Jeg har tilbragt min blog-nytårsaften i smaddergodt selskab i år.
Kom nemlig, og nærmest af vanvare, til at give mit #100 indlæg verdens mindst originale titel – Nytårshilsner. Det viste sig at være et hit på google, og jeg var slet ikke klar over hvor mange, der søger efter nytårshilsner diverse. Nævner i flæng:
- nytårshilsen til kæresten
- nytårshilsen på facebook formuler
- nytårshilsner kort
- mytårshilsener (ak ja)
- må det nye år bringe jer
- gode nytårshilsner tekst
- osv osv osv
Der skete altså et eller andet underligt med tælleren igår, så derfor belønnede wordpress mig med en placering mellem to skønne damer på deres topblogs liste:

Der har jeg sgisme aldrig været før – og kommer det nok heller ikke igen. Så jeg måtte jo tage et screendump af denne særlige begivenhed.
hehe så kan man lære det…;-D
Må jo siges at være årets lektion nr 1. 🙂
He he!! Det var jo godt nok!!! 😉 Der er altid plads til én til!!
Ja det er der, men ikke i særligt lang tid. Det var en fornøjelse omend en ganske kortvarig.
Jeg vidste faktisk ikke at det eksisterede det der top blog før!! Er da behørigt benovet over at jeg er tilstede på den!!
Ja, sikke da et udsøgt selskab, vi udgjorde der 😀
Kong Mor ligger tit placeret på top-10-listen, men jeg har da ikke opdaget mig selv før i sådan fornem placering – man bliver jo helt glad – ikke mindst over dine ord… 🙂
Der er bare nogle søgeord, der bliver et hit uden man kan ane det på forhånd. Hos mig er det zoneterapipunkter/i> – jeg har kun skrevet en enkelt gang om det, men det hitter flere gange hver eneste dag.
Jeg blev bare lidt overrasket over at finde mig selv i det selskab. Ikke mindst fordi jeg jo ikke publicerer noget hver dag, snarere blot et par gange om ugen. Så jeg har ingen forventninger om at få høje besøgstal. Har ikke tiden og overskuddet til det.
Har nu set dig der et par gange 🙂
Min mest forunderlige og regelmæssige søgestreng er “hundebur” og “Q7” og det tog mig lang tid at regne ud hvorfor og hvor det kom fra. For jeg har desværre ingen Q7. Men jeg har omtalt én. Samme sted som et hundebur. Og det giver altså også nogle hits 🙂
Tak for lån af dit søgeord – nu dukker den op hos mig osse.