Irrationale

Har taget et nyt favntag med det, der er min sygdom. Dvs med PTSD´en. Ikke fordi jeg rigtigt havde lyst til at skrive om det i detaljer, men nærmede mig det i et tidligere indlæg (på plussiden). Blev godt gammeldags provokeret i en kommentar, og det er altså helt ok. Jeg stiller mig jo ud hvor jeg kan spørges, drilles, provokeres og vred-gøres. Og det pudsige er, jeg tror slet ikke det var meningen. Altså at provokere. I bund og grund var og er det jo nok endnu en lille sær konsekvens af den måde mit hoved fungerer på og hvordan min hjerne bearbejder oplevelser og input.

Sagen er, at der ingen logisk begrundelse er mellem input og output. Intet rationale i normal forstand. Kun et irrationale, hvis jeg da må kalde det det. Sammenhængene er der, men for udenforstående reagerer og handler den PTSD ramte helt irrationelt.

Jeg har ikke læst en masse bøger om emnet og kan derfor heller ikke konversere særligt oplyst eller intelligent om det. Men har dog fundet det her, som er ca den mest præcise beskrivelse på PTSD´en symptomer som jeg er faldet over. Jeg kan sætte flueben ved hvert eneste punkt. Og et flueben til – på de punkter, der ikke længere er så påtrængende.

Symptomer på PTSD:

  • Typisk ses tilbagevendende episoder med smertefuld genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flash-back), drømme eller snarere mareridt.
  • Samtidig opleves en følelsesmæssig isolering, manglende følelser grænsende til følelses afstumpning, flere bliver ligeglade med omgivelserne.
  • Manglende lyst til at leve livet. Nedsat lyst til følelsesmæssigt og seksuelt engagement.
  • Bevidst søger personen at undgå oplevelser, der kan ligne eller minde om traumet.
  • Mange er generet af vedvarende irritabilitet og anspændthed (alarmberedskab) – med tilbøjelighed til at fare sammen.
  • Søvnløshed
  • Konstant dårligt humør. Angst og depression, ofte med selvmordstanker.
  • Koncentrationsbesvær.

Kilde: psyknet.dk

Der er altså rigtigt gode grunde til at PTSD er så invaliderende. Og det værste er, synes jeg, netop de irrationelle koblinger mellem nutid og fortidens hændelser.  At ting der slet ikke har noget med hinanden at gøre bliver sat sammen til noget der bliver angstprovokerende i sig selv.

Alt det andet kan sådan ca behandles, men dette er vanskeligt. Det der hjælper allerbedst er egen viden om hvorfor reaktionerne er som de er. Men derfra og så til at standse det – der er en smule langt.

Det skal jeg leve med. Må derfor også leve med andres større eller mindre forundring over at jeg reagerer pudsigt på helt almindelige hændelser. Har tidligere skrevet om det der med at låse sig ind af min egen hoveddør (en tjans jeg gerne overlader til kæresten, når dét er muligt). Bryder mig heller ikke om at dele køkken med nogen. Så der er sjældent fælles madlavning med mig som deltager, for jeg bliver helt sort indeni når jeg ser andre håndtere en helt almindelig køkkenkniv. Får tunnelsyn og ser kun kniven. Og så er der lige dét der helt ubegribelige; at møde mennesker med samme farlige energi som det jeg har mødt før. De kan være så angstprovokerende og så er det aldeles forbudt. De ikke være angstprovokerende. Jeg ikke reagere på dem. Og jeg slet ikke føle angst. For det har jeg jo ingen grund til. Men der er desværre ingen rationel sammenhæng her.

Det er usynligt, ufatteligt og urimeligt set udefra. For der er jo absolut ingen, der er så tæt på mig, at vi hygger os med fælles madlavning over et glas rødvin mm, som har lyst til at stikke kniven i mig. Det er bare mig, der er sær.

Reklamer

2 comments on “Irrationale

  1. Det er altid godt at få noget forklaret, som man ikke forstår.
    Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om jeg virkelig forstår det, men der blev da føjet endnu en brik til.
    Det var kreativt af dig at opfinde ordet ‘irrationale’ – og ret godt dækkende – så langt jeg nu forstod det 🙂
    Hvis det var mig, der provokerede, beklager jeg endnu en gang – det var bestemt ikke meningen, men sådan kan det gå, når ikke forståelsen er der – man kan uforvarende komme til at træde grundigt i spinaten, desværre…

    • Du har ikke trådt i nogen spinat eller andre tilsvarende grønne fødevarelignende substanser.

      Men jo, du provokerede mig, og det ser jeg faktisk som en god ting. Hvis jeg ikke kunne tåle det skulle jeg aldrig have startet en så ærlig blog som denne, men nøjedes med at fortælle små sjove historier (som helt sikkert også har kvaliteter, men som bare ikke er dét jeg har på hjerte) i stedet for det her. Jeg ønsker jo netop at stille mig ud hvor fordomme, uvidenhed og spørgsmål mødes. Ønsker at aflive en lille del af myten om at fordi man er psykisk syg er man pr definition en ravende vanvittig misbruger og ude af stand til at passe ind i samfundet. Indrømmet – dét sidste kan være vanskeligt men i mit tilfælde var det altså alligevel muligt.

      Det er møgsvært at forklare rationalet i angst og flashbacks for der er egentlig ikke noget. Det er nærmest dét der definerer det – at der intet rationelt er i det. Det er helt fint at få en lille panik og mærke hjertet banke når bilen, der kører foran pludselig drejer 720 gr om sig selv. Det er rationelt og styret af adrenalin. Det hjælper på overlevelsen, da det gør man handler hurtigere og får styret sin bil udenom Dervish bilen. Det er en normal reaktion på en unormal hændelse.

      Mine reaktioner er meget langt fra normale – men de udløses af helt normale hændelser.

      Jeg kan godt lide at lege med ord, men ved osse, at hvis dét skal være en succes må der være en vis baggrundsviden om hvad ord egentlig betyder. Men ordet irrationale i dette tilfælde var altså for oplagt 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s