En sløv dag

Sådan én tager vi i dag. Vi gider ingenting, og vejret er bestemt ikke til de store udflugter, så foråret må vi vente med at beundre til næste weekend, hvor de iøvrigt også lover endnu bedre vejr.

Der er slæbt en madras ind i stuen foran tv´et og dømt flokhygge i et bjerg af tæpper og puder.

Havde en rigtigt plus-oplevelse igår; lavede introduktion for nogle knapt så moderne mennesker til en verden af gadgets. Smartphones, tablets, navigation, lokaliseringstjenester og hvad ved jeg. Var faktisk ret skægt at se reaktionerne: nøøøj kan man dét? hvordan ved den, at jeg er her og hvor kommer vejrudsigten fra? kan den selv ringe op når den ligger i lommen? hvorfor er der ingen radio (det er der jo i dumbphones)? kan den bruges som almindelig gps? hvor henter den mail fra, min computer? Skype? Forskellen på gps og mobildata? Jo, spørgsmålene var mange, men jeg tror de bliver glade for deres udstyr, nu hvor de har fået et lille-bitte indblik i hvad det egentlig kan bruges til.

Sådan helt personligt er jeg i en tilstand af tiltagende stille accept af situationen mht helbredet og det manglende plus-humør. Og at den jo egentlig er en ganske alvorlig situation for mig. Jeg er dog ganske tilfreds med at jeg ikke er røget på en sygemelding fra arbejdet, men foreløbig skal prøve at gøre det så godt jeg kan. Det er dog et mindre dilemma, det her. For hvad er mon bedst; at jeg får ro på det hele, og især mens jeg indkører den her smådyre, og forhåbentligt virksomme, medicin. At jeg slipper for pres og krav, der  måske kan sende mig endnu længere ned. Og andre mennesker. Eller at jeg opretholder en normal hverdag, kommer ud mellem mennesker og bruger kroppen til noget fornuftigt?

Tiden må vise hvad der er det klogeste – men foreløbigt møder forventer jeg at møde på arbejde hver dag. Og håber at jeg ikke når at gokke nogen i hovedet med et kosteskaft undervejs. Og på torsdag stiller jeg hos psykologen, der sikkert gerne vil høre hvad det hele er for noget. Det gik jo lige så godt?!?

Og så glæder jeg mig over foråret, der er på vej. Stoppede lige på vej hjem fra arbejde for at kigge på dem her; de venter nok også på forår.

venter

Reklamer

8 comments on “En sløv dag

  1. Uhhh det er så fedt at give folk den slags A-HA og WAUU oplevelser.. De unge kaster sig frygtløst ud i smartphone verdenen, man mange lidt ældre mennesker forstår slet ikke hvad der foregår, og så lader de være, tænk hvis man ødelægger noget eller det koster en formue.. 🙂
    Jeg håber det viser sig, at det bedste for dig, er at du forsøger at holde fast i arbejdslivet, måske på lidt nedsat tid og kraft.
    Lyder som en rigtig hygge dag hos jer, vi pakker ned og kører vest på i løbet af formiddagen.

    • Håber ihvertfald at der var nogen der fandt ud af at de der dimser rent faktisk kunne bruges til noget og at det ikke var tilfældigt at alle “de unge” sad med dem klistret til håndfladerne altid.

      Nedsat tid findes ikke rigtigt – vi har supertravlt op til påske… jeg må nøjes med at prøve at nyde de få fridage der ligger der.

      Hyggedag – ja, så det basker…

  2. Forår og lys er forude – og jeg glæder mig også. Kan nu godt holde mig tørskoet!

    Skøn idé med madras og hygge. Den slags dage er vidunderlige.

    Jeg håber du kan blive på arbejdet – det er ikke så godt at være arbejdsløs i disse tider.

    • Nej det vil være ganske uheldigt. Men mon ikke. Og skulle jeg ende på en sygemelding af kortere varighed tror jeg ikke det er katastrofalt. Har ikke mange sygedage i forvejen, og har aldrig taget en på min psykiske tilstand.

      Madras i stuen er en skøn opfindelse… 🙂

  3. Det må da være et meget positivt tegn, at du har overskud til den slags ‘kursusvirksomhed’, mens du er nede i det sorte hul – har haft besøg af lykketyven, som Pia så fint udtrykker det.
    Jeg håber virkelig, du klarer det igennem uden også at skulle have arbejdsløshedens trussel hængende som et damoklessværd – det er hårdt nok uden det.
    Du er IKKE en taber. Jeg synes du er en vinder, og du må simpelthen også være et utroligt stærkt menneske – piller eller ej.

    • Pia? Hey Ellen, jeg tror du har glemt at mit kendskab til beboerne i bloglands fysiske afdeling begrænser sig til Inge, men jeg tror, at jeg ved hvem du mener.
      Nænnede ikke at brænde bridgeklubbens damer af, så jeg tog mig sammen til at give dem en oplevelse af teknik.
      Det med jobbet piner mig faktisk en del, men jeg er nødt til at holde stand og så prøve at undgå pressede situationer der kan vippe mig for meget ud over kanten.
      Tak for ordene om styrke – det kan være der kommer en dag hvor jeg begynder at tro på dem.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s