Overlever ved et tilfælde

Da jeg valgte at åbne en blog og skulle vælge mit nye nick var det egentlig ganske oplagt for mig. Det måtte jo være overleveren. Ikke overlever, men i bestemt form. For der er kun en af mig. Der er rigtigt mange, der har levet igennem og overlevet skæbner, der er betydeligt værre end min. Men der er stadig kun en af mig.

At kalde den overleveren gav jo nærmest sig selv. Det behøvede jeg ikke tænke mange tanker om, for det er jo det jeg selv synes jeg er. En overlever. En der overlever det hele. Uanset hvad livet synes det skal smide i hovedet på mig. Ikke altid i særligt god stand, men jeg overlever. En mail jeg fik en dag kaldte mig en fugl fønix. Men det er forkert, og ganske meget endda, for en fugl fønix brænder op, dør, genfødes, og om muligt, endnu smukkere end den var tidligere. Jeg blev ærligt talt mere og mere ramponeret.

Først et par måneder efter blog-start gik det rigtigt op for mig at overlever på det nærmeste er en beskyttet titel. Det er det incestofre kalder sig selv og hinanden når de ikke vil acceptere offer-ordet mere. Ok, jeg må altså stadig godt bruge det, men jeg havde ikke verdens fjerneste anelse om, at det var et ord, der var brugt på den måde.

Havde jeg bare læst en masse bøger om andres skæbner og barndom, terapeutiske behandlingsforløb, socialrealistiske romaner eller en smule faglitteratur. Så havde jeg jo vidst det. Men på trods af at jeg faktisk er en ivrig læser af alt muligt, er det en genre og en emnegruppe jeg har undgået med en vis omhu. Og det i en sådan grad at jeg, hvis vi har set en film på tv, der nærmede sig dette emne (og dem er der rigtigt mange af), gik hvis jeg kunne, eller lod min opmærksomhed drive i andre retninger. Her er en bærbar pc eller en smartphone en ganske glimrende afledningsmanøvre. Efter jeg fik hund var det bare at mime “skal vi gå en tur i skoven” og så strøg den til døren. Og mig efter. Tricket lader sig bedst udføre i godt vejr, da min hund har en fin fornemmelse for regnvejr og hvornår det bedst kan betale sig at holde sig indenfor. Afprøves tricket alligevel under sådanne vejrforhold går hunden ud og gemmer sig under et tæppe i sin kurv eller bag sengen.

Kort sagt har jeg lukket af overfor dette emne og dét helt konsekvent. Og anede derfor intet om at overlever var et stærkt værdiladet ord i incestsammenhæng. Havde jeg vidst det, havde jeg ganske givet foræret mig selv et andet brugernavn på wordpress. Et der var mindre værdiladet, og som derfor rummede en større frihedsgrad.

Sej-leveren, måske. Som i sejlivet. En sær, underlig fisk der bare ikke kan slås helt ihjel.

Men nu er jeg overleveren og det er sådan I kender mig. Heldigvis også for en masse andet end den tonstunge bagage, jeg render rundt med.

Og nej, jeg har stadig ikke læst en masse skæbne-bøger om det her. Om jeg nogensinde kommer til det finder jeg tvivlsomt.

Reklamer

4 comments on “Overlever ved et tilfælde

  1. Jeg synes overleveren passer godt til dig, at du så også ubevidst vælger et nickname som passer mere end godt.. det er er jo ret pudsigt, men det siger jo meget om hvordan det er at have været igennem det du har.

    Og du har så evigt ret.. du er meget mere end de uhyrligheder du har været udsat for, men det har jeg jo fortalt dig nogle gange.. 🙂

    • Nogle gange? Du ved godt at jeg har notorisk hukommelsesbesvær, ikke? 😀

      Det var virkelig ikke min mening at lægge mig i slipstrømmen af de andre – jeg vidste bare ikke bedre…

  2. Det er jo det som er så befriende dejligt – at du er overleveren – at du er på vej videre. At du er andre ting en KUN din tunge bagage – du er et menneske som også rummer andet – og det har jeg altid syntes var så flot at du kunne. At du ikke kun sidder i et hjørne og har ondt af dig selv.
    Men.. derfor synes jeg ikke det der ikon/billede du har passer ret godt – for hun signalerer offer – for mig..

    Og der er du jo ikke mere.
    Og du er ikke i nogen slips-strøm 😉 du er HELT dig selv!

    • Har jo siddet i det der hjørne i rigtigt mange år. Det dur bare ikke rigtigt mere. Mht mit profilbillede tror jeg nok jeg lader det stå, men havde faktisk ikke tænkt på om det var blevet mere eller mindre uaktuelt undervejs. Men billedet er genkendeligt, og rummer stadig en stor og dyb sandhed om hvad jeg er for en størrelse. Og hvad min blog er.

      Og så har jeg forresten selv lavet billedet. Og er ganske tilfreds med linjerne i det.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s