodtbefindende.

  2. Jeg skal også finde ny telefon når jeg vender hjem – idet min elskede blackberry vist ikke er en mulighed i DK. Trist for den opfylder næsten alle mine mobiltelefonbehov til UG. Så jeg vil lytte med her!!
    (Manden har iPhone.. og jeg KAN ikke finde ud af det.. Det er irriterende at blive bremset af sin uformåen!)

    • Jeg forstår ikke hvorfor du ikke kan tage din blackberry med hjem – de bliver da solgt rundt omkring hos de forskellige udbydere, men jeg er sikker på at når du er så glad for din telefon, så har du også helt check på, at den ikke dur i dk.

      • .. ja.. med ryggen mod muren må jeg jo tilstå at jeg udelukkende har taget andres udtalelser for gode varer.

        Det er noget med at det samtalesystem som blackberry bruger – det ikke virker i DK. Jeg ville sikkert kunne bruge den uden den app.
        Men selv det har jeg hørt – er svært at finde en som udbyder som passer til BB.. Jeg ved det ikke – må hellere sætte mig ind i det ordenligt – men lige pt har jeg ikke tid..

        • Tror at både TDC og 3 har særlige abonnementer der understøtter blackberry, så det er ihvertfald en sorg du ikke nødvendigvis skal tage på forskud.

  3. Selvfølgelig skal du have en iPhone.. den er lækker og den tager gode billeder.. hvorfor..?? fordi det er en iPhone selvfølgelig :-D, den sætter standarden for smartphones.. og de fleste andre producenter halser bagefter.
    De har virkelig skabt et guldæg derovre i Æbleland..
    Du må prøve at sælge dem din ide om en iPhone med Android.. jeg er 100% aftager, hvis du får det gennemført.
    Jeg beklager på mama solsorts vegne at hun ikke var hjemme og tage imod.. Jeg kan snuppe et billede af hende med min iPhone og sende til dig. 😉

    ..og by the way.. Nokia har skiftet til det nye Windows mobile styresystem, og det kører også rigtig godt.. 🙂

    • Nej – jeg skal ej ha iPhone. Den er ikke en option med mit nuværende liv. Det bliver en ny htc, en samsung eller motorolaen, hvis jeg finder den et sted.

      Jeg tror iøvrigt vi er en del dobbeltbrugere (der både kender til android og iphone) der har det sådan med de to – at iphone er bedst på hardware, men at man har svært ved at undvære androids tilpasningsmuligheder.

      Fru Solsort var jo hjemme, vi både og så og især hørte hende jo.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s