Mit liv som lynlås

Som lovet kommer der et indlæg med denne sære titel.

En lynlås udgøres af 3 hoveddele: Skyder, element og bånd.

– ykk.dk –

Der har været flere skønne bud på hvad et liv har med lynlåse at gøre. Og svaret er egentlig ret kedeligt; intet. Eller ikke særligt meget. Og så alligevel, for billedet er meget godt trods alt. Bånd med to rækker med små tænder, elementet, der passer perfekt sammen, holder sammen på noget andet vha en skyder, være mere eller mindre samlende og som kan gå så forfærdeligt meget i stykker.

Langt hen af vejen har jeg levet mit liv på denne måde. Som to dele. Uden at ane, at de kunne forenes, at de passede sammen. Det er ganske ordinært, at selvfølgelig kan de det, men for mig har det altså været en noget forsinket opdagelse. Er ikke lige godt modnet på alle fronter. Det er der sikkert gode grunde til. Tabte jo en masse år et eller andet sted undervejs. Visse siger i dag, at jeg ser ud og opfører mig som en der er noget yngre – kan være det er derfor?!?

På den ene side er det åbne liv, det offentlige og det jeg viser andre og alle. Nogen kender mig fra uddannelser og jobs, andre fra de private sammenhænge og så er der alle vennerne og de bekendte, der bare er kommet til efterhånden fra alle mulige og nærmest umulige steder. Rigtigt mange af dem ved, at jeg blev sygemeldt pga “et eller andet psykisk” og at det var alvorligt – sådan det-ene-ben-på-et-behandlingsafsnit alvorligt. Ikke alle venskaber, der overlevede dét. Viste det sig. Men de mennesker tror, de kender mig som et hele, det sjove, det alvorlige, det tænksomme og vidende, det rationelle og næsten kyniske, den kluntede – og hende der fumler med ordene og ikke altid lige får tingene sagt som de var tænkt. Legebarnet er også herovre. Pjatrøven, der pludselig spurter grinende op af en trappe, blot for at komme først i en imaginær konkurrence. Sådan ser de mig. Så stort var chokket, da jeg bragede ned som en gammel slidt motor. Men elementerne er tilstede endnu. De har alle overlevet i mig gennem angsten. Det er mindsket, men egentlig ikke forandret. Er rammerne trygge nok så bliver de udfoldet.

På den anden side er min historie. Den om min bror, om misbruget og overgrebene. Om voldtægterne og volden senere i livet. Og her er der meget få, som kender til det. Kæresten og nogle få håndplukkede venner og mennesker, jeg har en ganske særlig tillid til. Og de 3-4 professionelle, der der hjælper mig tilbage på rette vej, de tålmodige og stædige damer. Kloge-konerne. Tror at der er ca 10 i alt. Ikke flere. Det er egentlig ikke særligt mange mennesker, jeg har delt denne side af mig selv med. Ikke mange, jeg har indrømmet og erkendt for. At jeg er et offer for incest og misbrug. At jeg blev voldtaget. Endsige prøvet at forklare, hvorfor det ene på sin egen skæve vis muliggjorde og førte til det andet. At det hænger sammen. Incest og overgrebene som barn, var der ingen, der kendte til før for nogle ganske få år siden. Heller ikke kæresten. Det må have været hundesvært at fatte, det hele.

De to dele har jeg holdt adskilt i stort set hele mit liv. I alt hvad jeg gør. Skelner benhårdt mellem dem, der ved – og dem, der ikke ved.  Også da det blev svært  pga sygdommen. Det var helt tosset at skulle prøve at forklare venner og familie, hvorfor livet og tilværelsen pludselig smuttede fra mig. Så det opgav jeg. Egentlig tror jeg, at det er helt almindeligt at man skelner mellem hvem ved hvad og har nogle google plus lignende mentale netværkscirkler. Delvist overlappende, men alligevel med forskelle i hvad man deler, hvor meget og med hvem. Det er jo i sig selv ikke særligt odiøst.

Men så en dag i juni sagde min læge et eller andet til mig om at fortælle sin historie. Og på vejen hjem tænkte jeg mig rigtigt godt om, lavede strukturen til den her blog i hovedet. Startede pc´en op – og fik en profil på wordpress. Skrev i nogle få timer og dagen efter uploadede jeg. I den form, den har i dag. De sider, den har i dag. Der er ikke meget ændret. Formålet var ikke at fortælle mine nærmeste om mit “andet” liv. Formålet var egentlig bare at øve sig i at sætte ord på. Til et anonymt publikum. Og måske være heldig at få lidt respons. (og det får jeg – i bunker. Og rigtigt meget, der havner i min mailboks i stedet for på bloggen, viser sig at flere læsere har et stort behov for også at være anonyme. Og det er ok.). Egentlig også for at lære at give denne side af mit liv mere plads. En måde at nå til en egen-accept af, at jeg også var et offer, ikke bare når jeg sad overfor kloge-konerne. Men at den offentlige side af mig også var et offer – for min egen tavshed.

Lidet anede jeg, hvad der ventede mig i det blogland, jeg havde krydset grænsen til.

Her var der pludselig mennesker, der kom til at kende til mine dybe hemmeligheder, uden at de var mine venner eller kloge-koner. Og som var værd at vise tillid. Og lige frem besøge. Som mig. Hele mig. Total speciel oplevelse at være sammen med mennesker, der vidste om hele mig uden det blev noget særligt samtaleemne. Eller et fortiet og sammenkrampet tabu. Men bare tilstede. Fik lov at lave skæg, men også at svare på svære spørgsmål – og så lov at lave skæg igen. Dét har jeg egentlig aldrig prøvet før. At være så komplet uden en tillid der bygger på mange års gensidig træning.

Fik for en stund lov til at opleve at de to sider passede sammen – og at de kunne forenes og at det var ok. At hele mig på min egen skæve vis var ok. Lærerigt.

Reklamer

2 comments on “Mit liv som lynlås

  1. For pokker da også.. sidder her og blinker tårene væk for at kunne ramme de rigtige taster.. Jeg gør det kort og siger bare lige igen.. tak for tilliden 🙂

    • Dyyb indånding… aner slet ikke hvad jeg skal svare til det her… var bare væsentligt for mig at opleve at det kunne lade sig gøre, sådan helt generelt, og du og Hasse gav nogle perfekte rammer af fintfølende omsorg uden at det blev snagende men med et humoristisk modspil. Valgte rigtigt at besøge jer – og hvem ved – måske flere kommer til en dag. Er nok blevet lidt mindre sky mht at samle de to sider af mit liv. Eller mere modig, om du vil.

      For mig var det bare en ny oplevelse – og det var så det jeg prøvede at beskrive 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s