Må leve med det

Hvor har jeg brugt mange år, meget energi og forspildt en masse chancer i min kamp for at overleve min psykiske sygdom. At klare mig igennem det, der virkede så uigennemtrængeligt. Det var en stor collage af problemstillinger, der skulle afdækkes. Når det ene var lagt på plads dukkede noget andet op og bed mig i røven. I en lang periode havde jeg nærmest indtrykket af, at de kørte en slags skifteholds-strategi på mig. Blev bidt på skift af forskellige temaer, der kom frem af deres huller, og det gyldne trick var at få dem banket på plads igen, inden jeg blev bidt. Terapeutisk udgave af Whack a Mole. Og ca lige så stressende, når man kom bagefter og bare bankede på de steder, hvor min mentale muldvarp ikke længere var, samtidig med, at den sad i et andet hul og ventede på mig. Og så flyttede den sig videre. Bank-Bank-Bank. Og jeg nåede aldrig med, synes jeg.

Men tror nok, at jeg er med nu. Tror faktisk, at jeg er færdig med at overleve det her. Nu skal jeg så lære at leve med det, der er tilbage, for jeg slipper formodentlig aldrig af med det. Men bare at skravle igennem og overleve – det er jeg færdig med.

Det var cirka den erkendelse, jeg nåede frem til i torsdags. At min tilstand nok er kronisk. At den kan blive bedre, jo bedre jeg bliver til at leve med den. Men at jeg ikke skal forvente, at jeg kommer helt ud af det. Den vil formentlig ikke altid kræve behandling, men altid en vis årvågenhed og opmærksomhed.

Det vil kræve en erkendelse af mine grænser, så jeg ikke overskrider dem konstant. Grænsen mellem trygge og utrygge omgivelser skal udfordres og rykkes med. Mest muligt. Grænsen mellem det utrygge og det angstprovokerende skal jeg ikke udfordre direkte, men indirekte. Grænsen mellem angsten og det psykotiske, skal jeg vist bare lade være.

Håbet må nu være at være symptomfri og ikke rask. For håber jeg på raskhed bliver jeg nok skuffet og vil leve et liv i en evig og ret umulig kamp. Men symptomfri. Den kan jeg klare; den skal jeg klare. En målsætning og et succeskriterium inden for det opnåelige.

Det kan godt blive et liv, der er værd at leve igen.

Reklamer

2 comments on “Må leve med det

  1. Det må have været en magisk torsdag.. det er ski da god læsning det her, med vilje og håb om at leve et godt liv.. Det fortjener du så meget.

    • Tak.
      Det er pudsigt at dette indlæg kan læses på to ret modsatte måder. Den ene som du gør – som noget positivt. Den anden, som noget negativt. Men jeg tror, du har fat i den lange ende i garnnøglet her – at det er noget positivt. Selvom det også er lidt tungt er nå den erkendelse at det er noget der kommer til at forfølge mig altid. Men symptom-fri – der vil jeg gerne nå hen. Det må være hovedmålet. Så bliver jeg også meget nemmere at være sammen med 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s