Sofa-dag

Nu gik den altså bare ikke rigtigt længere og jeg er nødt til at smide mig under dynen på sofaen og lade som om at verden ikke findes. Kæresten har været syg i en uges tid, men er nu igang igen, og så lægger jeg mig. Det er der kun en, der er glad for det arrangement. Det er hunden, der med en vis selvfølgelighed lægger sig i den anden ende af sofaen og snorker tilfreds.

Jeg tror, at jeg vil tilbringe en større del af dagen med at få set Jordens søjler, så jeg ved hvad Mommer taler om. Det er også mange år siden jeg læste bogen, så det kan jo være, at jeg ikke bliver alt for irriteret over ting de har været nødt til at skære ud af manus for at få det kogt ned i en bare nogenlunde spisbar monsterserie. Har fået at vide at den ganske barsk, men så må jeg jo bare kigge væk. Jeg ved jo ca hvor og hvornår sådanne, og for mig utålbare, blodigheder kan forventes.

Virker som en passende måde at bruge en sygedag eller to på.

Åh jo, forresten. Det stormer jo udenfor. Eller dvs vist ikke så meget mere. Men nok til at jeg kan se på vejen at løbske skraldespande ligger og kører radiobilræs hen over asfalten. Hvornår lærer folk mon, at varsel om storm i vejrudsigten betyder – gå ud i din indkørsel, se om der er noget løst – fastgør eller fjern det – gå i din have – samme procedure.

Naboen bliver nemlig ikke glad når han kommer ned og ser sin fine nye golf med indtrykket dør. Gætter på at genboens løbske skraldespand har ansvaret. Hvor svært kan det være. Og det er også en hel del nemmere end at se i vejrudsigten og konstatere at der er sne på vej, og at det betyder at vinterdækkene skal på. Det har de fleste dog fået styr på – om ikke andet så for at bevare håneretten over for dem, der er af underlige grunde stadig kører rundt på sommerhjul i sneen.

Både drillebilen og designikonet slap for kollisioner med de der flyvende, kørende, skridende og faldende genstande vejen i øvrigt flyder med her til morgen.

Reklamer

8 comments on “Sofa-dag

  1. Rigtig god bedring til dig 🙂
    Imens du bedres, håber jeg du nyder vindens rusken – på trods af at den overdøves af skraldespandens flugt over plankeværket. Forundres sammen med dig over folks (hmmm) uvidenhed (?). Lidt a la den med at det nok liiiige går at JEG kører over broerne i et let fartøj, eller med trailer på – det er jo alle de andre der vælter ! (Tænker her på den trailer der tiltede og lukkede Storebæltsbroen igår – på trods af, at der siden morgenstunden blev advaret for kørsel med lette fartøjer over broen *facepalm* )

    • Storm er stort set det eneste vejr jeg er ked af at køre bil i, for sne og is og hvad ved jeg handler rigtigt meget om min egen erfaring og dygtighed. Men storm – det er held og uheld. Har prøvet at køre af en motorvej en mørk storm aften og zigzagge mellem småtræer der lå og rullede rundt. Det er ikke det skæggeste.

      Sidste gang det blæste meget reddede jeg genboens skraldespande og fik dem gemt bag deres hus, så de ikke ødelagde noget. Det nåede jeg af gode grunde ikke i dag.

      Jeg nyder vejret. Indefra.

  2. God bedring og god fornøjelse med Jordens søjler, jeg har kun læst bogen, ikke set filmen..
    Det er ski da træls at komme og finde sin bil bulet, bare fordi der ikke lige tænkes over hvor meget sådan nogle pust kan flytte rundt..
    I Nordjylland sender et forsikringsselskab SMS’er til deres kunder, hvor de opfordrer dem til at tjekke og sikre løse genstande..

    • Tak. Filmen kan nu godt anbefales. Især som idag-er-jeg-syg-tv. Passende dramatisk til at man ikke falder i søvn.

      Jeg ville blive aldeles vred hvis min bil fik en skade på den bekostning. Mener sådan en storm er jo ikke ligefrem uannonceret.

      Lyder som en god ide med advarselssms´er. Men det burde altså være rimeligt logisk for de fleste.

    • Umiddelbart tror jeg, at jeg ville vælge at se filmen først. Om ikke andet så for at få styr på de der arkitektoniske detaljer som jeg ærligt talt havde temmeligt svært ved at følge med i i bogen, men som jeg dog fandt spændende nok alligevel. Var faktisk rart at se hvordan den der katedral, der bliver bygget kunne have set ud i færdig udgave.

  3. Det er altså lidt hyggeligt at være hjemme på sin sofa når det stormer og regner. Jeg ORKER ikke at skulle en hel masse når det er vådt og blæser.
    Og så med en lille vaps der snorker i den anden ende! HYGGE!!

    Jeg ved ikke – det med storm sikring er vist som franskmænd frostsikrer. Det fryser HVERT år – men de bliver lige forbavsede hver gang deres udendørs vandhaner springer..

    GOD bedring!!

    • Jo tak. Vist er det hyggeligt, men jeg tror ikke det er særligt sundt for mig at være alene hele dagen. Flere dage af gangen. Så i morgen VIL jeg afsted, om jeg så skal slæbe mig igennem.

      Hygge – ja mon ikke, men kedeligt.

      Ved ikke så meget om franskmænd og frost – men min helt umiddelbare reaktion er – er DSB mon organiseret af franskmænd. For det fungerer på ca samme måde. Den manglende forklaring på hvorfor dsb altid bliver overrasket over at bladene falder, sneen falder og at stormen nedlægger træer der hænger lidt til siden… eller at solskin får metal til at udvide sig. (eller hva det nu gør)..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s