320 km senere

Er hjemme efter en meget lang magisk torsdag. Med mange km bag rattet i regnvejr (dvs uden underholdning, da radioen stadig er usamarbejdsvillig i vådt vejr), men takket være Kong Mors udlånte engel kørte bilen, der ellers gerne vil drille på disse dage, hele vejen uden fejl. Og med lukkede døre. Med viskerne på det sted hvor de må formodes at gøre mest gavn. Lys i lamperne og en villig acceleration fra 80 km/t+. Perfekt, og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ikke skulle lege med biler i dag. Men bare bringe mig selv fra A til B til C til D i dagens store plan.

Har lagt et nyt indlæg i kladdebunken (I ved den med halvskrevne indlæg eller overskrifter uden tekst, og som man efterfølgende glemmer, hvad skulle handle om). Det nye indlæg har fået den foreløbig titel Mit liv som lynlås.

Har skrevet stikord, så jeg ikke glemmer hvad det skal handle om. Jeg er da dygtig. Se, det er hvad der kan komme ud af mange km i stilhed (det regnede jo hele tiden). Et blogindlæg skrevet mest i tankerne med verdens tåbeligste titel.

Ved at der er nogen derude, der faktisk gerne vil vide, at jeg er kommet helskindet igennem dagens tudekøretur. Og det er jeg. Ihvertfald i praksis. Mentalt er jeg ganske brugt. Nu ved I, at jeg er hjemme. I en eller anden form.

Reklamer

8 comments on “320 km senere

  1. Godt at vide at både du og bilen kom gennem den lange dag. Spændende titel, jeg er spændt på hvad det ender med. Lynlåse er jo forunderlige, kan være både oppe og nede, åbne og lukkede,de to sæt tænder passer perfekt sammen, de låser hvis noget kommer i klemme.. Og sikkert meget mere. 🙂

  2. Et liv som lynlås er HELT okay!! 😉
    Og det første billede jeg tænker på er et fra Discoormene.. En regnorm som kommer i klemme i en lynlås og se DET er jo perfekt!!!
    Et lille ynkelig regnorm som kommer i klemme i DIN lynlås! Morsomt!!

    Du må gerne låne englen på mere permanent basis 😉

    • Du er relativt tæt på en pointe jeg også spekulerer lidt i 🙂 men jeg kan love dig at der ingen orme, hverken store eller små, der kommer i nærheden af mine lynlåse… 😀

      Tak – jeg får brug for den. Eller dvs min svoger gør, for han vil låne bilen i en uges tid. Stakkels ham. Håber han har en god humoristisk sans. Kan kun se en fordel ved det arrangement – han er musik afhængig. Så det kan jo være han gider regnsikre radioen.

  3. Puha. Jeg forestillede mig naivt, at man ville glæde sig til at komme til psykolog- eller psykiaterbehandling, fordi man vidste, at det er et led i vejen frem mod et liv i bedre harmoni med sig selv – og/eller et middel til at takle den dårlige fortid.
    Sådan er det da helt klart ikke, men noget mere komplekst, kan jeg forstå.

    • Det er meget komplekst men jeg kan godt følge dig i din forestilling, omend den er, som du selv siger, lidt for naiv, om at man burde glæde sig over det resultat der vinker ude i fremtiden. Så enkelt er det bare ikke. Hvis man har lidt ondt i familielivet, karrieren eller en hygsom lille 40 års krise så er det måske lidt noget andet, men så kan man måske klare sig med en livsstilscoach eller en psykoterapeut fra den lokale aftenskole/kursus-pusher, der sender én ud og rapelle eller træne til marathon eller hvad ved jeg.

      Når det er traumer der (fordi de er ubehandlede) bliver til decideret psykisk sygdom, så bliver alting meget tungere og mere kompliceret. Og en hel del mere tabuiseret – i øvrigt.

      Et tabu jeg har levet med i alt for mange år – og nu har jeg brudt det. Befriende følelse.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s