Tænke Tanker Stedet

Det er mit ganske særlige sted, hvor jeg kan få lov at luske rundt for mig selv og kigge på fugle og planter. Lytte til skoven, de små vandløb og egentlig ikke møde så særligt mange andre mennesker. Det er godt for sjælen at få lidt ro på.

Er nemlig ikke alt for glad i øjeblikket, så det hjælper lidt at traske rundt med kameraet og finde de små motiver. Se foråret, der er på vej og måske være heldig at finde en solstribe, hvor man kan sætte sig og lade sig varme. Bare lidt.

Lader tankerne flyve og synes egentlig livet har været lidt hårdt ved mig. For nu at sige det ærligt. Sådan er det jo ind i mellem – ganske upraktisk. Men ind i mellem tager jeg en sørgedag over det jeg mistede undervejs. Ikke at jeg opsøger sådan en dag aktivt, men det kommer bare af sig selv. Så kan jeg sidde her på en sten og smide ting i åen og ærgre mig.

vand_7vand_6

Tænker lidt tilbage på vennerne, der røg i svinget, da jeg blev syg. Det er vel forståeligt nok, at ikke alle kunne følge med på den tur og havde tålmodigheden, indsigten og forståelsen. Men endnu særere er det, at der røg en gruppe af dem, der klarede første hug, da jeg vendte tilbage til livet igen. Det kunne de ikke acceptere eller forstå. Selv fatter jeg det nok ikke helt, men er stille og roligt ved at nå frem til at det nok ikke handlede om mig, men om deres begrænsede selvværd. At det var nemmere at føle sig stor og stærk når man havde en supersvag “mig” med på hjul. Da jeg så begyndte at gå selv og kunne håndtere livsudfordringer i højere grad, herunder at skaffe og ligefrem passe et arbejde, så faldt de fra. Jeg var nok ikke egnet til deres selvafstivende hjælpeprojekter mere. Det er svært ikke at blive bitter over at jeg har kæmpet for at komme op på siden af dem og være lige – og så skrider de bare når jeg ikke længere passer i den ramme de har sat op på væggen som et diplom over deres egen godhed. De venner, der er tilbage er de gode og dem jeg kan stole på. Ubetinget. For de fortæller mig osse når jeg er god nok – eller hvis jeg bliver lige en tand for meget. Men de siger aldrig at jeg bare skal tage mig sammen eller ser ud som om de bare går og venter på at jeg knækker igen.

Når det bliver for koldt er det på tide at finde hjem til kæresten igen. Gemme sig under tæppet i sofaen og blive forkælet med nybagte kager og kløen bag øret. En ting er at være trist over det, man har mistet, de mennesker der vendte ryggen til samtidig med at de kaldte sig venner – noget ganske andet er at have vundet en tilværelse med denne skønne sjove kvinde, som viser sin kærlighed ved at være med mig – eller lade mig være i fred. Og instinktivt ved hvornår hvad af det, der skal til.

Reklamer

6 comments on “Tænke Tanker Stedet

  1. Lyder som et godt sted du har der, hvor du ud over at tænke tanker, også kan lege med lukketider og vandets bevægelse..

    Vennerelationer er en underlig størrelse, nogle gange rykker man tættere og andre gange væk fra hinanden, vi udvikler os hele tiden, og det er ikke altid i samme retning. Hvis et venneforhold ikke kan holde til at man bliver stærkere og mere selvkørende, tror jeg det er bedst for alle parter at lade det glide ud.

    • Det er nemlig et rigtigt fint sted, og ikke særligt besøgt. Hvis man altså bevæger sig lidt væk fra de grusede stier og ind af de lidt mindre.

      Mht vennerelationer, så sker det jo af sig selv for jeg fungerer ikke i den ramme der er sat op. Men bliver omvendt også en smule imponeret af de venner der holder ved og er parate til omstillingen. Tror det handler rigtigt meget om selvværd, det her.

  2. Venner kan – sjovt nok – være noget underligt noget. Jeg kan også undre mig over dem, der først faldt af, da du var oppe igen, men din forklaring lyder meget rigtig.
    Som Inge siger, så udvikler vi os livet igennem, og dermed vil nye venskaber opstå og gamle dø ud.
    Min veninde tilbage fra barndommen har jeg nu ikke set i tre år, og i nogle år før det sås vi meget sjældent; vi var i meget høj grad gået i hver vores retning, og til sidst havde vi faktisk ikke noget at tale om.
    Jeg tror ikke, du skal være ked af, at dine gamle venner er væk, men i stedet glæde dig over de nye du har fået – plus dem, du slet ikke har opdaget endnu … der kan vise sig gode ting lige omkring hjørnet.

    • Der er heldigvis nogle af de gamle tilbage, men de er blevet få med tiden. Tror udviklingen også har noget med det at gøre, og jeg skal være varsom med alene at finde forklaringen i mig selv. Det har nok også et eller andet at sige at kæresten og jeg ikke fik børn, da de andre gjorde det. At vi ikke lige passede ind i deres kernefamiliemønstre (og det gælder altså både hetero og homo vennerne, det her).

      Jeg er dog heldigvis blevet meget åben overfor at lære nye mennesker at kende og er ikke så totalt menneskesky som jeg var for bare få år siden. Så jeg tager det helt roligt. Det undrer mig bare at så mange trak sig undervejs.

  3. Det kan jeg godt forstå du bliver ked af og skuffet over. Det er altid trist når nogle vælger én fra uden man helt forstår hvorfor.
    Men jeg vælger at tro på at så er de ikke bedre værd.

    Jeg tænker tit på noget jeg har hørt et sted:

    Hvis et menneske en dag vælger dig fra, må det menneske acceptere at den dag hun måske har lyst til at vælge dig til igen – så er det ikke sikkert du har lyst. Så taberen af dette til/fra-spil – det er hende – ikke dig!

    GODT du har kæresten!

    • Hvis det ikke havde været for hende havde der slet ikke været nogen mig – så nemt er det.

      Det er nok meget klogt at se tingene på den måde – vil gøre mit yderste for at tage den til mig .-)

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s