Når jeg ønsker mig en Chihuahua

Der er et ganske sikkert forårstegn her i huset.

Jeg tager hunden i bad og vasker alt saltet, gruset og vintersnavset ud af dens pels. Effektivt. Jeg gør det kun den ene gang om året, da jeg ellers nøjes med at skylle den og ellers lade pelsen rense sig selv. Men om foråret kommer den altså i godt gammeldags bad. Med hundeshampoo (og ja der er der også en god grund til at dét findes og bør bruges) og det hele.

Det foregår i brusekabinen for at begrænse konsekvenserne af rystningerne undervejs. Selve arbejdsstillingen er ganske akavet, men det går fordi hunden faktisk tager det med ophøjet ro. Står midt i kabinen med halen højt løftet og finder sig i det hele. Løfter ovenikøbet selv poterne når jeg beder om dem. Det eneste den absolut ikke kan lide er når jeg bruser den op under maven. Når den synes det er nok, træder den et lille skridt til siden og bringer dermed mig i direkte skudlinje set fra bruserens side. Det er derfor jeg aldrig har særligt meget tøj på i det forløb. Hundeshampoo og vand gør altså ikke særligt godt i menneskeøjne, skulle jeg hilse og sige. Burde overveje dykkerbriller, tror jeg.

Nu render den rundt i hele hytten og ryster sig, gnubber sig op af et hvilken som helst stykke tekstil den kan komme i nærheden og er på alle måder ganske aktiv. Vi har, kloge af erfaring, lukket for adgangen til stuen og den nu ganske forhenværende hvide sofa. Ihvertfald i de første par minutter efter løsladelsen efter badet.

Chihuahuaen kommer ind i billedet… fordi… de kan da vaskes i køkkenvasken, og pelsen kan hurtigt tørres. Den ville nok ikke gå med min hund. Altså at stavle den op i en køkkenvask, hvor gerne jeg end ville have en lidt bedre arbejdsstilling. Et hundevaskebordarrangement kan ikke komme på tale – med en hund der kun kommer i bad om foråret.

Så nu sidder jeg med ondt i ryggen og har passende ondt af mig selv. Med en fugtig hund, der allerhelst vil jages rundt i stuen i verdens bedste leg, der handler om at den gemmer sig bag først den ene stol, så den næste. Så kryber den under sofabordet og løber rundt om sofaen, mellemlander med alle fire poter på kæresten der ligger i sofaen og siger unnnghh. For så at starte forfra rundt om spisestuestolene.

Det tager lige en halv time ca. Så falder hunden besvimet om i sin kurv ude i gangen og vil bare sove fra det hele.

Personligt foretrækker jeg dog en hund der lugter af hund frem for en der lugter af hundeshampoo. Så jeg er glad for at den lægger sig lidt for sig selv en stund. Den stinker. Og det synes den sikkert osse selv.

Reklamer

8 comments on “Når jeg ønsker mig en Chihuahua

  1. Dygtig hund.. at lade sig vaske på den måde, men det lyder som om den ikke har alverden imod det.
    Jeg tog altid min schæfer med til vesterhavet og lod den bade, hvorefter den løb sig tør oppe i klitterne.. Kombi af vand og sand og en medbragt børste gav rigtig flot og ren pels.. Ind i mellem blev den skyllet af haveslangen om sommeren..

    • Den lider i stilhed og med en vis værdighed. Tror faktisk det er en del værre for mig end for den.

      Heldig hund du der havde – god måde at få sit bad på 🙂

  2. haha, kan lige se det for mig både brusebadet og løben rundt bagefter…Da jeg var barn/teenager var det næsten altid der skulle bade vores gravhund, han kunne ikke fordrage det, så han gemte sig altid når han kunne fornemme at det var hans tur til en gang skrubben på ryggen…;-D

    • Det er skægt at våde hunde bliver så hyperaktive, men ganske upraktisk til tider. Jeg tager det som regel med en vis humor og leger med (dog uden mellemlanding på kærestens mave, det ville nok være at udfordre hendes legesind lidt for meget).

      Min hund følger forberedelserne til badet med en vis bekymring men lusker heldigvis selv ud i badeværelset når jeg beder den om det. Men med alle tegn på modstand. Modsat mine tidligere hunde der skulle hives frem fra diverse gemmesteder med knur og hvide tænder…

  3. Grinte meget af din beskrivelse af hundens løben rundt bagefter og kærestens lyde ovre fra sofaen 🙂

    • Velkommen til 🙂

      Det er ganske underholdende.. hun vil hvile og hunden vil lege… konfliktpotentialet er til stede og hun synes jeg er så usportslig når jeg griner af det.

  4. Åh, jeg kender så godt det scenarie at vaske en hund. 🙂
    Selv om min hund nu bor hos mine forældre, er det stadig min opgave at vaske ham, hvad han bliver ligesom din 1 gang om året. Og hold da helt fast hvor kan en hund have meget vand i pelsen, og hvor kan man blive våd. Jeg har dog opdraget ham til at løbe igennem bryggers og ud i gården, inden centrifuge mekanismen går igang 😉 Og ellers er han tit ved stranden, og det giver ham en enorm blød og blank pels.

    Nogen gange ville jeg også ønske at han ikke var så stor at han kunne være i en vask. Bortset fra jeg ville hele tiden gå og se at hvor “tæppetisseren” er henne for at undgå at træde på den 😉 så jeg bliver ved de store hunde 🙂

    • Det tror jeg de fleste hundeejere kender, graden af panikløbet bagefter afhænger vist af graden af be-pelsning. Så engang en løbende hund ryste sig så voldsomt efter badet at den trimlede omkuld i haven – og blev stort set lige så beskidt igen som den var før badet.

      For mig er alle hunde hunde, jeg skelner egentlig ikke mellem store og små og har den samme respekt for den lille bomuldshund som for den store grand danois, og er nu aldrig bange for at træde på nogen af dem. Er til både store og små hunde.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s