Fik en bog

Eller det vil sige, det var faktisk en julegave. Men har ikke haft tid eller rigtigt gide-tid til at åbne den før i denne uge. Det var en hilsen fra en gammel fotobekendt, der via amazons gavesystem havde sørget for at få den leveret til min kindle; “Improve Your Night Photography”  af Jim Harmer. Og nej jeg linker ikke, for det kan wordpress jo ikke lide. Men ham gutten, der gav mig den, kunne altså huske mine voldsomme frustrationer når det handlede om at tage billeder i mørke. Synes bare aldrig det blev helt som jeg ville have det.

Den viser sig at være en lille guldgrube af tips til valg af motiv, lige fra stjernespor til bymiljøer, valg af udstyr osv osv. Høvlede igennem bogen i højt tempo og prøvede at mærke af, hvor der stod noget der skulle huskes og læres.

Næste problemstilling er så at komme ud i mørket med kameraet og alt det andet udstyr for at prøve teknikken af. Jeg valgte altså den trinvise tilgang til det, og startede med at få styr på kameraet og indstillinger før jeg slæbte alt det andet udstyr med ud. Og intet er jo mere oplagt end at hive kameraet med ud og gå en morgentur med hunden. Det er mørkt, det er frostvejr, det er stille og klart. Se, det er jo perfekt.

Desværre er der altså bare ikke noget særligt perfekt ved at stavre rundt på glatte veje og fortove når:

  • man har sit allerkæreste eje med i en hundesnor
  • det allerkæreste eje er i topform og i morgen-lege-humør
  • det allerkæreste eje benytter min manglende opmærksomhed på sig (den er jo rettet mod velegnede testmotiver) til at lave alskens særlige numre – i de yderste 10 cm af snoren
  • man har sit kamera på ryggen – med stort objektiv. Det med IS funktionen. Som absolut ikke vil bryde sig om at få en tur i asfalten.

Følte mig temmelig meget som bambi på glatis dér, og hunden gjorde det bestemt ikke nemmere, når den pludselig trak kontra, fordi lige dérovre i hjørnet var der altså en særlig interessant duft som den måtte undersøge, når jeg nu gik og kiggede på andre ting.

Jeg kan konstatere at hundens evne til at stå stille er i tid nøjagtigt den samme som den tid det tager mig at komponere og indstille kamera og trykke på udløserknappen. For når jeg er lige ved at slippe kameraet, rykker hunden til i snoren og billedet bliver et noget andet end det jeg havde i søgeren.

Jeg er nu den lykkelige indehaver af en række fine mørkebilleder – alle med det til fælles, at de har en form for vandret uskarphed. Men teknisk fejler de ikke meget, så næste gang tager jeg udstyret med ud. Og lader hunden blive hjemme.

Reklamer

8 comments on “Fik en bog

    • Det er en glimrende bog.

      Og min hunds særlige evner til at rykke i snoren og dermed i mig i det rette splitsekund havde jeg fortrængt. Kombineret med en masse is viste det sig så at være en smule kritisk 🙂 Nu er isen væk, men det er mørket desværre osse. Var ellers en smuk morgen.

    • Har ellers lært den at sidde stille, men jeg var vist for længe om det. Eller også var det bare for koldt. Ihvertfald rykkede den konsekvent til når jeg lige var ved at være klar til at trykke. Usportsligt kræ.

      Fotobøger har jeg mange af – men foretrækker dem dejligt konkrete som denne.

  1. Lyder som en rigtig god bog, klø endelig på med den og lær en masse om emnet….dine billeder er alle tiders.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s