Reklamer

Så fik jeg også en mail om at få reklamer på min side. Et eller andet onlinecasino, der skrev på en bemærkelsesværdig blanding af dansk og engelsk og efterlyste en site-administrator, som man kunne diskutere muligheder med.
Det lyder jo lokkende, men der er jo lige et par problemstillinger at tage med i betragtningerne her.
For det første, det indlysende, gider jeg overhovedet have blinkende flash reklamer for et et casino, her?
For det andet, vil det ikke bare lukke min blog, da det vist ikke lige er i overensstemmelse med WP betingelserne for den gratis blog-funktion?
For det tredje, hvor seriøst skal man overhovedet tage mails, med tekst på en blanding af engelsk og dansk; det sidste tydeligvis maskinoversat?
Svarene er: nej, det gider jeg ikke, ja de vil lukke bloggen ganske hurtigt og endelig, den slags mails skal arkiveres lodret, og gerne i anmeld spam mappen. Så dér havnede den.

Det er ikke og bliver aldrig aktuelt for mig med reklamer på den her blog. Lidt produktanmeldelser måske, men der må folk altså selv google sig til resten og vælge om de evt vil prøve de samme ting og vælge hvad de vil betale for dem. Her kan man med fordel markere produktnavnet, som jeg jo ofte angiver, højreklik og vælge “søg på google” eller hvad det nu lige er for en standardsøgemaskine man har angivet i sin browser. Tættere på reklamer kommer jeg nok aldrig.

Jeg tror også at det vil genere læserne med sådanne reklamer. Det er nok ikke lige derfor man kommer forbi hos mig. Det vil ihvertfald genere mig.

Og så vil jeg altså lige lave lidt reklame for adblock funktionen i firefox og chrome. Det er et addon man bare installerer under tilføjelser og så klarer den næsten resten, dvs fjerner de der blinkende dimser, der dukker op på nyhedssider mm. Skulle der dukke en reklame op på skærmen alligevel har den påmonteret en lille vinge oppe i højre hjørne hvor der står bloker. Den trykker man på og får en boks på skærmen hvor man kan blokere denne reklame. Jeg plejer at lave mine egne filtre til de der. Det vil sige vælge “tilpasset” og så erstatte alt hvad der ser unikt ud med en * som joker. Eksempelvis bliver http://i.cdn.turner.com/cnn/cnnintl_adspaces/2.0/creatives/2012/1/3/21214300X250_LUXURY_CNN.swf til http://i.cdn.turner.com* og således sorterer den alt fra, der har den begyndelsestekst. Kan være jeg går glip af lidt, men jeg slipper for en del mere.

Reklamer

8 comments on “Reklamer

  1. reklamer NEJ TAK, siger jeg også, det er lidt irreterende med alt det blinkende og forstyrrende skidt..Jeg er irreteret på dem der er i fjernsynet, reklamer i posten har jeg meldt fra, jeg kigger på nettet i de tilbudsaviser jeg skal bruge, jeg synes det offentlige rum er klistret alt for meget til med kedelige og grimme reklamer, så hvis man kan undgå dem i blogland så er det fint med mig..;-D

    • Du ville vist være en klar kandidat til adblock 🙂 Måske værd at overveje, hvis du ikke allerede bruger det.

      Du kan ihvertfald undgå dem hos mig, det garanterer jeg dig. For jeg gider jo heller ikke selv se på det.

  2. Altså.. jeg ville læse din blog uanset om du har reklamer på eller ej.. MEN jeg sætter meget stor pris på at du vælger reklamerne fra, det er helt i min ånd, har også modtaget flere tilbud, og Blogger har jo en meget nem og næsten oplagt mulighed for at have reklamer på bloggen.. Jeg siger Nej tak, præcis som jeg gør til papirreklamer i postkassen.. 🙂

    • Uhh hvor er du sød 🙂

      Jeg tror også at mit nej handler om at jeg gerne vil blive ved med at skrive lige hvad jeg føler for – uden at skulle tænke i besøgstal eller spekulere på om jeg nu kan tjene lidt penge på et eller andet indlæg. Eller en ændret blogstrategi.

      Men er altså heller ikke god nok til rigtigt at gøre det. Så det er jo nemt nok at have det standpunkt. Der er måske lidt ræven og rønnebærene over det.

  3. Tja – den var værre.. Jeg ville ikke et sekund overveje sådan en halvt engelsk halvt dansk mail og så reklamer for et kasino..
    Men jeg overvejer faktisk lige pt om jeg skal acceptere bloggers delight. For at tjene en lille bitte bitte smule på at blogge- nu jeg ikke har et job.

    Jeg ved det ikke – er i syv sind og kan godt forstå din kategoriske afvisning af reklamer på en blog.
    Som Inge ville jeg læse en god blog – reklamer eller ej – alt med måde naturligvis – men jeg læser flere reklameblogs.. De er vist alle sammen fra bloggers delight..

    Stof til eftertanke.. for mig i hvert fald..

    • Bloggers Delight – kan det betale sig? Tænker at du jo så er nødt til at rykke på eget domæne med alt hvad det indebærer. Nå, der er jo mange der gør det, så det kan det nok. Bare du ikke forringer kvaliteten af dine indlæg, skal jeg nok blive ved med at komme forbi.

      Det sidste indlæg jeg læste hos Maren, efter jeg så at hun var blevet delight var et nærmest pligtbetinget takkeindlæg for en kasse hun havde modtaget med legetøj fra en eller anden gadgetbutik. Det indlæg var mere light end delight. Og siden har jeg ikke været der.

      Troede forresten at bloggers delight primært var en samling yngre modeinteresserede kvinder, der blogger for at blive opdaget af modeverdenen og modtage gratis ting fra diverse tøjfirmaer mm. Eller legetøj. Eller boligindretning. Eller kapsler til nespresso´en.

      Men gætter – for jeg læser jo ikke bloggers delight blogs. Ikke af princip, men har bare ikke fundet nogen, der faldt i min interesse. Og da kvaliteten dalede hos de tre jeg læste inden de blev delight stoppede jeg også med at følge dem.

      Forstår du, jeg føler ikke længere at det er skrevet til mig – det er skrevet for at tækkes reklamerne og sponsorerne… god gammel kommunikationsteori her. Det er ikke rigtigt mig, der er modtager af budskabet, det er en anden. Budskabet er egentlig “se jeg sender dit budskab videre”. De betaler for at budskabet bliver prakket mig på som en slet skjult reklame. Og så blir jeg altså lidt rasmus modsat.

  4. Bortset fra, at jeg tilsyneladende blev ekskluderet, fordi WP troede, jeg var blevet reklameblogger, er jeg helt enig med dig.
    Jeg følger flere blogge med reklamer, men hos dem har det heller ikke taget over på den måde, du beskriver her, og jeg ville ikke udelukke en blog alene pga. reklamer, men der skal også være et budskab og ikke kun takketaler 🙂
    Jeg er for længst blevet enig med mig selv om, at min blog forbliver reklamefri – jeg er nemlig også bange for, at mit fokus kunne ændre sig, og det vil jeg ikke risikere.

    • Må jo indrømme at jeg ikke er ganske blind for det særprægede tidsmæssige sammenfald der var her. Fik nærmest den mail mens du slåssede med WP om retten til at fortælle hvor du havde købt din kaffemaskine (shhh det gentager vi ikke). Jeg udelukker skam ingen blogs pga reklamer, jeg udelukker dem hvis kvaliteten falder og jeg ikke længere synes det er interessant at læse – altså bortset fra sporten i at spotte mere eller mindre slet skjulte reklamer i billeder og tekst.

      Problemet er jo at budskabet bliver mudret til og at modtageren af budskabet faktisk skifter fra læseren til sponsoren. Jeg bliver ikke længere en læser, jeg bliver et klik – et produkt der kan sælges. Og det er da ok, men hvis jeg så også samtidig bliver snydt for godt læsestof, så kunne jeg da lige så godt sætte mig og læse den lokale ugeavis. Det er også annoncer der ligner artikler og artikler der ligner annoncer og kun økonomiafdelingen på bladet der kan se forskellen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s