Selvfølgelig mener jeg noget

Hvor er der meget i medierne i øjeblikket om pædofili og incest. Nok mest pga den der forfærdelige sag fra Esbjerg. Og den milde dom han fik. Jeg synes også at den var mild. Det skal der ikke være tvivl om, men jeg har det svært, når tsunamien rammer bagefter af ofre, familier og pårørende godt støttet af medier og politikere, der mener, at der skal straffes meget hårdere i den slags meget grove sager.

Selvfølgelig står 7 år ikke mål med forbrydelsen og dens ofre. Men man overser, at det gør straffen aldrig. Uanset hvilken forbrydelse der er tale om i strafferetsregistret. De efterladte vil altid føle sig snydt af retsvæsnet. Politikerne vil altid kunne score lidt tv-tid på at kræve hårdere straffe til hvad det nu lige er for en sag, der har mediernes bevågenhed lige nu. Og lige nu er det altså Esbjerg-sagen.

Jeg har det sådan ca sådan her:

For det første kan jeg godt lide princippet om at vi i det danske retssystem skal kunne bevise, udover enhver rimelig tvivl, at en gerningsmand er skyldig i en eller flere forbrydelser for at denne kan blive dømt. Også selvom det bliver svært når sagen handler om misbrug af børn. Min holdning bliver ikke anderledes blot fordi det er en sag, der kommer tæt på mit eget liv, og som jeg, af den grund, har visse personlige aktier i. Man skal stadig kunne bevise en skyld. Indicier er ikke nok i sig selv, og må aldrig være det.

For det andet er jeg mig sørgeligt bevidst om, at enhver straffesag har et eller flere ofre og en eller flere gerningsmænd. Når skylden er påvist og dommen udmålt, vil ofrene mm altid synes at dommen er for mild. Uanset hvilke forbrydelser, der er tale om. Om det er drab, pædofili, vold eller sågar økonomisk kriminalitet, der har drevet et offer ud i personlig konkurs. Det er derfor vi har dommere til at udmåle straffen og at dette ikke gøres af ofrene selv. Det er retssamfund, der indretter sig på den måde, at andre udmåler straffen og afgør skylden på ofrenes og samfundets vegne.

For det tredje er jeg nødt til at stille spørgsmålet; at hvis disse forbrydelser, der har mediernes bevågenhed og dermed samfundets og politikernes, skal straffes hårdere, og at den ændring skal ske hurtigt og helst lige nu, hvilke forbrydelser skal så straffes mildere ? Der må jo være nogen, for vi kan jo ikke bare blive ved med at stable forbrydere ind i fængsler og lukkede forvaringer på ubestemt tid, lukke dørene bagefter dem og smide nøglerne væk. Det danske samfund har bare ikke ubegrænset kapacitet til den slags. Så hvilke forbrydere skal tidligere ud? Eller slet ikke ind? Og hvad tror I deres ofre tænker om det ?

Reklamer

3 comments on “Selvfølgelig mener jeg noget

    • Velkommen til min side. Og tak for den kommentar på et indlæg jeg nok egentlig havde forventet at få lidt stormvejr på. Men på den anden side tror jeg, at de der læser med her, efterhånden har grejet hvad jeg er for et menneske og at jeg tænker mig godt om (måske endda lidt for godt så jeg glemmer mig selv) inden jeg bærer ved til vredens og hadets bål.

  1. Pingback: Øjnene på bolden « Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s