Mon jeg lærer at forstå?

DR har lavet en dokumentar om forældre, der ikke opdager at deres børn er udsat for sexuelt misbrug. Jeg har endnu ikke set den, men regner med at finde et roligt øjeblik i weekenden og så se den på nettet. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventer, men det kunne jo være at jeg blev lidt klogere på hvorfor forældre ikke opdager, hvad der foregår omkring deres børn.

Jeg synes det er modigt, at der er forældre der står frem med den her historie, som er så vigtig at fortælle. Det kunne jo være, at der var andre forældre, der fik øjnene op for nogle problemstillinger i deres egen familie og dermed måske sparede deres børn for mange lidelser. Jeg ved det ikke, men vil ihvertfald prøve at se den dokumentar. Det kunne jo være at jeg lærte noget, der var anvendeligt i min egen situation. Jeg kan jo ikke rigtigt spørge mine egne forældre om hvorfor pokker de ikke stoppede det, om hvorfor de i det mindste ikke stoppede det de faktisk så. Det er egentlig svært ikke at blive bitter og vred på dem, men jeg gør hvad jeg kan for at rette vreden mod rette vedkommende i stedet. Men ham kan jeg heller ikke rigtigt konfrontere med det. Ikke endnu. Men hvad ville jeg få ud af det? En undskyldning? Har sådan en mon nogen egentlig værdi i sig selv, hvis der ikke følger oprigtighed med. Har den, hvis der følger oprigtighed med? Nej, jeg tvivler faktisk og søger den derfor heller ikke. Vil nok bare helst være i fred og ikke se den her bror mere, selvom det jo heller ikke kan lade sig gøre i normale familiesammenhænge.

Er nu på dag 7 med den der medicin. Stadig ingen ændringer og et vittigt hoved har foreslået at jeg omdøber bloggen til “en pruttepudes bekendelser”. Se det er jo et godt forslag, som sikkert vil give ny og uventet trafik på siden. Men jeg tror nu nok jeg beholder navnet som det er, omend det andet er ganske sigende for min tilstand. Maven kan altså bare ikke lide det der præparat, og har et ganske stort kommunikativt behov desangående.

Reklamer

8 comments on “Mon jeg lærer at forstå?

  1. Man kan altså også skulle overleve gasudlukning! 🙂

    Jeg vil også se den dokumentar i weekenden. Spekulerer på hvad det er man ignorerer. Jeg kan mærke i maven når mine unger tænker over noget. Og de har da hidtil svaret når jeg har lirket lidt. Og jeg har aldrig taget fejl. Også når de ved første forsøg siger at “der er ikk’nåed”

    Jeg tror din bror er udenfor pædagogisk rækkevidde og dine forældre har måske valgt det blinde øje? Jeg ved det ikke – men jeg vil se tv i weekenden!!

    • Det er nok ikke verdens største problem, men det er dog et vist irritationsmoment i hverdagen.

      Det ser ud til at I er flere der vil kigge “med”, så der er næsten grundlag for en lille debat i næste uge når vi har kigget hver især. Mht det der med at lokke hemmeligheder ud af børn, så tror jeg (eller dvs ved) at visse børn bærer visse hemmeligheder så godt at forældrene ikke opfatter at der foregår noget særligt. Det er sådan ca en del af spillet omkring misbruget at denne hemmelighed skal vogtes særligt nidkært. Jeg både forstår og ikke forstår det.

  2. Jeg skyder vildt om mig med gæt her. Men måske (?) gør det bare for ondt at indse? Måske (?) er tør man ikke tage fat i problemerne når de gør ondt? Måske (?) er man bange for at blive stemplet “dårlig forældre” og forsøger ihærdigt at opretholde den blankpolerede overflade?

    Jeg ved det ikke. Jeg ved i hvert fald, at jeg også skal se det link du har smidt.

    • Tror ikke dit gæt er helt tosset. Nok ikke helt i plet heller, dvs i alle situationer. Men et godt bud, det er det. Tror det gør sig gældende for visse forældrepar i visse situationer. I andre sammenhænge handler det vist om at man har fokus andre steder, og på andre problemstillinger.

  3. Tak for linket, den udsendelse vil jeg også se..

    Husk at svare din mave, når den taler til dig.. ellers risikerer du at den bliver sur.. 😉

  4. At forstå det kommer man vel næppe til, men måske acceptere det, når det nu ikke KAN laves om.
    Fordelen ved din medicinering må være, at du ved den virkede sidst, men det bliver det jo ikke nemmere af at acceptere, at det tager så lang tid. En hovedpinetablet virker rimelig hurtig, hvor det ikke er det samme med disse vigtige piller, kan man spørge sig selv om.

    • Jeg er hverken læge, farmaceut eller kemiker, så hvorfor de her piller har en indkøringstid på et par uger aner jeg ikke. Men tvivler på at det er en konsekvens af et medicinalindustrielt komplot 😉
      En eller anden form for accept af mine forældres særlige blinde øje er jeg nok nået til, men på det punkt mangler jeg trods alt nok respekten. Om jeg lærer at forstå, det er en ganske anden snak.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s