Har været modig

Nemlig. I dag. Jeg har været rigtigt modig og taget en chance som jeg egentlig ville have forsvoret.

Talte en times tid med en kvinde, der nærmest har kendt mig altid. Sådan ca føles det. Vi har været venner siden vi var 10-11 år gamle. Og hun kender naturligvis min familie. Og hendes familie kender min. Sådan er det jo med barndomsvenner, omend vi efter en periode med adskillelse måtte genfinde hinanden på facebook. Vi er stadig venner. Vi griner stadig godt sammen, og vi er stadig alvorlige sammen.Vi snakker bestemt ikke sammen så tit som vi kunne og burde. Men vi er venner.

Hun kender en del af mine hemmeligheder og ved en masse om hvorfor mange ting blev lidt kludrede for mig. Men min barndom og tidlige ungdom som hun jo også var en del af, den kender hun egentlig ikke meget til.

I dag gav jeg hende direkte link til den her blog. Småbævende og med lidt nervøse trækninger.

Det er et stort og alvorligt skridt at tage for mig. Men tror det vil forklare hende en masse om hvem jeg egentlig er – og hvorfor jeg er blevet som jeg nu er blevet.

Men at sætte mit navn og min person så nært sammen med denne blog, det er faktisk ganske nyt for mig. Og så overfor en der kender mig igennem så mange år.

Jeg ved at hun ikke vil reagere negativt på noget, jeg ved at hun nærmest vil få aha-oplevelser undervejs. Ved at hun vil forstå, hvorfor jeg var tavs.

Mon det var det første skridt ud af den ensomme boble jeg har siddet i? Hun har ingen professionel behandler-interesse i mig, og følgelig heller ingen formel tavshedspligt, som jeg ellers gemmer mig bag når psykolog, læge og et par andre har kigget med på bloggen. Det er dét, der gør det hele så anderledes. At hun kan sætte ord og historier på ansigterne, hun kender så godt.

Og nu vi er ved modet – tror nok jeg stiller op til et møde med en her fra blog-land i løbet af de næste par måneder. En, der kommer til at sætte ansigt på alle ordene.

Er forsigtig med mine identificerbare oplysninger – men ikke paranoid hemmelighedsfuld. Det er hermed en realitet. Vælger bare med en vis omhu. Træder mine forsigtige skridt og vurderer for hvert skridt ud af hemmelighedernes trygge indhegning om grunden kan bære under mig. At der ikke er glat og at jeg kan beholde mit fodfæste mens jeg vurderer næste næsten-sikre sted at sætte fødderne.

Reklamer

11 comments on “Har været modig

  1. Heldige dem, der også får mulighed for at kende dig i virkeligheden 🙂
    Og får lov at se hele dig… det er jo ikke ligefrem grimme ting, du viser herinde…

    Varme tanker til en modig kvinde i november.

    • Ved nu ikke altid om de ligefrem kan betragtes som værende heldige 🙂 Men sådan er det jo – der er jo altid nogen der kender til andre sider på andre tider. Og jo også de grimme sider. selvom jeg naturligvis helst glemmer og skjuler dem 🙂

      Sender flux nogle varme tanker den anden vej.

  2. Ja det er modigt og det må have været grænseoverskridende at gøre det.. du har åbnet en dør mellem din blog og din fortid.

    Og dit andet modige spring.. læser jeg rigtigt her, eller overtolker jeg.. ?? billeder af dig, bare ikke her, men der.. 🙂

    • Gu var det modigt at gå over den grænse.

      Og det andet – ja det er vist en overfortolkning næsten i klasse med dem dansklærere i gymnasiet præsterer når de freud-analyserer en kelloggs reklame om at putte tigre i folk.

      Nej, ingen billeder af mig. Hverken her eller der.

  3. Sikke et skridt! Det var flot gjort!
    Måske er det, som du siger, første skridt ud.

    Og skønt at du skal møde én fra blogland. Bare det var mig! 🙂

    • Og måske ikke – men det betyder egentlig mindre for mig da jeg ikke har travlt med at tonse ud med den her historie. Men det er grænseoverskridende i dén grad, det kan slet ikke nægtes.

      Bare det var dig? Du, der har holdt blogtræf i sommer og mødt flere end de fleste 🙂

  4. Modigt, grænseoverskridende og angstprovokerende valg. Måske også “spændt” på hendes feedback? Og en lille smule lettet over, at hun nu kan koble tingene sammen?

    Havde du overvejet længe, at dele det med hende? Eller faldt det “bare” naturligt sidst i var sammen?

    En masse spørgsmål 🙂

    Kh. P

    • Man er ikke venner i over 30 år, medmindre man er i besiddelse af en masse gode egenskaber, så det tog hun ganske roligt og uden vrede. Og jeg er ganske sikker på, at det hele ikke var verdens største overraskelse.

      Havde længe overvejet at fortælle hende om det hele.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s