Kender de datoen?

Beklager – et nyt medicin- og depressionsindlæg. Men med en lidt behageligere vinkel.

Hende, min ‘kloge kone’ læge, fortalte mig at jeg kunne regne med, at de der antidepressive piller hun har smidt mig på ville virke efter ca 14 dage.

Hun havde ret. Altså bortset fra “ca” – for det er præcist 14 dage siden i dag. Og jeg har haft en superdag. En dag, hvor jeg har været mit gode gamle jeg. Parodieret 90 års fødselsdagen med et tilfældigt offer på jobbet som Miss Sophie (og så er der vist ikke så meget tvivl om min rolle) og været ude og nyde vejret.

Har kigget efter havørne med vildfremmede mænd, der bare stod på en parkeringsplads jeg passerede, med kikkerter og canon L objektiver så store som selveste Lange Bertha. Desværre så jeg ikke havørneparret, der viser sig at have besluttet sig til at yngle i påfaldende nærhed af min daglige til og fra arbejde rute. Nu ved jeg hvor jeg skal tilbringe et par eftermiddage eller 10 når jeg får lidt tidligere fri. Sammen med en gruppe (nu mindre fremmede) mænd med alt for dyrt udstyr til mig. Men jeg må gerne kigge i deres kikkert. Kameraet vil jeg slet ikke være bekendt at tage med derud, det vil virke som legetøj og jeg kan slet ikke tage billeder af ørnene, hvis de er der, hvor mændene sagde de var. Så vil det bare være sorte klatter på noget blåt – og det gider jeg faktisk ikke. Jeg får kun et godt billede derude med mit udstyr hvis ørnen sætter sig på mit kamerastativ og kigger direkte ind i objektivet. Mændene var iøvrigt søde, gav kaffe og fortalte levende om ørnene i området. Men jeg havde faktisk lidt indtrykket af, at jeg havde gatecrashet en lukket fest på et hemmeligt sted.

Har på alle ledder og kanter haft en rigtig sjov dag. Det kan være tilfældigt, men det er da lidt bemærkelsesværdigt at det lige sker på 14. dagen, som alle taler om som et vendepunkt hvis de der pillers ellers virker. Det tror jeg så de gør på mig. Igen. Heldigvis. Når de nu er så sindsygt dyre og møgubehagelige.

Jeg talte med lægen igår i telefonen, og hun spurgte om jeg kunne mærke nogen særlig forskel og mit svar var “nøeeeh men at jeg håbede det kom, og at jeg var indstillet på at fortsætte på trods af de der fysiske gener, der ikke kun rammer mig, men også i nogen grad mine omgivelser”. Hun skulle have ringet i dag. Så var svaret nok blevet et andet.

Jeg beklager mit øv og min skepsis. I første omgang. For det ser ud til at de virker som de skal på mig. Vi ser tiden an et par uger mere og ser om virkningen holder, og så skal jeg snakke med lægen igen-igen og det skal vurderes om jeg skal fortsætte med dem, hvad jeg nok egentlig tror, at hun har besluttet at jeg skal og om dosis skal ændres. Det plejer den vist at blive efter en måned. Vi må se, hvad der sker. Men holder virkningen så fortsætter jeg – uanset langtidsvirkningerne – for jeg ved at hvis jeg ikke gør, så er det slet ikke sikkert jeg når at opleve at langtidsbivirkningerne ikke kommer. Så skidt havde jeg det. Det er næsten som en omgang nødret her. Det er ikke optimalt eller godt, men det er den mindst ringe løsning. Og det er faktisk slet ikke så tosset.

Kæresten håber dog at prutteriet stopper – selv hunden er begyndt at rejse sig, snuse lidt i luften for så at gå ud til sin kurv og sove videre. Asocialt møg-kræ.

Jeg er taknemmelig for at I der læser med her har været så store støtter på jeres egne mere eller mindre fjerne måder. At I også har støttet mig at få hjælp. Det gjorde rent faktisk en forskel for mig.

Og så skal jeg nok efterhånden blive lidt flittigere her. Både med indlæg og kommentarer/læsning hos jer andre. Det har desværre knebet lidt den her måneds tid. Men er på vej tilbage. Det lover jeg.

Reklamer

16 comments on “Kender de datoen?

  1. Jubiiii.. Armene er oppe på dine vegne.. hvor er det godt du kom i gang, og hvor er det god læsning, at du har haft sådan en super dag. Hvis du kan få de havørne til at sætte sig på dit stativ og se direkte ind i dit objektiv, så er jeg helt sikker på du kommer med i deres klub.. De kan jo stå lige ved siden af og få fantastiske billeder.. 😉 Når du har fået helt styr på den dressur, kommer jeg susende med Frk Lumix, det er jo rigeligt til gode nærbilleder af et par halvtamme havørne..:-D

    • High Five´r tilbage til dig.
      At dressere de havørne vil vist kræve noget interracialt hypnoseteknik, for de er flere hundrede meter væk. Man må jo ikke nærme sig deres område. Men skulle jeg få held af det er jeg sikker på at jeg ville blive ganske populær. Tror jeg må nøjes med at beundre dem på afstand. Har I forresten ikke ynglende havørne i nærheden af Roskilde?

      • Jeg krydser fingre for at dressuren kan lade sig gøre.. 😉
        Jo du har helt ret, vi har ynglende havørne ude på Bognæs.. og man ser dem meget jævnligt flyve rundt over yderbredningen.. Det havde jeg helt glemt.. 🙂

  2. Hvor er det dejligt for dig at du nu kan mærke virkningen 🙂 og at du nu har energi og overskud …

    Og at du ikke har fancy kamera med 1000 mm linser betyder altså ingenting for du tager stadig nogle skønne billeder 😉

    • Det er en forandring til det bedre, det kan slet ikke nægtes. Det er dejligt at der er lukket af for de tungeste af tankerne.

      Rødmer over rosen og spekulerer på hvor mange billeder du egentlig har set.. de er ikke alle lige heldige 😉

  3. HVOR er det godt – bare få timer skilte vandene!
    Dejligt at de virker og du er blevet dig selv igen med deres hjælp!
    Jeg døde lige af grin over dig som James.. Nu skvatter du ikke over tigerhovedet – vel 😉

    • Ja, det er faktisk lidt mystisk/skræmmende. Men virkningen kom lidt som en forhammer. Eller også gav jeg bare efter. Aner det ikke, men er tilfreds med det.

      Er en ganske glimrende og letgenkendelig James selvom der intet tigerhoved var at skvatte over eller vaser at drikke af, men det er heller ikke nødvendigt.

    • Det var en god dag ja… og i dag tager vi én til. Dog uden Miss Sophie og James. Eller havørnekiggere. Og nu kommer weekenden og det glæder jeg mig meget til.

  4. Sk…godt at de virker, mon de har indbygget en timer i de piller?..;-) Uanset hvad så er det godt du er tilbage og allerede har skaffet dig nye bekendtskaber der byder på kaffe og ørne…Tænk hvis du kunne få dem tæt på (ørnene altså) så ville jeg slet IKKE blive misundelig….En herlig fredag til dig…

    • Man skulle næsten tro det. Altså det med timeren.

      Tror den eneste og ikke alt for dyre måde at få billeder af ørne på – det er at gå i zoo eller besøge falkonercentrene. Der ligger et ved Fredensborg og et stort i nordjylland. Har ikke været nogle af stederne, men ville meget gerne.
      Vi burde sgisme få arrangeret en fototur til det i fredensborg. Så vidt jeg kan vurdere bor rigtigt mange på sjælland. 🙂

  5. Hi hi, det er første gang, jeg læser om nogen, der gate crasher en ørnefest! Og dejligt, at der er nogen, der straks giver kaffe og låner kikkerter ud.

    Og så altså kæmpestort HURRA for at pillerne nu virker, efter alt det du har døjet med de sidste par uger.

    🙂 🙂 🙂

    • Lidt mere end bare de sidste par uger, faktisk 😦 Men jeg er tilfreds med at virkningen begynder at manifestere sig. Det andet var ikke særligt holdbart, hvad lægen også påpegede.

      Det var en lidt sær og ganske sjov sammenkomst, men de kendte tydeligvis alle hinanden og jeg var bare en tilløber. Men blev taget pænt imod, da de hørte at jeg også godt kunne lide at tage billeder og også havde en fornuftig fuglekikkert. Som desværre bare står hjemme. Den gider jeg bestemt ikke slæbe med på arbejde.

  6. Jeg er forbavset over, at det kan være så skidt den ene dag – eller rettere i så mange dage, og så vupti – præcis som spået, virker de næste på 14. dagen. Imponerende. Både af pillerne og af, at du holdt ud. En aspirin virker efter 20 minutter, og du skulle vente 14 dage på en virkning, du ikke engang vidste om indfandt sig …
    Nå. Godt den kom og godt du holdt ud. Og godt du beyndte at tage pillerne i det hele taget. Der er en væsentlig forskel at læse mellem linjerne i dette og de forrige indlæg, så kan man mon ikke leve med et par prutter ekstra? 🙂
    Spændende med de havørne, i øvrigt.

    • Det er ganske mystisk, men der er tydelig forskel for mig. Næsten som sådan en slags on-off knap. Nu skal jeg så bare lige finde ud af at der helst ikke skal trykkes for meget på den igen, men det går jo nok.
      Indrømmet, det har været lidt af en tålmodighedsopgave at vente på virkningen, og når den så ikke kommer så er det som om det i sig selv sender humøret på nedtur. Men den kom – ganske som forudsagt og håbet.
      Ja, det er lidt skægt at vide hvor jeg skal kigge efter de der ørne. De siger jo at de er til at få øje på når de flyver rundt. “Den flyvende køkkendør” kaldes den jo.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s