Med den største selvfølgelighed

.. skal jeg da også have et juleindlæg. Altså noget om julen, maden, gaverne, familen, trafikken og bilen. Og måske et par ord om hunden. Eller rettere hundene, for de er jo i flertal, når der er flere. Og så ikke glemme temaet for alle; hvor meget har man mon taget på i de dages æderi.

For nu at tage det sidste først, er det jo en fordel ved at den er kort; der bliver spist i kortere tid, så det begrænser næsten sig selv. Tror ikke jeg får behov for at købe dameblade de næste par uger for at finde en lynslankekur så jeg atter kan være i mine bukser. Tror lige det går: + 200 g. Det er næsten værre at holde weekend med impulsbageren, for der er vi oftest ikke så mange til at konsumere produktet.

Julen har været rigtig god i år efter den lidt nervøse start omkring temaet rollebesætning og om min bror kunne finde på at deltage eller ej. Men dramaet udeblev, så jeg kunne roligt luske hjem i familiens skød og lade som alt var ok. Næsten. For næste drama venter til foråret. Stor familiefest, og denne gang kan vi faktisk ikke rigtigt undslå os. Og det er garanteret at min bror deltager, for det er vist nok ham, der arrangerer. Og så tog jeg endnu et lille skridt mod en konfrontation eller en åben snak om mit liv med min bror. Indviede faktisk et familiemedlem i det. Gav hende adressen her – men tvivler på at misbruget og overgrebene kommer som verdens største overraskelse for hende. Men det var en beslutning, der har været længe undervejs. Meget længe. Og jeg har hele tiden vidst at denne unge kvinde ville forstå. Og så var jeg egentlig så røvtræt af at høre på al hendes ros omkring min bror. For jeg vidste jo egentlig lidt bedre at alt det, han bliver rost for, det er overflade. Og alt det han gjorde omkring mig da jeg var barn – det var om ikke en mere ægte så ihvertfald en meget grundlæggende side af ham. Håber ikke jeg skal høre på mere ros og tristhed over at hans manglende deltagelse mere. For så deltager jeg bare ikke mere. Til gengæld fik jeg ubehagelige nyheder om min brors søn. Nu tynger ansvaret og skylden for min krysteradfærd mig dobbelt. Jeg kan ikke gøre noget for ham, men bare håbe at han finder sin vej. Sin egen vej.

Det vil jeg ikke tænke på nu. Nu vil jeg glæde mig over at have en skøn kæreste, som vader ind i min sære familie med træsko på, som er værdsat, som er sød, som er vidende, som bryder en ærke-homofobs barriere ned med et afvæbnende smil og som gør mig sikker, når jeg bliver usikker i den slags sammenhænge. Hun passer på mig og vogter mit humør, og giver mig et lille skub hvis jeg begynder at udsende den der farlige røde røg fra ørerne. Dvs en røg der varsler at et udbrud er tæt på. Det gik ikke galt og det er heller ikke fordi jeg nossede rundt med et pilleglas i lommen. Rørte dem slet ikke.

Ahh – glemmer jo helt listen. Maden var god, gaverne bedre, familien er som de er, trafikken var overkommelig og bilen var sød og samarbejdsvillig hele vejen. Hunden kan vi konstatere er blevet voksen, moden, rimeligt velopdragen og er ikke mere en bandithvalp.

Reklamer
af overleveren Skrevet i Nutidigt med emneordet

8 comments on “Med den største selvfølgelighed

  1. Lyder som en god jul sammen med familien. God ide at invitere et familiemedlem indenfor her.. jeg tror på der skal tages fat i et familiehjørne, specielt med tanke på hans børn. Måske får du hjælp fra familiemedlemmet.

    Jeg sidder og smiler og nikker over dine fine ord om kæresten, håber hun læser dem.. 🙂 I er heldige med hinanden..

    • Hun læser faktisk ikke med – hun ved siden findes og hvor. Men læser ikke. Sådan har hun valgt det, at det skal være mit sted. Det er egentlig fint nok.

      Jeg tror det var en rigtig god ide, ikke mindst for at få bare en tryg base mere. En til der ved og som er mere intern. Hjælpen består nok mest af viden.

  2. Der var en del at læse op – beklager, at det er først sket nu.
    Øv hvor var det synd, at du skulle spilde en dag eller to over at bekymre dig om, hvorvidt din bror deltog eller ej.
    Jeg forstår nok ikke helt, hvordan det samme familiemedlem kan have haft mistanke til, hvad din bror har gjort, og samtidig været fuld af rosende ord om ham – men det skal jeg nok heller ikke kunne forstå.
    Derimod tror jeg, det er godt, at du har fået taget hul på det – det er først nu gået op for mig, at han også har børn.

    Din kæreste er noget helt specielt. Hold da op for en forståelse, empati, situationsfornemmelse og indsigt, hun er i besiddelse af. Og kærlighed 🙂

    • Jeg har en hel del mindre end dig at læse op, så det skal du bestemt ikke beklage, især ikke fordi jeg har opgivet det for et par dage, for nu begynder hverdagene igen.

      Min bror er et festligt indslag i enhver familiesammenhæng, og for hende har det ganske givet været lidt en balancegang om heller ikke at give udtryk for sin mistanke samtidig med at resten af familien manglede hans tilstedeværelse; han bor i den anden ende af landet og højtider for familien DK betyder travlhed på hans job, så han arbejder ni ud af ti gange i julen og lign. Mange savner ham og snakker om ham. Altså bortset fra mig.

      Hun er noget ganske særligt – men det er kærester jo som regel 🙂 Men har været ret heldig med at det var hende jeg brød gamle mønstre op med.

  3. Jeg er virkelig taknemmelig for at du stoler så meget på mig og derfor giver mig indsigt i det der sket… Jeg har vidst det længe, men ikke hvordan eller hvornår… Og slet ikke om jeg skulle fortælle dig at jeg kendte til det… Jeg har bange for at spørge ind til det… For hvordan skulle man lige starte…
    Jeg får det så dårligt når jeg læser alt det du har været igennem…

    • Jeg er klar over det. Men synes det var på tide at sætte ordene på. Og stoler blankt på dig. Men du skal vide at du på det her punkt holder min skæbne i dine hænder. Og at det måske var en viden du helst var foruden. Så håber jeg, at du kan lægge det væk igen og prøve ikke at tænke på det. Men havde jeg ikke været ganske sikker på at du kunne håndtere det så havde jeg nok holdt min mund 🙂

  4. Godt at du kom godt igennem julen uden de store problemer, men egentlig skrækkeligt at familien ikke ved/ikke omtaler hvad din bror har udsat dig for, og han bliver rost til skyerne for noget han ikke er…Dejligt med en kæreste der forstår, kan se tegnene og reagere inden det går helt galt for dig…..

    • Du har ret at det egentlig er skrækkeligt, men jeg tror faktisk alternativet er værre som sådan landet ligger i dag. Men kan da godt se at jeg langsomt bryder ud af den tavse cirkel jeg har været fanget i.

      Han er også en skæg, god, u-egoistisk, hjælpsom mand. Han er begge dele, og mange af de andre ser jo kun den gode side.. jeg kan se den, men bare ikke bruge den til så forfærdeligt meget.

      Ja, hun er skøn og er god til at prikke til mig og hviske “jeg tror hunden vil ud” hvis noget bliver for truende. Så ved hun at jeg falder til ro med at gå lidt for mig selv.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s