For at nå mit mål om at blive symptomfri og bedre i stand til at styre min sygdom, må jeg lære at håndtere vrede og angst. Eller subsidiært undgå situationer, der kan udløse det.
Her er det godt at erindre sig om gode gamle Aristoteles:
Enhver kan blive vred.
Men at blive vred på den rigtige person
med den rigtige styrkegrad
på det rigtige tidspunkt
og af den rigtige grund – det er ikke let.
At føle og udøve logistisk korrekt vrede; der er noget at øve sig på. Og det gør jeg så. Her op til jul, er det nok nærmest timingen, der skal være på plads. At det ville være skidt timing at overtænde dér.
Overleveren 
Gode gamle Aristoteles.. han var en meget klog mand. Ikke dårligt at lytte lidt til ham.
I det her tilfælde, tihvertifald 🙂
Synes den er så sigende for mig – at jeg skal huske at rette min vrede de rigtige steder hen i stedet for at rette den alle de forkerte steder hen mm.
(sir kæresten osse)
..og når hun siger det er det rigtigt.. 🙂
Det er jo tit de nærmeste der får hug, når verden er ond. Det tror jeg rent faktisk alle kærester kan nikke genkendende til. Hasse går heller ikke ram forbi, og nogle gange aner han ikke hvad der ramte ham og hvorfor. 😉
håber ikke det var det engelske the-stel, der ramte ham 🙂