Nej Hat

Sådan en har jeg på i øjeblikket. Det burde jo egentlig være en skidt ting, for det signalerer et negativt livssyn, et nej til muligheder og udfordringer. Men jeg har altså taget den på alligevel. Ikke fordi jeg har et ganske særligt negativt livssyn, ikke mere ihvertfald, men fordi jeg behøver at sætte nogle grænser om mig selv. Så jeg er begyndt at sige nej på arbejde. Nej – den opgave kan jeg ikke lige klare mellem alle de andre. Nej, jeg vil ikke arbejde over (og da slet ikke til normallønnen som det er tradition) på søndag.

Er kort sagt begyndt at passe på mig selv. Det kræver vist lidt tilvænning for chefen,  at jeg ikke bare er den store problemknuser som man kan skubbe alt muligt over til og så bare forvente at dét bliver fixet. Jeg skal nok løse mine egne problemer, og bliver jeg spurgt pænt og ikke alt for tit skal jeg nok også deltage i løsningen af andres problemer. Men ikke altid og hver gang.

Det kan være emnet kommer op når den årlige særlige samtale kommer – at jeg har ændret strategi. Synes bare, at jeg ikke har så meget mere jeg skal bevise og bare gerne vil have lov til at passe dét arbejde jeg nu engang får løn for. Og ikke alle andres også. Tror faktisk at jeg har været et lidt nemt offer for det jeg kalder ansvarsskubberi. At ansvaret for at få jobbet gjort af en eller anden grund havnede hos mig, uanset om jeg var ansvarets ejermand eller bare den der havde muligheden for at løse opgaven, hvor andre havde klumret lidt for meget rundt.

Eller også føler jeg bare at jeg trods alt sidder rimeligt godt fast i jobbet og derfor kan tillade mig at sætte lidt klarere grænser i dag end jeg kunne for et år siden.

Det er vel en god ting. Især fordi det giver mig overskud til at tage Ja Hatten på i alle mulige andre sammenhænge. Sammen med kæresten. Sammen med vennerne. Ja til hende, vennerne, nye mennesker, nye oplevelser og nye billeder. Ja til livet. Det begynder faktisk at ligne noget efterhånden.

Reklamer

12 comments on “Nej Hat

  1. Hvor er det dejligt at læse, arbejde og udfordringer har det med at søge derhen hvor det bliver gjort og løst, og det tærer alt for meget på kræfterne. Sæt den hat godt fast, den giver nemlig kræfter til at have et godt liv, både på arbejde og udenfor.

    • Jeg forstår ganske godt chefen hvad det her angår; det har været så supernemt bare at ringe til mig for så fandt jeg en løsning. Men det må stoppe nu, nu vil jeg ind en mere almindelig rutine. Og hun er begyndt at knurre af mig 🙂

      Det er så absolut en hat jeg vil øve mig i at bruge.

  2. SÅDAN ! Jeg jubler lige nu ! Nej-hatten er alt for lidt brugt af alt for mange mennesker, selvom den er noget så klædelig 😉
    Jeg hepper for vildt på dig og håber du bliver ved med at bære din enormt smukke nej-hat med stolthed 😀

    • Jamen, tak for hepning 🙂

      Nej-hatten er helt klart en hat, der har stærkt undervurderede kvaliteter. Og jeg tror at når arbejdsgiver og chefer taler om at tage ja-hatten på, så betyder det “accepter at vi måske tager lidt for meget ekstra tid, og betaler lidt for lidt overtid – og at arbejdsmiljøet måske ikke lige er efter bogen”. Det er blevet sådan et kunstigt plus-ord for dem, det der med Ja Hatten. Men jeg foretrækker Nej Hatten pt. Passer lidt bedre på mig, tror jeg.

  3. Du har fundet den rigtige hat, lad den blive siddende, så får du et dejligt overskud til alt det, der skaber det gode liv!

    • Jeg tror det samme og gør derfor lidt reklame for denne stærkt undervurderede hat 🙂 Og jeg behøver overskuddet til de andre ting. Har prioriteret at have et arbejde og evne at passe det meget højt, men nu sidder rutinen og nu må jeg prioritere andre ting.

  4. Godt du har fundet den hat – den er rigtig god at have på. Så bliver der også lagt mere mærke til, når man ind imellem tager den af igen. Den dér ja-hat er lidt for tilbøjelig til at blive en alt for integreret del af én.

    • Og den der Ja Hat vil arbejdsgiverne så forfærdelig gerne at vi tager på hver morgen så vi siger ja til hvad som helst når som helst og til hvilken som helst løn. Nej Hatten fungerer lidt bedre når man er lønmodtager 🙂

      Det er nemlig det den er – den bliver alt for let alt for hurtigt et personligt kendemærke, og det er mennesker superhurtige til at opdage og udnytte. Jeg har i den grad besluttet mig for at blive bedre til at sige nej nu.

    • Jeg øver mig og bliver bedre til det. Men det kræver både øvelse, beslutsomhed og en lidt speciel attitude. Og endelig – noget at have dén der særlige attitude i 🙂

    • Så kan vi hilse på hinanden med hattene i hånden, for jeg skal jo smide Nej Hatten i det private 🙂 Jeg øver mig og træner i at kende mine grænser og så vogte dem nidkært. Det er ikke altid nemt, når man er mig.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s