En stille morgen

Det er tidlig morgen i det mørke jylland. Hundene er luftet og jeg nyder en kop kaffe inden resten af huset vågner.

Hundene er som børn, de ser kun hinanden to gange om året og det er en stor glæde hver gang. Og om morgenen står de i hvert sit soveværelse, hvor deres respektive ejere forventes at tilbringe natten, og piver. De vil ud og lege – gerne med mig som sprællemand hængt op i snore mellem hunde, som vil i alle de modsatte retninger, de kan finde. Bagefter er de enige om at de vil hjem og gøre stuerne usikre. Nu er de skvattet om i en bunke i sofaen.

Vi er i sandhed en hundefamilie

Så jeg kan få lidt ro til at overbringe en god nyhed.

Der var ingen afsætning på min brors whisky, så al min nervøsitet, kvalme og tristhed var ubegrundet. Nu kan jeg nyde et par dage i fred og ro inden turen går over broerne igen.

Og forresten, bilen var i godt humør hele vejen.

Reklamer
af overleveren Skrevet i Nutidigt med emneordet

6 comments on “En stille morgen

  1. hehe, jeg kan lige se “sprællemanden” for mig…;-) ..Dejligt at din bror ikke kommer, håber du får lidt ro på dig og kan nyde en dejlig jul sammen med kæresten, familien og hundene…Og bilen får vel et kærligt klap så den også arter sig pænt på hjemturen….;-D En rigtig glædelig jul dig og dine…

    • Jeg er ganske sikker på at det har set ganske bemærkelsesværdigt ud. Heldigvis var det kl meget tidligt og småmørkt endnu, så der var forhåbentlig ingen vidner.

      Vi håber at bilen også tager hjemturen i fin stil, men forventer en del mere kø end på udturen. Og kø-kørsel er der jo ingen biler der rigtigt bryder sig om.

      Glædelig jul til jer også… sendt helt ovre fra det mørkeste osv osv

    • Jeg er godt tilfreds, men måtte jo lægge øre til mine forældres beklagelse af det faktum at julen ikke blev komplet i år. Måtte nærmest bare være aerodynamisk overfor ordene og lade dem glide forbi med mindst muligt vindmodstand.

      Tjaeh men du ved jo hvordan jeg har det med at stå foran kameraet. Selv når jeg agerer sprællemand med de ydre ekstremiteter strittende i alle retninger.

  2. Det lader til at julefreden så kan sænke sig alligevel, og i kan få nogen gode dage – whisky er åbenbart ikke moderne for tiden 🙂 Glædelig jul !

    • Den sænker sig og der venter en smuk dag med en fin skovtur med vovserne så de kan få pjattet af og vi andre kan forvente en fredelig dag uden hunde der leger tagfat mellem bordene. Og under bordene. Og op i sofaerne.

      Whisky er i min verden altid moderne, men er taknemmelig for at der i dette tilfælde ikke var afsætning.

      Glædelig jul til dig osse…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s